En gammeldags røvfuld!!!

Er det noget i kunne finde på at bruge... Jeg mener selvfølgelig hvis de har lavet noget eller skabt sig ud over det sædvanelige raseri...

Emma og jeg var i føtex i formiddags og eftersom hun var i strålene humør kunne vi da godt lige køre i h og m og kigge lidt rugetøj til mor her....

Men i h og m starter det. Et hyl og skrig uden lige som startede fordi hun ville ud af butikken og jeg ville betale først... Fyldt med andre handlende som alle havde det der forarget blik rettet mod mig. Jeg siger bare til Emma og hun lige skulle tage sig lidt sammen for jeg skulle jo betale inden vi kunne komme ud igen... Trods det hæver hun sit skrigen og det slutter først halvanden time senere hjemme i stuen.

Jeg kan love jer for jeg var gal.... Jeg sagde ikke et eneste ord efter vi kom hjem, det var bare en ble på dyret og så ellers i seng.. Men til min store undren fik jeg åbenbart blodnæse af min frustration,for da jeg kom ud på det lille hus havde jeg snart overskæg 

Men hvad ville i have gjort...???? Jeg må indrømme at jeg virkelig havde lyst til at give hende sådan en røvfuld da vi kom hen til bilen for at kører hjem igen....

Henriette - i tvivl...

Uh jeg forstår dig godt!! Oliver kan også drive mig helt derud hvor jeg bare har lyst til at give en god gammeldaws røvfuld

Men hvis han skaber sig når vi er ude at handle spørg jeg ham om han vil sidde ude i bilen, og det vil han ikke. Det går nogle gange og andre gange er han helt hys, så ignorere jeg ham bare (han har formået at ligge på gulvet i vores lokale Rema 1000, fordi han ikke fik sin vilje). Jeg vil hellere lære ham at han får opmærksomhed når han er sød end når han skaber sig.
De blikke de andre handlende giver kan de godt stikke et vist sted hen. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud! De gør jo ikke ligefrem situationen bedre.

Jeg ville have lyst til at give en røvfuld, men ikke gøre det.

puha, hvis hun allerede nu giver dig næseblod, hva sker der så ikke når hun bliver teenager

Håber I bliver gode venner igen og at det går bedre nærtse gang hun skal med ud og handle.

Kan godt forstå du bliver frustreret.

(Så bare vent til de bliver "Mille-alder"...)

Selvom jeg er RET upædagogisk ibland, tror jeg ikke at jeg kunne finde på at stikke en røvfuld. Kunne godt finde på at tage hårdt fat i armen, og alt det andet "harmløse", men en direkte røvfuld, nej...

Jeg har ofte været helt oppe og køre over Sofie, men det har altid været i spidssituationer, hvor begge børn var kede og vrælende, og hvor jeg var presset. Det vildeste jeg har fundet på er at tage fat i Sofies ben når hun hsr grinet mens Louise lå på gulvet og var ked og hunden var ved at æde én eller anden sko - efter en nat uden søvn og 1000 ting at nå, når ungerne var lagt til middag.

Nuvel - jeg har ofte haft lyst til at kyle beggge unger ud af vinduet og trække dynen op over hovedet. På de værre dage har jeg haft lyst til at forsvinde og opsøge Ole Henriksen uden at give nogen besked og så bare blive væk et stykke tid.

 Men jeg kan ikke finde det frem i mig at give mine børn nogen røvfuld. Nu jeg tænker over det - hvorfor er det så, man slår i enden?

- Helle - har vist aldrig slået på nogen, selvom lysten har været meget til stede

Jeg ved det sgu ikke.....

Jeg tager da hårdt fat i armen af ungerne hvis det er "nødvendigt", og har da også dasket Malte i nakken når han for 6.gang vælter sit glas med vilje.

Tjoooo, jeg tror måske at jeg kunne finde på det hvis de gør noget utilgiveligt mod hunden. Han har ikke en ærlig chance for at slippe væk hvis de gør noget, så der SKAL de bare kende reglerne.

"det er jo for deres eget bedste", men det er selvfølgelig aldeles upædagogisk.

Jeg ville have forsvoret før jeg fik børn at jeg nogensinde skulle komme til at råbe af dem, eller sågar slå dem . Men nu er tingene bare anderledes og knap rosenrøde. Men jeg ved det sgutte....

Marie - håber ikke at det ever bliver aktuelt!

svært...og ulovligt

Men ja, har sgu nogen gange lyst til det, men som Helle skriver, hvorfor lige en røvfuld? Fik det selv som barn og synes ikke det gjorde vanvittigt ondt de få gange, mere at der var ydmygende og det vil jeg alligevel ikke udsætte ungerne for.

Men har taget god fast i hans arme de gange han med vilje har knaldet Tor i gulvet!

Øhh - jeg ser lige, at jeg har skrevet, jeg kan finde på at tage fat i Sofies ben, hvis hun er umulig. Det kan man jo ikke fatte noget af. Jeg havde hele forklaringen i hovedet, men fik ikke skrevet det med. Mit scenario i hovedet var, hvis hun ligger og skal have skiftet en godt fyldt ble, hun vrider sig og griner og smører rundt og råber: naaarj - ik ble nu. Louise skriger ved siden af og hunden stikker af med hendes sutsko - og der er kun mig. Dét jeg har gjort, og som jeg har ærgret mig over er, at jeg så hæver stemmen overfor Sofie, og så skal hun bare se at holde de ben i ro, så der ikke kommer lort overalt - så derfor tager jeg fat i hendes ben og muligvis lidt hårdt - fordi man bare kan blive sååååå nedkørt i dé situationer.

Men jeg kunne stadig godt tænke mig et bud på, hvorfor det er, man slår lige nøjagtig på -ja- røven? Nogen historikere?

- Helle - maler på slips med Sofie, mens Louise snupper en morfar

Ja nu er det jo ikke fordi at jeg vil høvle hende over knæet og slå ufattelige gange i enden, men bare sådan et forskrækkelses dask der kan mærkes ville nok ikke skade. Men jeg tror ved gud grød ikke det er dicederet ULOVLIG at give sit barn en i nummeren for dårlig opførsel!!! Tværtimod tror jeg da bare det er en "lettelse" for nogen af de ældre at se der bliver handlet som forældre i dag og ikke bare står og ser på ens unger bliver sat bag lås og slå.... Måske er det forkert ordvalg og vil muligvis støde nogen( hvilket jeg gerne vil undskylde på forhånd) Men jeg mener bare at det er vores pligt som forældre at vide nogenlunde om hvad vores unger går og laver både nu og i fremtiden... Jeg ville da ærge mig selv ihjel hvis Emma går hen i det kriminelle fordi jeg ikke har sat hende på plads fra starten og givet hende en retningslinie for hvad man gør og ikke gør...

Hva det for meget sagt???

Henriette -rimelig gammeldags indstillet opdraget..

Jeg kunne ALDRIG finde på at slå på mine børn. At slå opfatter jeg som et udtryk for afmagt og jeg mener ikke, at det er okay, at voksnes afmagt skal gå ud over børnene.

Jeg kan dog godt blive frygteligt frustreret over børnene, hvis de ikke hører efter eller der opstår en kaotisk situation og man er alene med dem. Det er da sket, at jeg lige må gå ind i et rum ved siden af og tælle til ti og tage et par dybe indåndinger

I dag er en af de dage, hvor det hele spidser lidt til. Jeg er selv syg med ondt i halsen og hovedpine, Elias har høj feber og Esther er morsyg   - og ja, manden er på job og huset flyder. Lige nu tager begge unger en lur  - tak for det  - og jeg burde være huslig, for jeg fungerer dårligt med rod omkring mig, men hvis jeg skal være nogenlunde frisk til juleaften, så bør jeg også slappe af og det gør jeg så nu og  at jeg får mindst en time for mig selv