Renoveringsprojekt som ikke er ens eget

Anonym skriver:

Ts skriver ikke nogensteder at de direkte er blevet bedt om at hjælpe, udfra ts indlæg, lyder det mere som om ts synes det er et stort projekt og føler sig forpligtiet til at hjælpe 

Hvad lægger du så i dette? 

- Men der har været en del episoder, hvor vi bliver spurgt i sidste øjeblik mht et eller andet og de har ligesom fået gjort deres renoveringsprojekt afhængig af deres venner og families hjælp.

- Med tre børn og to fuldtidsjobs og vores egne projekter så har vi jo også et liv, hvor vi ikke kun sidder og venter på, hvornår telefonen ringer eller der tikker en besked ind. Jeg har lidt svært ved at finde balancen mellem hvornår vi skal sige ja og hvornår det faktisk også er okay at sige nej.

- Jeg har det med at komme til at egentlig skamme mig lidt og få dårlig samvittighed, hvis vi afviser at hjælpe på en sms, som "man næsten ikke kan andet end at sige ja til".

- Jeg har personligt rigtig svært ved uforudsigeligheden i, hvornår de spørger næste gang. De har både spurgt om nogle ting, jeg aldrig nogensinde selv ville have spurgt om, men de spørger os også på tidspunkter, hvor jeg ikke selv ville have haft samvittighed til at spørge. Fx er vi blevet spurgt om midt i vores badeferie i udlandet om at komme hjem og hjælpe dem dagen efter, vi kom hjem fra ferie …

Drop dårlig samvittighed. Sig nej når det ikke passer. Hvis nogen blir sure, så lad dem køle af. Tænker I har hjulpet en del. Hvis man hele tiden siger ja uden have tid og lyst så ender det med at I stopper med at se dem fordi I ikke magter dem mere og det bliver en dårlig relation. Så stop bare med at hjælpe og brug jeres dyrebare tid på noget andet. Det går nok det hele for dem. 

Anonym skriver:

Ts skriver ikke nogensteder at de direkte er blevet bedt om at hjælpe, udfra ts indlæg, lyder det mere som om ts synes det er et stort projekt og føler sig forpligtiet til at hjælpe 

Næh nej vi er skam blevet spurgt om at hjælpe mange gange, og hver gang vi bliver spurgt, bliver vi sat i dilemmaet - vi vil gerne hjælpe, men hvor er det irriterende at blive spurgt hele tiden og det er ting, som er svære at sige nej til, fordi de presser den så meget som de gør. Men vi har bare også samtidig vores eget med fuldtidsjobs og børn og vi har ikke sagt ja til at hjælpe så meget fra starten. Så det frustrerer mig at føle at få det trukket ned over hovedet, fordi de selv ikke har gennemtænkt det.

Næh nej vi er skam blevet spurgt om at hjælpe mange gange, og hver gang vi bliver spurgt, bliver vi sat i dilemmaet - vi vil gerne hjælpe, men hvor er det irriterende at blive spurgt hele tiden og det er ting, som er svære at sige nej til, fordi de presser den så meget som de gør. Men vi har bare også samtidig vores eget med fuldtidsjobs og børn og vi har ikke sagt ja til at hjælpe så meget fra starten. Så det frustrerer mig at føle at få det trukket ned over hovedet, fordi de selv ikke har gennemtænkt det.

Men det er jo ikke deres skyld at I får dårlig samvittighed over at sige nej. De spørger bare og prøver hvad de kan, og I kan altså godt sige nej til at hjælpe. Uanset hvor meget de presser på. 

Hvis de bliver belastende eller sure af at I begynder sige fra, så skal man måske overveje om det er personer der udnytter jeres gavmildhed og manglende evner til at sige fra fordi I ikke kan lide at sige nej. 

Ellers skal I måske sige: “hey venner, vi har altså hjulpet meget, og vi bryder os ikke om at I presser os når vi siger vi ikke kan. I er nødt til at respektere at vi har haft og har stadig vores eget byggeprojekt og vil også gerne bruge vores fritid på at lave andet end at lave hus”.