Jeg har stået lidt på den anden side, jeg mistede min aller bedste veninde da hun blev gravid som 19 årig. Vi boede sammen da hun blev gravid, og havde kun været sammen med hendes kæreste i 3 uger... Jeg var der dog 100% for hende, lod hende flytte ud af vores fælles lejlighed, så jeg stod med alle regninger alene, overtog det "fælles" gæld vi havde til licens, møbler og istandsættelse af lejligheden. Var SÅ glad på hendes vejne, hæklede et babytæppe, syede en kæmpe bamse og ringede hver eneste gang hun var til jm eller lign.
Da hun var ca halvvejs i sin graviditet blev jeg uvenner med hendes kæreste. Jeg havde sagt ok til at betale halvdelen af hendes kærestes fødselsdagsgave som var en 3d scaning, men havde ingen penge så måtte sige fra, desuden synes jeg det var underligt når han nu ikke ville tale med mig. Min veninde blev meget sur, og stoppede med at snakke sammen i 2 måneder. Blev dog gode venner igen, men tror aldrig hun tilgav mig. Da hun fødte gik jeg i panik fordi jeg ikke kunne få fat i hende i 2 dage, 3 dage efter hun fødte fik jeg en "kæde" sms med barnets vægt mv. Var SÅ knust. Har efterfølgende fået at vide at hun ikke mente jeg støttede hende nok, og jeg snakkede for meget om at jeg gik i byen og tog til fester.
Tror det er rigtig svært nogengange at forblive venner når man er 2 så forskellige steder i livet. Tror desværre også nogen gravide lidt glemmer at det ikke er lige så stort for deres venner som det er for dem. Nu er jeg gravid og har fortalt alle mine veninder at de skal slå mig i hovedet hvis jeg får for meget baby på hovedet... :-D
Håber du og din veninde finder ud af det
du får lige et
med på vejen... 
Anmeld