Anonym skriver:
Hej Maria.
Ja, det ville muligvis være en god idé og har da overvejet det.... og man kunne selvfølgelig altid lade det komme på en prøve... men jeg er bange for at han ikke kan give slip på sin dominerende og kontrollerende adfærd, altså at han gerne vil vide hvad jeg laver osv alligevel ... og hvis jeg vil stille ham det ultimatum at enten er det frihed eller slut... så må det være det sidste.... han kan ikke give mig den 'frihed' jeg har brug for... det tror jeg desværre ikke på... 
jeg tror du har ret.... i at han ikke kan håndtere det... og at dte må være enten eller... Men det er også svært for mig, som alligevel ikke rigtig kender dig, og din kæreste, at se hvor meget du egentlig stadig elsker ham... Altså kører motoren i kærligheden simpelthen på dampene, uden mulighd for genopfyldning, eller er tanken halvt fuld/halvt tom - forstår du?
Hvis du er sådan 50/50 og din endelie belutning afhænger af, om han kan forbedre sig på det kontrollerende område. Så synes jeg det er et forsøg værd at bo hver for sig. Men så er du nødt til at være virkelig hård, og ualmindeligt standhaftig. For så må du ikke give efter.
I kunne have bestemte dage hvor i må ses, bestemte dage hvor i kun må have telefonisk kontakt, og dage hvor i slet ingen kontakt må have.
Men så er det jo dig der må være bussemanden, og holde de aftalte kontaktformer... Så hvis han alligevel sms'er og ringer, så må du simpelthen ignorere det, eller i hvert fald om ikke andet skrive tilbage, at idag har du ikke tid, og det må han acceptere, jævnfør de nye regler...
er tanken mere tom end fuld, eller ER den tom, så må du jo være hård nu, og sige SLUT... ikke flere chancer, jeg vil være fri, jeg vil være mig selv.
Jeg tog den sidste beslutning, på trods af, at jeg faktisk tror han e rmandne i mit liv. Jeg tror ganske simpelt, at ham jeg lige har smidt ud, han er den der bedst kan håndter emig og mine særheder. Alligevel mener jeg a jeg har brug for frihed, til at få styr på ting som han ikke kan hjælpe mig med, og derfor tog jeg den store beslutning, og gjorde det helt forbi.
Vi har dog børn sammen, og holder en god tone... Vi snakker om alt og intet, og har faktisk også været i byen sammen et par gange, som venner, uden at der skete mere. Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg har stået fast på, at vi ikke skal være intime overhovedet...
Jeg tror det blev lidt indviklet, men du er vidst nogen lunde opdateret på min situation, så du kan nok finde hoved og hale i det alligevel, og ellers må du stille konkrete spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at forenkle det
