Kunne du leve i Cola-forhold, hvorfor/hvorfor ikke

Ville du trives med at bo hver for sig og ses når ikke har børn og primært fokusere på kærligheden? Hvorfor/Hvorfor ikke? 

Jeg ville elske det. Har i mange år haft en alvorlig krise med min mand og i starten  foreslog jeg om vi prøvede blive sammen men bo hver for sig frem for at blive skilt. Det ville han ikke. Jeg mente det ville give os lidt luft for konflikterne han synes det var dødstødet for forholdet. 

Skulle dette ægteskab ikke holde og jeg en dag finder en ny kæreste vil jeg ikke ønske at bo sammen. 

Tak for dit svar. Jeg er nemlig selv blevet rigtigt glad for den parforholds-konstellation, men læser at mange (i stil med din mand) synes at det er useriøst eller en falliterklæring. Jeg har to lange forhold bag mig, hvor vi boede sammen. Et fra da jeg var 23 til 30 år, vi blev gift og fik min søn (der nu er 15) og igen efter min skilsmisse fra jeg var 31 til 38 år. 

I dag hvor jeg er 40 synes jeg det er fantastisk at have hver sit hjem og kunne vælge kvalitetstid til og fx diskussioner om rengøring, indretning mm fra. Jeg føler mig langt lykkeligere og mere forelsket end i de parforhold hvor vi boede sammen. 

Nej. Jeg har boet alene i mange år og vil elske at bo sammen med en partner og få børn sammen (jeg har ingen). Jeg ønsker at dele hverdagen med en partner inklusiv det at bo sammen. 

Men der er jo mange måder at have et parforhold og det vigtigste er hvad man selv føler er rigtigt og har brug for. 

Tænker det kommer meget an på personligheder og situationen.

Du skriver at situationen er et forhold, hvor mindst den ene har børn fra tidligere, og her er det måske mere optimalt i alle fald i starten.

Men personligt ville jeg nok efter noget tid savne den del af et forhold som ligger i at dele hverdagen, at have en at komme hjem til og vende dagen med. Men kan sagtens se at løsningen er den rigtige for nogle især hvis man har børn med andre.

Personligt tror jeg ikke, at jeg ville føle mig helt tilfredsstillet i det jeg ønsker af et forhold. Jeg tror jeg ville savne følelsen af at løfte i fællesskab og skabe et liv sammen. Men derfor kan det jo godt være løsningen for mange, man undgår jo en del konflikter ved kun at have et forhold og ikke en dagligdag sammen, men for mig personligt er dagligdagen sammen vigtig, men det kan jo ændre sig gennem livet og situationen.

Og ja hvis min mand foreslog, at vi flyttede hver til sit og kom på besøg hos hinanden, ja så ville jeg også takke nej eller rettere tænke, så kunne vi ligeså godt bare gå fra hinanden rigtigt fremfor en langtrukken proces. Men igen er det nok fordi dagligdagen sammen er en vigtig del for mig, og måske fordi vi ikke har de store konflikter.

Jeg ELSKER at bo alene, så efter at jeg er blevet skilt har jeg besluttet, at jeg ikke umiddelbart gider at bo sammen med nogen igen (med undtagelse af mit barn selvfølgelig).

Alle de forhold, hvor jeg har boet med kæresten/ægtefællen, har jeg savnet alenetid og følt, at jeg gik på kompromis med mig selv.

Når jeg bor alene, så er der ikke rigtig noget, jeg savner - jeg nyder bare livet

Ekko skriver:

Ville du trives med at bo hver for sig og ses når ikke har børn og primært fokusere på kærligheden? Hvorfor/Hvorfor ikke? 

Efter jeg blev skilt fandt jeg en ny mand, som jeg havde et cola forhold til i to år, men men men vi fik flere følelser for hinanden og kunne ikk sove uden hinanden. Så vi flyttede sammen og nu har jeg snart to børn med ham også og er gift.  Men må da indrømme at skulle jeg blive skilt denne gang og jeg står med 4 børn så flytter jeg ikke sammen med en ny før mine børn er flyttet hjemme fra 

Solsikke9 skriver:

Nej. Jeg har boet alene i mange år og vil elske at bo sammen med en partner og få børn sammen (jeg har ingen). Jeg ønsker at dele hverdagen med en partner inklusiv det at bo sammen. 

Men der er jo mange måder at have et parforhold og det vigtigste er hvad man selv føler er rigtigt og har brug for. 

Når din drøm en dag går i opfyldelse og der er gået en del tid med familien, må du gerne følge op om du stadig er af samme holdning

Jeg ville aldrig bo med en person, med mindre vi skulle have børn sammen. Og slet ikke flytte sammen, hvis parterne havde særbørn.

Har på ingen måde personligt behov for at bo sammen med nogen.

Dog ville jeg ikke kunne leve i cola-forhold, hvis jeg skulle have børn med en kæreste. Så ville jeg have brug for, at vi begge boede sammen med børnene og hjalp hinanden i hverdagen. Jeg tror også, at jeg ville føle, at mit forhold var under afvikling, hvis jeg først var flyttet sammen og havde fået børn og det så blev foreslået at være kærester Men bo hver for sig. Så på den måde forstår jeg godt modviljen fra nogen.