Jeg er enebarn, og jeg har nydt det. Havde en veninde på samme alder som mig som boede oven på. Vi var rigitg meget sammen. Var som søskende, men det var alligevel rart, bare at kunne rende hver for sig hvis vi ikke gad mere.
Jeg har virkelig nydt, at der kun har været mig i forhold til min mor. Ikke at skulle dele hende. Vi har det bedste forhold og har kunne tage på ture til købbenhavn, teater ovs. Har nydt at det har været så intenst når vi har været sammen (forestiller mig bare at det er anderledes når man skal dele med søskende.)
Jeg har helt sikkert været glad for at være enebarn gennem min opvækst ( har self godt nogle gnage kunne tænke mig en søster eller bror) Men her efter jeg er blevet voksen ville jeg virkelig ønsk, at jeg havde en eller flere søskende. At kunne tale om ens opvækst, dele minder fra barndommen osv.
Jeg har været meget i tvivl om, om jeg skulle ha andre børn end Sara. Netop fordi jeg gerne vil give hende det mor-datter forhold jeg har haft, men er nået frem til, at hun ikke skal være enebarn.
(undskyld hvis det er rodet)
Anmeld