Pengegave

Anonym skriver:

Vi har været til eftergilde for en konfirmand. Hun er bonusdatter til A, som har været sammen med pigens far i 18 mdr. 

A er skuffet over beløbet på pengegaverne fra sin familie. Det drejer sig om: 

500 kroner i alt fra A’s to søstre og deres mænd

400 kroner fra A’s fætter og hans kone 

Er det nærigt? Giver man det samme til eftergilde som hvis man var med til den rigtige fest? Er det urimeligt at have med i overvejelserne om gavens størrelse, at man kun har kendt til konfirmanden i 1 1/2 år og mødt hende 5-6 gange? 

Altså A er skuffet over størrelsen på gaver fra nogen som ikke engang var inviteret til den “rigtige” konfirmationsfest? Det synes jeg ikke man kan tillade sig. Hun burde være taknemmelig for at der er kommet en gave og ikke hænge sig i gavens størrelse.

CKJ skriver:

Generelt skal forældre og konfirmander simpelthen slappe af og slippe fokus fra de s…. Penge! 
min søn fik dog ingenting! Som i nul kroner af to af vores gæster i år til konfirmation. Det synes jeg er helt uacceptabelt når man er inviteret til fest. 
Men jeg synes om man får 100, 200 eller 1000 så skal man være taknemmelig jeg har ikke selv italesat for min søn han intet fik….. men indeni mig, tænker jeg…. Det er under lavmålet. 

Lyder ikke rigtigt. Ingen tager vel til en konfirmation uden at tage bare et eller andet med til konfirmanden. Kan der være sket det, at en pengeseddel er røget ud med gavepapiret? 

Som jeg kender til et eftergilde, så var det oprindeligt noget man holdt for dem, der havde givet en gave til konfirmanden, UDEN at de var inviteret til selve festen. Det var mange gange ude på landet, hvor naboer fx kom med en hilsen. 

Er det det samme her, så kan man absolut ikke være skuffet over hvilken som helst gave. 

drabo skriver:

Præcis, men igen hvis familien ofte giver meget større gaver til disse begivenheder, så kan måske også tolke det, som en skuffelse over at de ikke ser bonus datter som en del af familien.

A har ikke selv børn. Hendes ene søster og fætteren har voksne børn, som sikkert har fået større beløb af A til deres konfirmation. Men det var jo børn, A havde kendt fra fødslen og en tæt relation til, og derfor var A selvfølgelig også med til deres fest. 

A’s bonusdatter er altså kommet ind i familien som teenager for 1 1/2 år siden og holdt helt naturligt sin konfirmation med sin mors og fars familie. Derefter blev der holdt den her frokost/“eftergilde” for A’s familie og nogle af hendes venner. Er det dårlig stil, at der gøres forskel på gaven i den situation? Hun er meget velkommen i familien, men det er jo meget nyt, at hun er der, og ligesom der bliver gjort forskel på gæsterne - den nære familie til konfirmationen, bonusfamilien til frokost - blev der så også gjort forskel på gaverne. 

Skal et “nyt” bonusfamiliemedlem, som allerede har både sin fars og mors familie, sidestilles med bonusfamiliens andre børn fra start? Også når bonusfamilien selvfølgelig ikke sidestilles med vedkommendes egen familie? 

Jeg er i tvivl. 

Aalborgtøsen skriver:

Som jeg kender til et eftergilde, så var det oprindeligt noget man holdt for dem, der havde givet en gave til konfirmanden, UDEN at de var inviteret til selve festen. Det var mange gange ude på landet, hvor naboer fx kom med en hilsen. 

Er det det samme her, så kan man absolut ikke være skuffet over hvilken som helst gave. 

Lidt det samme. Det blev meldt ud fra start, at hun holdt konfirmationen med sin fars og mors familier, og så ville bonusmors familie plus nogle venner blive inviteret til noget senere. 

Anonym skriver:

A har ikke selv børn. Hendes ene søster og fætteren har voksne børn, som sikkert har fået større beløb af A til deres konfirmation. Men det var jo børn, A havde kendt fra fødslen og en tæt relation til, og derfor var A selvfølgelig også med til deres fest. 

A’s bonusdatter er altså kommet ind i familien som teenager for 1 1/2 år siden og holdt helt naturligt sin konfirmation med sin mors og fars familie. Derefter blev der holdt den her frokost/“eftergilde” for A’s familie og nogle af hendes venner. Er det dårlig stil, at der gøres forskel på gaven i den situation? Hun er meget velkommen i familien, men det er jo meget nyt, at hun er der, og ligesom der bliver gjort forskel på gæsterne - den nære familie til konfirmationen, bonusfamilien til frokost - blev der så også gjort forskel på gaverne. 

Skal et “nyt” bonusfamiliemedlem, som allerede har både sin fars og mors familie, sidestilles med bonusfamiliens andre børn fra start? Også når bonusfamilien selvfølgelig ikke sidestilles med vedkommendes egen familie? 

Jeg er i tvivl. 

Der er jo generelt ikke noget nogen 'skal have', når det kommer til gaver. Gaver er noget man kan få, hvis afsender ønsker at give, men der findes absolut ingen, som har krav på bestemte gaver af bestemte størrelser. Så er der ikke længere tale om gaver, men om bestillinger.

Selvfølgelig gør relationen en forskel for mange mennesker, når de gaver gaver. En person jeg er tæt med, giver jeg typisk en større gave, end en perifer bekendt. En søskendes relativt nye bonusbarn ville jeg formentlig ikke opfatte som en nær relation

Jeg synes at A lyder smålig og nøjeregnende. Det er ikke specielt sympatisk at have det fokus hun har. 

Anonym skriver:

A har ikke selv børn. Hendes ene søster og fætteren har voksne børn, som sikkert har fået større beløb af A til deres konfirmation. Men det var jo børn, A havde kendt fra fødslen og en tæt relation til, og derfor var A selvfølgelig også med til deres fest. 

A’s bonusdatter er altså kommet ind i familien som teenager for 1 1/2 år siden og holdt helt naturligt sin konfirmation med sin mors og fars familie. Derefter blev der holdt den her frokost/“eftergilde” for A’s familie og nogle af hendes venner. Er det dårlig stil, at der gøres forskel på gaven i den situation? Hun er meget velkommen i familien, men det er jo meget nyt, at hun er der, og ligesom der bliver gjort forskel på gæsterne - den nære familie til konfirmationen, bonusfamilien til frokost - blev der så også gjort forskel på gaverne. 

Skal et “nyt” bonusfamiliemedlem, som allerede har både sin fars og mors familie, sidestilles med bonusfamiliens andre børn fra start? Også når bonusfamilien selvfølgelig ikke sidestilles med vedkommendes egen familie? 

Jeg er i tvivl. 

Personligt ja så ville jeg ikke gøre forskel, er selv skilsmissebarn og er der blev ikke gjort forskel på gaverne. 
Det er måske også slående at gaven fra As søskende var mindre end fra fætteren, så tænker ikke det så meget handler om de specifikke beløb, som den afvisning og manglende accept af bonusdatteren som en del af familien, der implicit ligger i størrelsen af gaverne. Og hvis det f.eks. er kotume i familien at give niecer/nevøer 1000kr i konfirmationsgave og måske 500kr i fødselsdagsgave, så kan jeg godt forstå A bliver skuffet over en gave på 250kr. Er det derimod normalt at give 200 i fødselsdagsgave og konfirmationsgave, så er det jo noget andet. 

Altså jeg synes den er svær.. 

For det første, så mener jeg slet ikke, at man burde være utaknemmelig for en gave.. Jo man kan blive skuffet og såret, men det synes jeg er nogle følelser, man må takle selv/evt. Sammen med sin partner.. Og ellers må man nysgerrigt spørge ind til, hvorfor de ikke har givet for mere.. 

Derudover så vil jeg sige, at det er svært at vurdere, om hendes følelser overhovedet er "rigtige", når vi ikke ved, hvad den normale aftale er - HVIS der overhovedet er en aftale om bestemte beløb i familie.. Og om de to familier har økonomi nok til at give mere.. 

I vores familie er en tommelfingerregel, at vi giver 500 kr. pr. familie til store begivenheder, medmindre økonomien er til mere.. Men samtidig tages der også højde for, hvis økonomien ikke er til 500 kr., og så er vi bare glade for det, vi får (blandt andet selskabet og samværet med den familie).. Fx har jeg en faster, som er enlig og på førtidspension, samt hun ikke har noget begreb om penge.. Her har vi ingen forventning til noget fra hende - bare hun møder op med sit gode humør, så vi kan få glæde af hendes selskab.. Så skid hul i gaven - det er ikke dét, der er vigtigt i livet

Aalborgtøsen skriver:

Lyder ikke rigtigt. Ingen tager vel til en konfirmation uden at tage bare et eller andet med til konfirmanden. Kan der være sket det, at en pengeseddel er røget ud med gavepapiret? 

Nej, ikke en fejl…. Sørgeligt men sandt. Det handler om to unge mennesker, for formentlig havde en forventning om, at forældrene sponsorede gave for dem. De har dog begge en kæreste nu og bor ikke hjemme….. sååå hvor bristet er sket skal jeg ikke kunne sige. Men der var ingen gave

Unicorn1 skriver:

Altså fik han heller ikke en almindelig gave?

Nope…..