Opfølgning: I dag var min kollega og jeg til møde sammen - første gang, vi sås efter vores korrespondance. Jeg sagde, at jeg ærligt talt var kommet i tvivl om, hvad hun ville den dag, og hun sagde, at det kunne hun faktisk godt forstå, da hun ikke selv havde været afklaret om det, da hun skrev, og ikke helt havde kunnet bestemme sig.
Jeg bad hende pænt om en anden gang at være mere skarp på, hvad hun ønskede, og det var hun helt med på. Hun foreslog på eget initiativ, at hvis der fremover evt. skal rykkes på tidspunkter, så skal det ikke først tages op dagen før.
Ingen sure miner overhovedet, og jeg er glad for, der lige gik en uges tid, før vi talte om det, så frustration og forvirring havde lagt sig.
Anmeld
Citér