Ååh altså... Panik og paranoia

Jeg er bare rigtig tæt på at gå i panik og vil lige prøve at få lidt luft her, før jeg bliver helt umulig over for dem, der har brug for, at jeg er klar i hovedet og rolig lige nu.

Nova Maria har pludselig fået 39,5 i feber og har kastet op to gange. Jeg ved godt, det burde være meget normalt, men det er bare aldrig sket før - altså hun har hverken haft feber eller har kastet op i hele sit liv. I nat kunne hun ikke sove før kl. 3 og var pjevset og morsyg og det har hun også været i dag og i aften, men vi troede bare, at det var fordi hun var blevet storesøster og syntes, det hele var lidt overvældende lige pludselig. Hun lå og blev ved med kalde på mig og så kom jeg til at mærke på hendes pande og konstaterede, at hun var brandvarm.

Vi har nu sat os ned på sofaen - hele familien - og har haft ringet til vagtlægen, som sagde, vi skulle give hende masser af væske osv. og så ellers holde lillebror på afstand af hende. Og det er så her, at jeg er ved at gå rigtigt i panik. For hvordan skal den lille fyr klare en influenza? Og næppe hjælper det vel at holde dem på afstand af hinanden nu, det er jo nok for sent. Og hvis de to ikke havde været i hinandens ansigter, så er jeg jo hele tiden i begges, så jeg kan ikke se, at han på nogen måde kan undgå at være blevet smittet.

ØV, hvor er jeg bare bange!

Det hjælper heller ikke på situationen, at jeg ikke har sovet mere end 3 timer ad gangen siden han blev født og at jeg i nat endelig skulle sove ud, mens han skulle have en natflaske.

Jeg er fuldstændigt overkørt og overtræt og rædselsslagen for, at jeg overser et eller andet symptom hos lillebror, så der sker ham noget, fordi jeg har absolut INGEN erfaring med små børn og sygdom. Jeg er naturligvis også bange for, at der sker noget med Nova Maria, men hun er i det mindste så stor, at hun har lettere ved at sige, hvad der er galt og så er hun stærkere.

ØVØVØV! Tak til jer, der har læst hele min smøre og jeg forstår godt, hvis I synes, jeg er en hysterisk pylregøj, men jeg aner bare virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med det her. Bare hun dog ikke havde ventet helt til han blev født med at få sin første sygdom.

Kan man få feber af noget, der ikke smitter?

Knus fra Birgitte

Stakkels BM og stakkels NM..

Der er noget omgangssyge igang pt. Jeg ved der er flere her fra juli-gruppen, Simon inklusiv, der har haft pludselig feber+opkast indefor de seneste par uger. Simon havde det for en uge siden, og kastede op to gange indenfor et døgn, og havde høj feber i det han kastede op. Og så gik det over igen...

God bedring til jer - håber i alle har det bedre idag

Øv øsse søde ven!

Stakkel NM og mor! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige.. Det behøver jo ikke være noget der smitter. Sørg for god hygiejne, måske kan I undgå lidt på den måde.

Men ellers vil jeg bare være rigtig plat og sige:

Velkommen til fler-børnsklubben, klubben hvor sygdom ALTID kommer dobbelt op, og gerne lidt tidsforskudt . Og oftes med den bonus at mor (der var stærk nok til at modstå første smitteangreb) går ned med flaget når børnene er ved at være oppe!

God bedring til alle - forsøg at holde dig munter.. det er den bedste medicin!

Øv for den - kan godt forstå din frustration, som garanteret ikke bliver mindre når man er i søvnunderskud....

Men er der ikke noget med, at de helt små jo stadig har del i morens imunforsvar - I og med I har delt blod i 9 mdr - men også gennem brystmælken?

 for at lillebror slipper helt og at NM hurtigt er på benene igen.

Først - har vist aldrig fået sagt tillykke med lillebror. Så hermed kæmpe tillykke.

Malthe er jo også december barn og de bliver altså mere syge end vores sommerbørn. Malthe var 14 dage gammel, da han fik RS-virus - en kæmpe omgang forkølelse/snot/slim/feber/hoste big time som Iza havde med hjem fra vuggestuen. Vi var nødt til at blive indlagt i 8 dage, hvor han skulle suges, fik sonde og fik lagt c-pap, så han kunne trække vejret ordentligt. Jeg var så bange. Men som sygeplejersken sagde til mig på hospitalet, så kommer de igennem det. De er stærkere end man tror. 

Det kan jo også være, lillebror slet ikke får noget - han er jo godt rustet fra dig med antistoffer endnu.

Det, du skal reagere på i forhold til tegn er manglende appetit. Vil de ikke spise som så små, så skal man reagere, for det er et basalt behov, som instinktivt bare kører, når man er så lille. Så længe han spiser, ikke virker meget sløv og tisser, så er den ikke helt gal.

Rigtig god bedring med Nova Maria - hvor vildt hun aldrig har været syg før - hun må have et jernhelbred. 

/Jeanette, med meget stor erfaring med syge børn.  

tror at du kan være heldig og at det ikke er fluen der er der..men bare omgangssyge måske.

For som der er sagt, så har det halve af ungerne herinde lige været ramt...incl begge mine egne unger med opkast og feber, men kun 1-2 dage, så var det væk igen

øv hvor er det trals for jer.

Men ja det behøver bestemt ikke være noget der smitter, der er rigtig meget mave halløj rundt omkring, her hjemme var jeg syg i mere end en uge med tyndmave og mega kvalme + forhøjet temp, jeg var stadig lige så meget i kontakt med alle ungerne som jeg plejer og var sikker på de ville lægge sig alle sammen også Nanna da hun jo er hjemme hele tiden og det er mig som gir hende mad og leger med hende i løbet af dagen, men 7-9-13 så er der ingen af dem der har lagt sig endnu heller ikke Nanna. Så det kan godt lade sig gøre at lille bror ikke bliver smittet.

jeg håber snart NM er på højkant igen

Knus Louise

Pyha BM, god bedring til Jer.

Tænker lige om ikke han stadig har nogle antistoffer (eller hvad de hedder) fra dig endnu?

Og så tænker jeg lige "alm." omgangssyge mht. NM?

Det behøver jo ikke nødvendigvis være den store slemme øf omgang hun har fanget sig jo.

Cheer up, når man er træt er alting meget værre, end det egentlig er IRL.

Hov, så ikke lige at flere også skriver det med antistoffer.

btw: du er vel også lidt hormonella, ik??? Så virker alting jo bare som lidt "lortet"...

Årh, for fandan BM!
Det er bare lige nøjagtig det man IKKE orker når man lige har født.

Som du måske kan huske blev vi indlagt da Paw var 9 dage.
Stella havde smittet ham med en virus og han fik næsten 40 i feber og var ret skidt tilpas.

Jeg var, som du, pisse (for at sige det mildt) bange for at overse tegnene FØR vi blev indlagt.
Vi kunne jo se at Stella var syg og da hun havde kysset og krammet ham konstant siden vi kom hjem vidste vi næsten at det var et spørgsmål om tid før han blev ramt.

Jeg ved ikke hvad det var, men en dag kunne jeg bare mærke at der var noget som ikke var som det plejede.
Stig kunne godt nok ikke se nogen forskel på ham, men jeg havde bare en underlig urolig fornemmelse.
Han var irritabel og skreg når han skulle skiftes, hvilket ikke ligner ham. Jeg var sikker på at han havde "ondt i huden"/kroppen som man tit har ved feber.
Tog hans temperatur og PLING!
Den ramte 39-et-eller-andet.

Min pointe er at jeg tror at vi (På trods af overvældende stor træthed, udmattethed, opgivenhed, dårlig samvittighed - pådigt selv mere) nok skal fornemme hvis der er et eller andet fuldstændig galt!
Sådan er mødre sgu

Når de er så nye er det tit svært at skelne hvad der er rigtigt og forkert, for man føler ikke man kender dem ordentlig endnu, men jeg er sikker på at du nok skal opdage det hvis den er helt galt.


Hvis du er i tvivl, så tag hans feber eller som Jeanette skriver - Se på om han melder sig selv til måltiderne.
Hvis han lige pludselig sover ekstremt lange intervaller i forhold til det han plejer eller han pludselig ændrer adfærd kan han måske være blevet smittet.

Det er også vigtigt at huske at de kan holde til mere end man lige tror.
De kan faktisk ikke gøre ret meget for at hjælpe dem over det på sygehusene.
Eller - Det kunne de i hvert fald ikke ved Paw.
Vi fik ordrer på at han skulle ligge ved patten konstant så han fik væske nok.
Han fik Panodil og sukkervand og ellers skulle han selv "komme over det", som de sagde.

En sidste note:
Stella brækkede sig en halv nat for 14 dage siden. Dagen efter gylpede Paw ekstremt meget og var lidt hænget.
Det var væk dagen efter.
Det er ikke sikkert at de bliver så hårdt ramt.

Jeg krydser fingre for at I kommer hurtigt over alt det sygdom!
Tro på dig selv, BM!
Det ER pisse hårdt at få en ny - Jeg føler til tider at min hjerne (No comments, tak     ) er ved at brænde sammen af alle de ting man skal tage stilling til, men det bliver bedre!

/Trine - Der undskylder det uoverskuelige lange indlæg, men er blevet afbrudt så mange gange siden kl. 9 at jeg ikke ved om der er sammenhæng i det længere