Forvirrende kommunikation, eller?

En lille del af mit arbejde består af møder i et udvalg, som jeg er tovholder og ansvarlig for. Vi er kun to i udvalget. Vi har ret frie rammer til at lægge møderne, når vi vil. Der bliver meldt tidspunkter ud fra ledelsen, men vi må gerne ændre det.

Pga. ændringer af mødedatoer var det meningen, at vi i går skulle have et møde af kun én times varighed. Dette er meldt ud for længe siden. Det andet medlem skrev til mig i forgårs:

“I min kalender står der møde i morgen fra 10 til 11? Hvad tænker du?”

Jeg vidste ikke helt, hvad hun mente, men tænkte, det var noget med tidspunktet og svarede, at vi for min skyld godt kunne mødes tidligere.

Hun svarede:

“Skal vi kun mødes en time? Kunne vi slå noget sammen så?”

Jeg svarede, at det var rigtigt, vi kun skulle mødes en time og kom med et konkret forslag om, at vi til næste møde kommer en time før og dermed slår to møder sammen. (Der er ikke andet, vi kan slå sammen). Vi kunne så arbejde hjemme i går (der er en del læsestof). Både hun og jeg kører 25 minutter hver vej, så det virkede måske også lidt voldsomt at køre bare for en times møde.

Der gik mange timer uden svar, og jeg planlagde efter, at jeg ikke skulle til møde næste dag.

Så skrev hun:

“Lad os bare mødes i morgen. Jeg har andre ærinder i byen.”

Jeg svarede, at jeg holdt fast i, vi aflyste mødet i går og til gengæld slår to møder sammen til ét næste gang. Det virkede hun ikke helt tilfreds med.

Er det bare mig, eller er det meget uklart, hvad hun egentlig ville?

Skriftlig kommunikation er den sværeste form for kommunikation. Ring til hende og tal med hende i stedet for. Fortæl du lige blev forvirret. Måske hun også er forvirret. Og hurtigt og nemt kan i komme på samme spor igen. 

Hvorfor ikke bare tage mødet over teams?

MoarHvidovre skriver:

Hvorfor ikke bare tage mødet over teams?

Det er der en god grund til, men jeg stillede egentlig et spørgsmål. 

Jeg synes, at I begge er en smule forvirrende ærlig talt.. 

Når man har aftalt et møde, så holder man sig til det, indtil andet er aftalt.. Og hun holdt så alligevel på jeres møde, fordi hun alligevel godt kunne få det til at hænge sammen.. Så kan ikke helt se koen på isen her 

Unicorn1 skriver:

Jeg synes, at I begge er en smule forvirrende ærlig talt.. 

Når man har aftalt et møde, så holder man sig til det, indtil andet er aftalt.. Og hun holdt så alligevel på jeres møde, fordi hun alligevel godt kunne få det til at hænge sammen.. Så kan ikke helt se koen på isen her 

Okay. Men hvad var så formålet med de første beskeder? Jeg regner også med, at et møde ligger fast, men når jeg bliver spurgt, hvad jeg tænker (den besked forstår jeg stadig slet ikke) og om noget kan slås sammen, så går jeg ud fra, den anden ønsker noget ændret. Ellers var det vel oplagt ikke at skrive noget, før hun vidste, om hun kunne få det til at hænge sammen. 
Jeg ville aldrig forstyrre min leder med den slags “frem og tilbage”-beskeder. 

Anonym skriver:

Okay. Men hvad var så formålet med de første beskeder? Jeg regner også med, at et møde ligger fast, men når jeg bliver spurgt, hvad jeg tænker (den besked forstår jeg stadig slet ikke) og om noget kan slås sammen, så går jeg ud fra, den anden ønsker noget ændret. Ellers var det vel oplagt ikke at skrive noget, før hun vidste, om hun kunne få det til at hænge sammen. 
Jeg ville aldrig forstyrre min leder med den slags “frem og tilbage”-beskeder. 

Med den første besked tror jeg, at hun mener, om du tænker, at det er et møde, der overhovedet er vigtigt at holde, eller om I kunne droppe det.. 

Da du så indikerer, at det ER et møde, der skal holdes/er vigtigt, så spørger hun, om det kan slås sammen med et andet møde.. Dette siger du jo så ja til, men foreslår så et møde, hvor hun måske ikke kan møde tidligere, og derfor har hun så fået tingene til at hænge sammen med det originale møde i stedet for, og fastholder derfor jeres aftale 

Og nu er der jo forskel på en leder og en medarbejder, og så to ligestillede, som jeg læste at I er 

Unicorn1 skriver:

Med den første besked tror jeg, at hun mener, om du tænker, at det er et møde, der overhovedet er vigtigt at holde, eller om I kunne droppe det.. 

Da du så indikerer, at det ER et møde, der skal holdes/er vigtigt, så spørger hun, om det kan slås sammen med et andet møde.. Dette siger du jo så ja til, men foreslår så et møde, hvor hun måske ikke kan møde tidligere, og derfor har hun så fået tingene til at hænge sammen med det originale møde i stedet for, og fastholder derfor jeres aftale 

Og nu er der jo forskel på en leder og en medarbejder, og så to ligestillede, som jeg læste at I er 

Det kan godt være, det er det, hun mener med første besked, men du skriver jo selv “jeg  tror …”, så det tager jeg som bekræftelse af, at hendes kommunikation er uklar. 
Jeg mener, at jeg gør alt for at komme hende i møde. Tilbyder at mødes tidligere, går med på og kommer med konkret forslag til at slå noget sammen. Og så ender hun alligevel med at ønske det, der var udgangspunktet. 
Jeg kunne bare have skrevet “Vi mødes som planlagt” til første besked. Det opfattede jeg som ufleksibelt, fordi hun tydeligvis ønskede noget andet. Indtil hun ikke ønskede det alligevel. 

Leder eller kollega - jeg ville stadig ikke forstyrre nogens arbejdsdag med beskeder, som stak i alle retninger. 

Du kunne jo også bare spørge hende hvis du var i tvivl. Det ville jeg da have gjort. Så er er der ingen misforståelser 

Det kan godt være, det er det, hun mener med første besked, men du skriver jo selv “jeg  tror …”, så det tager jeg som bekræftelse af, at hendes kommunikation er uklar. 
Jeg mener, at jeg gør alt for at komme hende i møde. Tilbyder at mødes tidligere, går med på og kommer med konkret forslag til at slå noget sammen. Og så ender hun alligevel med at ønske det, der var udgangspunktet. 
Jeg kunne bare have skrevet “Vi mødes som planlagt” til første besked. Det opfattede jeg som ufleksibelt, fordi hun tydeligvis ønskede noget andet. Indtil hun ikke ønskede det alligevel. 

Leder eller kollega - jeg ville stadig ikke forstyrre nogens arbejdsdag med beskeder, som stak i alle retninger. 

Men jeg kan virkelig ikke se, hvad problemet er, at hun spørger, om tingene kan ændres til noget, der passer hende bedre.. 

Jeg spurgte da også min ene leder forleden, om vi kunne tage et møde over Teams, eller om hun helst ville have det fysisk, som det hele tiden var planlagt.. Hun ville så helst have det fysisk som det var planlagt, og så holdt vi fast i det, men det havde bare passet mig bedre at tage det online, da jeg var blevet kaldt til jobsamtale den dag.. 

Det er vel altid tilladt at spørge, hvis det ikke passer med ens planer?! Synes at det andet er en anelse for emsigt at sige, at hun ikke må "forstyrre dig"