Mit barn kan ikke lide mig...

Jeg kom ind i en ond cirkel med min den ældste. Han afviste mig og jeg følte han ikke kunne lide mig. Det prægede hele vores samvær. Bare tag et lille bitte eksempel som den måde jeg kom ind af døren på.

Jeg blev såret og ked af det når jeg blev afvist, så derfor gik jeg altid over til far, sagde hej, gav et kram, spurgte til dagen osv. Bagefter kunne jeg jo sagtens se hvor tåbeligt dét var. Det er da klart at barnet ikke kommer stormende hen til mig, jeg kom jo heller ikke stormen hen til ham!!! Jeg gik nærmest bare forbi ham og hen til far! Dét må at såret min lille dreng (mellem 6-12 mdr) dybt! , men det registrerede jeg bare ikke.

I dag er han 5 år, og vi har fået et rigtig dejligt forhold! 

sparre skriver:

Jeg tror han straffer dig lidt for at have "forladt" ham... Sådan må det jo se ud for ham. Kan godt forstå det gør ondt at han virker som om han ikke er så glad for dig som han er for sin far - men det er jeg sikker på ikke sandheden. Glæd dig over han er kommet tættere på sin far - han skal nok komme til dig igen

er helt enig har en kollega der prøvede det samme

Mumto3 skriver:

Jeg kom ind i en ond cirkel med min den ældste. Han afviste mig og jeg følte han ikke kunne lide mig. Det prægede hele vores samvær. Bare tag et lille bitte eksempel som den måde jeg kom ind af døren på.

Jeg blev såret og ked af det når jeg blev afvist, så derfor gik jeg altid over til far, sagde hej, gav et kram, spurgte til dagen osv. Bagefter kunne jeg jo sagtens se hvor tåbeligt dét var. Det er da klart at barnet ikke kommer stormende hen til mig, jeg kom jo heller ikke stormen hen til ham!!! Jeg gik nærmest bare forbi ham og hen til far! Dét må at såret min lille dreng (mellem 6-12 mdr) dybt! , men det registrerede jeg bare ikke.

I dag er han 5 år, og vi har fået et rigtig dejligt forhold! 

Ja, og jeg forsøger også mit bedste for ikke at skabe en ond cirkel, selvom jeg sikkert kikser det nogengange.

Tak for dit svar

LotteGabriella skriver:

er helt enig har en kollega der prøvede det samme

Dejligt at jeg ikke er den eneste i situationen

Hejsa...

Jeg sidder og får helt vand i øjnene over dit indlæg, for jeg oplever nøjagtig det samme med min søn på 11½mdr... Det har stået på i 2 mdr nu, og er bare så hårdt.

Jeg bebrejder konstant mig selv for, at han ikke gider mig... 

Det eneste tidspunkt, hvor jeg virkelig kan mærke han rent faktisk kan lide mig, er når jeg henter ham i vuggestuen... Men er far med henne efter ham, ænser han mig stort set ikke...

Men dejligt at læse svarene på dit indlæg - der er nok håb for os "efterladte" mødre..

Er spændt på, at høre hvordan det udvikler sig hos jer.. 

Hvordan er det så nu? Efter så mange år? Kunne være interessant at finde ud af for os der står i det samme lige nu...

mamaninja skriver:

Hvordan er det så nu? Efter så mange år? Kunne være interessant at finde ud af for os der står i det samme lige nu...

Jeg tror ikke TS er bruger på siden længere.

Så ikke lige, at det var en gammel tråd. Håber, ts har det bedre nu.

Svarer lige selvom det er en gammel tråd - det kunne være andre er i samme situation

Så vidt jeg har forstået, så er det noget alle børn på et tidspunkt får brugt. Ikke fordi at de hader mor eller far, men "fordi de kan" og fordi de får en reaktion.

Min søn på 3 er det mest blide og kærlige barn og han kan også finde på at sige "jeg vil ikke lege med dig for jeg kan ikke lide dig". Der går ikke 2 minutter før han bagefter siger: "Det er bare for sjoooooow mor" og griner over hele hovedet.

De første gange følte jeg at der jo måtte være en grund til at han sagde sådan, men jeg undersøgte sagen og det virker til at det ikke er noget man skal tage personligt overhovedet