Kunne du leve i Cola-forhold, hvorfor/hvorfor ikke

Det kommer an på, hvor jeg var i livet og hvad årsagen var. Hvis det fx var fordi jeg skilt fra min mand, eller vi havde børn hver især, eller hvis jeg var ældre og måske havde mindre lyst til "forpligtelse", så kan det da godt være. Jeg er glad for mit eget selskab og nød også at bo alene som ung. Hvis det blot skyldtes lavpraktik og manglende overskud til at give hinanden plads eller indgå kompromiser, så ville jeg nok egentlig hellere undvære forholdet.

Jeg er samlet set umiddelbart mere til 'hele pakken' - jeg elsker hverdagen med min mand og familie, og jeg ville ikke bryde mig om at vi opdelte vores liv på hver sin bopæl. Jeg oplever ikke samlivet som en begrænsning, men som kæmpe gave - og vi giver selvfølgelig hinanden alt det råderum og frihed vi ønsker alligevel. Så tager jeg et par sure sokker med i købet og han lukker skabslågerne efter mig i uendelighed ... det har sin charme at dele hele pakken ��

Ekko skriver:

Ville du trives med at bo hver for sig og ses når ikke har børn og primært fokusere på kærligheden? Hvorfor/Hvorfor ikke? 

Jeg vil aldrig mere bo sammen med en mand.

Jeg nyder mit eget selskab og at der ikke er nogle forventninger til mig. Jeg nyder roen, og friheden i det.

Jeg har dog også et længere ægteskab bag mig. Vi har børn, der er store og jeg er snart 50 år. Jeg har bare brug for MIG tid. Så jeg er totalt afklaret. Skulle der igen komme en mand forbi mit hjerte, så bliver der udelukkende et COLA forhold. 

Jeg nød selvfølgelig livet da børnene var små og mens de voksede op - men jeg tror faktisk aldrig jeg har følt mig mere rolig og afbalanceret end jeg er nu. Det har selvfølgelig også noget at gøre med alder og erfaring.

Jeg elsker mit alene liv.

Jeg nød egentlig tiden hvor vi var kærester på hver vores adresse. Men. Efter et års tid, hang det mig ud af halsen at den ene af os altid kom bagud i egen husholdning når vi var sammen. Det var som om der konstant var en “nagen” i baghovedet, fordi man vidste at der også trænge til at blive gjort rent, luget ukrudt, vasket tøj osv osv hjemme hos en selv. Vi var meget sammen når vi ikke havde børn. 

Og jeg savnede mit eget hjem, når vi var hos ham. Og han kunne ikke lade op på samme måde hos mig, som hos sig selv - over en weekend fx. 

så nu bor vi sammen. Og det er dejligt at være 2. Dejligt at have en at snakke med og få et kram af når dagen har været træls. Dejligt at være 2 om de huslige pligter, så er det altså lidt hyggeligere. Dejligt altid at have en at spise med og dele et glas vin med. Dejligt at kunne få et godnat kys hver aften og mærke trygheden i at have ham ved min side. Dejligt ikke at have 2 huslejer - det frigiver økonomisk overskud til at indfri ønsker om oplevelser osv.

men det har da også dine downsides. Dage hvor vi begge er lidt stille og indadvendte og jeg langt hellere ville være alene, fordi hans indadvendthed trigger mig helt vildt. 
når jeg føler for at dekorere hjemmet eller lave om i haven, og skal tage ham med på råd. Der savner jeg at gå og nulre med ideerne for mig selv - og bare gøre det. så jo, alene tiden kan virkelig noget! Men at bo sammen er også dejligt.