Utålmodige tanker

Hvor er det dejligt for jer.

Vi har forsøgt i mere end 8år og har mistet 3. Vi har været igennem mange behandlinger og er pt. igang igen. Så for os. Hvis det lykkedes, er det også hvort første barn.

Jeg må indrømme jeg også er positiv. Nu har jeg da fået en diagnose og et mål. Er spændt på at begynde på metformin.

1000 tak for svaret på min tråd herom!!

Til os alle sammen, hvor er i dog alle sammen dejlige!! Skønt at have et sted at dele sine tanker og deltage i jer andres!! Tak for opbakning og for at dele viden og jer selv!!

ønskebarn74 skriver:

Hvor er det dejligt for jer.

Vi har forsøgt i mere end 8år og har mistet 3. Vi har været igennem mange behandlinger og er pt. igang igen. Så for os. Hvis det lykkedes, er det også hvort første barn.

Jeg må indrømme jeg også er positiv. Nu har jeg da fået en diagnose og et mål. Er spændt på at begynde på metformin.

1000 tak for svaret på min tråd herom!!

Til os alle sammen, hvor er i dog alle sammen dejlige!! Skønt at have et sted at dele sine tanker og deltage i jer andres!! Tak for opbakning og for at dele viden og jer selv!!

Ja, det er dejligt at vi har det her sted. Det skal jeg nok få gjort brug af.

8 år er godt nok længe. Krydser også fingre for, at Storken kommer forbi jer snart. Nu hvor lægerne ved, hvad der er galt, så kan behandlingen jo også målrettes.

Grunden til at min tvillingsøster havde 9 IUI forsøg var, at de netop ikke fik stimuleret hende korrekt med hormoner - hun har også pco. Som hun sagde, hun kunne ikke mærke noget som helst i sin krop. De stoppede behandlingen og hun fik metformin, da hendes læge fortalte hende, at det var noget nyt, som evt. kunne hjælpe. Hun tog dem og tænkte ikke videre på barn, da de stod i flytning. Og vupti hun var gravid - helt uden hormoner. Hun fik en dejlig lille dreng.

Ved 2. barn var lægevidenskaben omkring pco blevet meget bedre. Nu blev hun nøje fulgt og faktisk stimuleret med puregon i 21 DAGE inden hun fik ægløsningsprøjte. Nu kunne hun bare mærke, at der skete noget inde i ægfabrikken. Og ved nr. 2 IUI forsøg var der gevinst og de fik en lækker lille pige.

Da lægen gik bort fra alm. praksis med bestemte antal dage med hormoner, så har pco piger meget større chancer for at blive gravid. Vi har jo nogle små mærkelige æg, som skal have særbehandling.

KaMa skriver:

Ja, det er dejligt at vi har det her sted. Det skal jeg nok få gjort brug af.

8 år er godt nok længe. Krydser også fingre for, at Storken kommer forbi jer snart. Nu hvor lægerne ved, hvad der er galt, så kan behandlingen jo også målrettes.

Grunden til at min tvillingsøster havde 9 IUI forsøg var, at de netop ikke fik stimuleret hende korrekt med hormoner - hun har også pco. Som hun sagde, hun kunne ikke mærke noget som helst i sin krop. De stoppede behandlingen og hun fik metformin, da hendes læge fortalte hende, at det var noget nyt, som evt. kunne hjælpe. Hun tog dem og tænkte ikke videre på barn, da de stod i flytning. Og vupti hun var gravid - helt uden hormoner. Hun fik en dejlig lille dreng.

Ved 2. barn var lægevidenskaben omkring pco blevet meget bedre. Nu blev hun nøje fulgt og faktisk stimuleret med puregon i 21 DAGE inden hun fik ægløsningsprøjte. Nu kunne hun bare mærke, at der skete noget inde i ægfabrikken. Og ved nr. 2 IUI forsøg var der gevinst og de fik en lækker lille pige.

Da lægen gik bort fra alm. praksis med bestemte antal dage med hormoner, så har pco piger meget større chancer for at blive gravid. Vi har jo nogle små mærkelige æg, som skal have særbehandling.

Jeg er i alle årene blevet fejlbehandlet. De har ikke kunnet se det på æggestokkene. Af samme årsag fik jeg ikke taget alle prøverne. Et tilfælde der gjorde at det blev opdaget... Min skønhedsklinik brændte mig af og jeg var godt behåret da jeg kom op til gynækologen.. Han spurgte om jeg var blevet undersøgt for PCO.. Hvortil jeg svarede ja, jeg var blevet scannet... Han spurgte om jeg havde fået alle tests på dette område hvilket jeg jo ikke var sikker på.. Han tog nogle glas og presto presto fik jeg endelig min diagnose...

Dette betyder at jeg får alle behandlingerne igen, da jeg ikke reelt har kunnet få et barn med den forkerte behandling..

Så mon ikke storken i løbet af det næste år kommer forbi min adresse..

ønskebarn74 skriver:

Jeg er i alle årene blevet fejlbehandlet. De har ikke kunnet se det på æggestokkene. Af samme årsag fik jeg ikke taget alle prøverne. Et tilfælde der gjorde at det blev opdaget... Min skønhedsklinik brændte mig af og jeg var godt behåret da jeg kom op til gynækologen.. Han spurgte om jeg var blevet undersøgt for PCO.. Hvortil jeg svarede ja, jeg var blevet scannet... Han spurgte om jeg havde fået alle tests på dette område hvilket jeg jo ikke var sikker på.. Han tog nogle glas og presto presto fik jeg endelig min diagnose...

Dette betyder at jeg får alle behandlingerne igen, da jeg ikke reelt har kunnet få et barn med den forkerte behandling..

Så mon ikke storken i løbet af det næste år kommer forbi min adresse..

Hvor er det vildt.

PCO er jo en nyere sygdom. Jeg har uddannet mig til kosmetolog. Og lige præcis i den branche ser man de piger. Derfor slog jeg meget på, at kosmetologer burde vide meget om den sygdom.

Vi fik dem, som skulle have vokset kroppen, behandlet akne og have slankebehandlinger på maven. Helt oplagt at nogle af de piger havde PCO.

Vi måtte selvfølgelig ikke stille diagnoser, og skulle være påpasselige med, hvad vi udtalte os om. Jeg fik dog opfordret et par stykker til at tage til lægen. Og må indrømme at nogle havde det sgu!

I øvrigt så kan jeg fortælle dig, at metformin nedsætter risiko for abort - hvilket vi pco'er desværre har større risiko for at få. Så fedt du starter på det.

Jeg ville også gerne starte på metformin nu, hvor jeg skal insemineres, men min læge sagde, at jeg skulle tage det i 2 mdr før det havde en effekt på abortrisikoen. Så jeg prøver først uden metformin.

åh ja, de "vidunderlige" homoner der kan få en til at skifte personlighed

Homonbehandling, insimination og barnløshed er en kæmpe rusjebane tur. Man skal virkelig have en god psyke for at komme igennem det som et helt menneske!!!!!!!!!!!!!!!! Min personlige holdning er at man obligatorisk burde blive tilknyttet en psykolog når man starter behandling!!!!!!!!!!!!!

Jeg har selv været igennem 9 iui-h behandlinger - 11 homonbehandliger (2 gange blev jeg overstimuleret, så forsøget blev aflyst) 2 spontane aborter og 2 missede aborter. Så rigtig rigtig mange op og ned ture i det forløb.

Men jeg er HELDIGVIS en af dem der også har en positiv historie at fortælle, nemlig min dejlige vidunderlige datter Amalie på 2,5 år og den dejlige lille baby der ligger i min mave og vokser sig større og større, og som meget gerne skulle se dagens lys til maj.

Lige da vi havde fået Amalie var jeg sikker på at jeg ALDRIG skulle i behandling mere, og at hun ville blive ene barn (Vi ønsker os 3) men efter nogen måneder havde jeg lykkelig "glemt" det helvede behandlingen er, så jeg lod mig ovetale af manden, og gik i gang igen. Og hold da op hvor har jeg været ved at opgive mange mange gange. Men så kigger jeg på Amalie og tænker, at det virkelig er værd at gå gennem helved for.

Nu er det dog virkelig slut, når vores 2. barn er født til maj - skal jeg ikke igang igen, vi "nøjes" med 2 - som også er 2 mere end jeg tilbage i 2006 troede jeg nogensinde ville få

Jeg  for jer alle sammen, og føler rigtig meget med jer.

Lisbeth - der stadig lidt føler sig en del af denne gruppe, selv jeg vel ikke rigtig hører med mere:-(

lisbeth2910 skriver:

åh ja, de "vidunderlige" homoner der kan få en til at skifte personlighed

Homonbehandling, insimination og barnløshed er en kæmpe rusjebane tur. Man skal virkelig have en god psyke for at komme igennem det som et helt menneske!!!!!!!!!!!!!!!! Min personlige holdning er at man obligatorisk burde blive tilknyttet en psykolog når man starter behandling!!!!!!!!!!!!!

Jeg har selv været igennem 9 iui-h behandlinger - 11 homonbehandliger (2 gange blev jeg overstimuleret, så forsøget blev aflyst) 2 spontane aborter og 2 missede aborter. Så rigtig rigtig mange op og ned ture i det forløb.

Men jeg er HELDIGVIS en af dem der også har en positiv historie at fortælle, nemlig min dejlige vidunderlige datter Amalie på 2,5 år og den dejlige lille baby der ligger i min mave og vokser sig større og større, og som meget gerne skulle se dagens lys til maj.

Lige da vi havde fået Amalie var jeg sikker på at jeg ALDRIG skulle i behandling mere, og at hun ville blive ene barn (Vi ønsker os 3) men efter nogen måneder havde jeg lykkelig "glemt" det helvede behandlingen er, så jeg lod mig ovetale af manden, og gik i gang igen. Og hold da op hvor har jeg været ved at opgive mange mange gange. Men så kigger jeg på Amalie og tænker, at det virkelig er værd at gå gennem helved for.

Nu er det dog virkelig slut, når vores 2. barn er født til maj - skal jeg ikke igang igen, vi "nøjes" med 2 - som også er 2 mere end jeg tilbage i 2006 troede jeg nogensinde ville få

Jeg  for jer alle sammen, og føler rigtig meget med jer.

Lisbeth - der stadig lidt føler sig en del af denne gruppe, selv jeg vel ikke rigtig hører med mere:-(

Hej Lisbeth,

1000 tak for din hårde men og så dejlige beretning!! Og skøn er hun din Amalie!! Det gav mig lige vildt håb!!!

Knus og kram

Lene

lisbeth2910 skriver:

åh ja, de "vidunderlige" homoner der kan få en til at skifte personlighed

Homonbehandling, insimination og barnløshed er en kæmpe rusjebane tur. Man skal virkelig have en god psyke for at komme igennem det som et helt menneske!!!!!!!!!!!!!!!! Min personlige holdning er at man obligatorisk burde blive tilknyttet en psykolog når man starter behandling!!!!!!!!!!!!!

Jeg har selv været igennem 9 iui-h behandlinger - 11 homonbehandliger (2 gange blev jeg overstimuleret, så forsøget blev aflyst) 2 spontane aborter og 2 missede aborter. Så rigtig rigtig mange op og ned ture i det forløb.

Men jeg er HELDIGVIS en af dem der også har en positiv historie at fortælle, nemlig min dejlige vidunderlige datter Amalie på 2,5 år og den dejlige lille baby der ligger i min mave og vokser sig større og større, og som meget gerne skulle se dagens lys til maj.

Lige da vi havde fået Amalie var jeg sikker på at jeg ALDRIG skulle i behandling mere, og at hun ville blive ene barn (Vi ønsker os 3) men efter nogen måneder havde jeg lykkelig "glemt" det helvede behandlingen er, så jeg lod mig ovetale af manden, og gik i gang igen. Og hold da op hvor har jeg været ved at opgive mange mange gange. Men så kigger jeg på Amalie og tænker, at det virkelig er værd at gå gennem helved for.

Nu er det dog virkelig slut, når vores 2. barn er født til maj - skal jeg ikke igang igen, vi "nøjes" med 2 - som også er 2 mere end jeg tilbage i 2006 troede jeg nogensinde ville få

Jeg  for jer alle sammen, og føler rigtig meget med jer.

Lisbeth - der stadig lidt føler sig en del af denne gruppe, selv jeg vel ikke rigtig hører med mere:-(

jeg tror også jeg altid lidt vil føle mig som en af de barnløse - selv hvis jeg en dag står med 7 sunde unger  og helt ærligt, så er det VILDT rart at I hvor det er lykkedes for, stadig gider komme forbi og indgyde lidt håb i os der kæmper!

Jeg har også tit undret mig over der ikke er bedre mulighed for samtale med psykolog eller læge/sygeplejerske når man er i behandling, jeg var fuldkommen ude at skide efter jeg mistede i januar, også fordi det påvirkede mig så meget fysisk pga operationen, og der var ingen der nogensinde spurgte hvordan jeg havde det fra klinikken af, det var udelukkende interesserede i at vide hvornår jeg startede op igen.

Det bedste var nok da vi var til den første samtale om IUI for et år siden og lægen forklarede om behandlingen og hormonerne osv og jeg sad og blev temmelig bleg fordi jeg syntes det lød helt forfærdeligt. så siger hun "jamen hormoner er ikke slemt - det blir man jo i godt humør af!" tydeligvis ikke en læge der selv har taget voldsomt mange pergotime/GonalF hormoner!!

Nej hun må sku have taget noget ved siden af homonerne - for altså de forskellige slags homoner jeg har fået er jeg sku ikke kommet i godt humør af

Jeg føler mig ind imellem også som barnløs - selvom jeg selvfølgelig ikke er det mere :-) Men i 7 år har alt (næsten) handlet om læge besøg, gyn besøg, homonstimulering, scanning osv osv. så det er sku ikke lige sådan at ligge på hylden igen

Jeg har HELDIGVIS været så heldig at jeg bor heeeeelt nede på falster, så her kommer man i behandling hos en privat praktiserende gyn. og hun er bare mega sød. Spørger ind til hvordan man har det osv. Når jeg er dukket uventet op hos sekretæren for at få ex. scanning osv. har hun bare smidt alt for at snakke med mig. Det var også hende der opdagede at den ene tvilling var død, jeg var afsted alene, så hun fulgte mig helt ud til bilen, og har ringet for at spørge om hvordan det går og om jeg ikke kommer og fortæller hvordan det hele er gået når jeg har født til maj. Så hende kan man sku ikke klage over.

Lisbeth

KaMa skriver:

D. 1. dec stod jeg på karusellen Fertilitetsbehandling. 

Fik lært at stikke mig, og er i gang med puregon. D. 7. dec skal jeg scannes for at få tjekket æg. Når æg er gode skal jeg insemineres.

Prøver at være positiv omkring mit "projekt", men hvor er der bare mange sorte tanker. 

Min tvillingesøster fik 9 IUI forsøg - alle uden graviditet. Hun blev gravid under en pause. Nr. 2 barn blev til under 2. IUI forsøg. En veninde har nu i en alder af 43 år kastet håndklædet i ringen - det lykkes ikke. Hun får tårer i øjnene, hvis jeg nævner det mindste om min behandling (hvilket jeg så ikke gør mere...).

Synes at jeg er omgivet af kvinder, hvor det bare blev en kamp, som trak tænder ud. Herinde er her også nogle kvinder, der kæmper en brav kamp.

Har aldrig haft så meget lyst til at kigge i glaskuglen. Kommer der et barn og hvornår...

Har et års tid forsøgt at få barn med kæreste, det lykkees ikke pga PCO. Vi gik fra hinanden og nu prøver jeg alene. Utroligt, som det bare er meget mere på spidsen, når man er i behandling.

Bare lige nogle frustrerende tanker fra en hormonramt kvinde...

Jeg håber og  rigtig meget for dig at det vil lykkes selvom du har nogle dystre historier inde på livet.

Efter jeg oprettede profil herinde på Baby er det også gået op for mig hvor meget mange kvinder/par kæmper for at få et barn og det føles meget uretfærdigt og uforståeligt at det skal være sådan - at få børn er jo det mest naturlige i verden, eller??

Jeg sender dig masser af

Dorthe

dorthemus skriver:

Jeg håber og  rigtig meget for dig at det vil lykkes selvom du har nogle dystre historier inde på livet.

Efter jeg oprettede profil herinde på Baby er det også gået op for mig hvor meget mange kvinder/par kæmper for at få et barn og det føles meget uretfærdigt og uforståeligt at det skal være sådan - at få børn er jo det mest naturlige i verden, eller??

Jeg sender dig masser af

Dorthe

Tak Dorthe

Du har i hvert fald været heldig - sammen med mange andre kvinder.

Det her hormonhelvede, kan man virkelig ikke forberede sig på. Er næsten ved at tude bare jeg ser en vejrudsigt!

Er egentlig glad for, at jeg ikke har en mand nu.

Min hund, som er 9 mdr har det ikke for let. Jeg bliver møg irriteret på ham, og kan slet ikke overskue hans behov (han er jo også teenager og ret krævende i forvejen). Løsningen er blevet, at der kommer en dame senere i dag og henter ham. Så skal han i familiepleje på landet.  

Det er trist, men som det er nu, så sidder jeg bare og tuder over, at han ikke har det godt nok hos mig!!!

Lige på hundeområdet ville jeg gerne have haft en mand, som kunne have taget over, når jeg tænker over det.

En kvinde på hormoner og en teenager hund (også fyldt hormoner) er IKKE en god cocktail. Har taget en svær beslutning - men har taget den inden det hele blev for slemt

Må lige tilføje, at jeg havde tænkt over, at det kunne blive en løsning med hunden INDEN jeg gik i gang med hormoner. Ellers ville man nok sige, at det var en overilet beslutning, som er taget på forkert grundlang (=sindssyg i gerningsøjeblikket).

Hilsen fra en med MEGET sort samvittighed..