Jer som har børn af begge køn

Hvad ville I sige er den største forskel på at få / opdrage / leve med en dreng i forhold til en pige? Er der overhovedet nogen reel forskel?

Fortæl om jeres erfaringer med drengebørn - jeg er opvokset i en familie med en mor og en søster, min mor har kun søstre og Niklas har kun en søster, så vi har ingen erfaringer med drengebørn...

KH

Rosa med lille drengebarn samt sommerfugle  i maven

NB: Tråden er ikke tænkt som en diskussion af kønspolitik   (Læs svarene  og spørgsmålet med forbehold for at vi selvfølgelig selv præger vores unger til at opføre sig i overensstmmelse med de forventninger vi har til et bestemt køn)

Drenge er MEGET nemmere end piger

Ihvertfald hvis du spørger mine forældre (har 2 storebrødre....og så var der mig)

Jeg forstår SÅ godt dit spørgsmål, for jeg stillede mig selv det samme, da jeg hørte vi venter os en dreng. Jeg kan ikke svare dig på det, da det er mit første barn, men jeg vil gerne dele nogle tanker med dig, som jeg har gjort mig siden vi fik kønnet at vide.

Da vi fik at vide, at vi ventede os en dreng blev en lille del af mig meget i tvivl om hvad det egentlig vil sige, at opfostre en dreng. Jeg tænkte at piger var lige til højrebenet (jeg er selv meget piget). Men jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med en dreng! Jeg gider ikke lege indianer og soldater, og jeg kan ikke lære ham at tisse med tissemanden. Jeg kan ikke lære ham at blive en rigtig mand - eller kan jeg? Jeg kan ihvertfald lære ham noget om kvinder, og om mennesker - ud fra mit eget perspektiv.

Jeg tænkte med det samme: jeg ved hvad det vil sige at være i et mor-datter forhold, men jeg ved ikke hvordan det er at være i et mor-søn forhold!?! Lige så spændende det lyder, ligeså skræmmende kan det være, fordi det er ukendt. Jeg kom til at tænke på om jeg nogensinde ville forstå ham helt? Det kan kun tiden vise...

Jeg følte mig lidt udenfor, når min mand talte, om at nu skulle han lave alle mulige ting sammen med vores søn - "mandeaktiviteter"... Det kan jeg godt stadig blive lidt berørt af... Det er jo bare ikke sikkert at man får en "drenge-dreng". Måske får man en lille stille dreng, som elsker at tegne og ikke vil lege vildt - ligesom man kan få en drengepige, som elsker sport.

Jeg er dog nået frem til, at jeg helt sikkert skal bestræbe mig på at lære vores søn er almenmenneskelige ting, værdier, normer osv. som ikke er kønsspecifikke... En dreng har jo lige så meget brug for sin mor, som en pige har. Desuden er der jo mange der mener, at båndet mellem et barn og den forælder af det modsatte køn end barnet har et særligt bånd - mor/søn, far/datter.

Jeg glæder mig til han kommer, han er et ønskebarn uden lige, og det hele skal nok gå hen ad vejen 

Hvad ville I sige er den største forskel på at få / opdrage / leve med en dreng i forhold til en pige? Er der overhovedet nogen reel forskel?

Fortæl om jeres erfaringer med drengebørn - jeg er opvokset i en familie med en mor og en søster, min mor har kun søstre og Niklas har kun en søster, så vi har ingen erfaringer med drengebørn...

KH

Rosa med lille drengebarn samt sommerfugle  i maven

 

NB: Tråden er ikke tænkt som en diskussion af kønspolitik   (Læs svarene  og spørgsmålet med forbehold for at vi selvfølgelig selv præger vores unger til at opføre sig i overensstmmelse med de forventninger vi har til et bestemt køn)

Jeg/vi har det på samme måde! Jeg har en lillesøster på 3 år, og to stedsøskende, også piger. Rasmus har en søster som har to små piger. Så ja, mest piger i vores familie også. Føler mig lidt på bar bund og var nervøs lige da vi fandt ud af at vi skal have en dreng. Men nøj hvor jeg bare glæder mig nu

Jeg vil læse spændt med i denne tråd

hmm....som mor til 3 drenge og en pige burde jeg vel vide det, men det eneste jeg kan komme i tanke om er at drenge modnes senere end piger. at min søn ikke fortæller så meget om skolen som sin søster....og at jeg har et virkeligt tæt bånd til mine sønner fordi vi ikke har den samme forståelse som der er mellem min datter og mig.

har selv en dreng og venter en dreng mere, så jeg kan kun fortælle dig hva min mor syntes, hun siger at drenge er næmmest, ved ikke hvorfor, hun har to piger og en dreng, vi piger har været hysteriske , hvor min bror har været mere nede på jorden, også når børnene bliver ældre er man mindre nervøs ved at sende sin dreng afsted end sin pige, fordi en dreng ikke er så meget udsat for voldtægt og sådan noget, det har jeg følt meget uretfærdigt da jeg var mindre, men kan godt se meningen med det nu..

når piger får kæreste er man også mere nervøs end når sønnem får en , min mor siger at det er fordi man ser så mange tilfælde hvor piger bliver svigtet af mænd også er man jo selv en pige og måske har prøvet det..

håber du kan finde rundt i mit forvirende indlæg...

knus karina 31+0

jeg har en af hver og umiddelbart gør jeg ingen forskel i opdragelsen. Synes det er svært da de endnu ikke er så store og stadig synes mange af de samme ting er sjove og spændende. jeg kan ingen gang sige at min søn kun er til "drenge-ting" for hvis han kan slippe afsted med det har han elastik og spænder på i børnehaven. og leger gladeligt med sin søsters dukker og køkken, og elsker at klæde sig ud med søsters tylskørter og prinsesse diademer! og det samme gælder søsteren som også gerne vil lege med bilerne, toget og lego.

Jeg tror som sagt ikke det kommer før de er lidt ældre.
Dog tror jeg det kan have en betydning hvilket køn nr. 1 har i forhold til nr. 2 forstået således, at jeg tror at hvis pigen er nr. 1 præger hun sin lillebror med "pige-ting" og omvendt hvis det er dreng, men om det holder i retten ved jeg ikke?? det er bare min erfaring.

og så vil jeg lige tilføje til hende der skrev at drenge var MEGET nemmere end piger, ikke holder her hjemme!! men spørg mig igen når vi når teenageralderen...

nutche skriver:

hmm....som mor til 3 drenge og en pige burde jeg vel vide det, men det eneste jeg kan komme i tanke om er at drenge modnes senere end piger. at min søn ikke fortæller så meget om skolen som sin søster....og at jeg har et virkeligt tæt bånd til mine sønner fordi vi ikke har den samme forståelse som der er mellem min datter og mig.

På hvilken møde er båndet tættere med dine sønner, fordi du og din datter forstår hinanden bedre? Det forstår jeg ikke

hmm..mine unger er meget forskellige synes jeg.

Men begge er åbner over for nye menesker

Victoria virker til at have en smule mere temperament end knægten:9

Svært at sige når de ikke er ældre, for de ændrer sig jo hele tiden.