Kirstine er enebarn, og jeg kan fortælle at sidste jul blev alle hendes julegaver lagt væk efterhånden som hun pakkede dem ud, da hendes to jævnaldrende kusiner (der er søstre) simpelthen ikke kunne tolerere at hun fik noget i gave de ikke fik...
Jeg prøver at vise at bare fordi man er enebarn, behøver man ikke være selvcentreret eller egoistisk, men at der er masser af små unger med søskende der er det derudove i forvejen!!
Kirstine fylder nu 6 år, og er det eneste barn i børnehaven der ikke har søskende
Det er ret vildt synes jeg at alle automatisk får to børn i rap (i alt fald her hvor jeg bor). Naturligvis så kan to børn lege sammen, men de kan også blive jaloux og slås og hade hinanden. Jeg er ud af en stor søskendeflok, og jeg vil sige at først som voksne har vi virkelig fået noget ud af hinanden!!
Kirstine får jo meget mere voksenkontakt herhjemme, da det kun er hende. Der er altid en der har tid til at lytte/læse eller lege. Derudover så har vi da i alt fald mulighed for at have råd til at tage hende med på udflugter og ferier, noget vores økonomi nok ikke kunne klare lige nu hvis det var to børn vi skulle have med.
Jeg håber da engang at få et barn mere, men sådan set ikke for at lave en søskende til Kirstine, men fordi at jeg gerne kunne tænke mig endnu et barn engang. Og når de så begge er voksne, så spiller det ingen rolle de år der er i mellem. Det gør det i alt fald ikke i vores søskendeflok, hvor der er 15 år i mellem den ældste og den yngste.
Knus Ditte, der jo skal have to enebørn, he he!!
(jeg behøver ikke her fortælle at hun var hos sin far den jul, og at jeg ALDRIG ville have accepteret/synes det var en god ide at hun skulle kigge på deres julegaver hele aftenen, mens hendes var pakket væk, så kusinerne fra helvede ikke blev jaloux. Men altså, hun er jo, quote: "sådan en god pige, og så var der ikke noget ballade" JEG KAN BRÆKKE MIG!!!!!!!!)