Mor og meget mere skriver:
Det ser ud til, du har flyttet den videre debat fra din egen tråd herover - i hvert fald bringer du nye oplysninger, som andre har spurgt til i din oprindelige tråd. Det er måske lidt ærgerligt for dem, der har spurgt og kommenteret dér, hvis de ikke læser med her.
Uanset: Jeg ser en stor forskel på “de gode skilsmisseforældre” og jeres situation, i og med at gode skilsmisseforældre i langt de fleste, hvis ikke alle tilfælde, er færdige med hinanden og afklarede om dette. Jeg tror, det kræver et næsten overmenneskeligt overskud at etablere og bidrage til et godt samarbejde, hvis man stadig har stærke følelser for den anden og slet ikke har ønsket et brud. Og det er vel den situation, du eller barnets far meget vel kan risikere at stå i, hvis én af jer afslutter kæresteforholdet. Det undrer mig, at I tror, I kan springe dén fase over og blot begynde fra scratch som velfungerende skilsmisseforældre, udelukkende fordi I ikke har boet sammen.
Det er ikke, fordi jeg ikke kan se rationalet i den måde, I vil være fælles forældre på, når nu du er afklaret med ikke at ville bo sammen med en partner igen. Jeg er mere skeptisk over for, hvordan det irrationelle - følelserne for hinanden - passer ind i jeres plan. Og det virker som et meget vovet eksperiment at ride, mens I sadler - altså at date og se, hvordan det udvikler sig, alt imens barnet er på vej.
Sorry.
