Væk på min fødselsdag

Anonym skriver:

Hvis han er rejsende så er 1 døgn ikke nok til at kunne nå hjem og ud igen. 

Men du kan jo ikke altid selv planlægge rejse og møder med kunder. Hvis kunden kun kan en dag, så fx er konens fødselsdag, skal han så bare sige: sorry vi kan ikke mødes, det er min kones fødselsdag og måske miste en klient eller kunde? 

Anonym skriver:

Han ved det godt, og er bestemt også noget beklemt ved det hele. Så på den ene side er jeg lidt trist over det, og samtidig ved jeg godt sådan logisk set at det ikke burde fylde så meget - nok derfor jeg søgte andre folks mening om hele situationen.  

Det kan godt nok heller ikke være let for din mand at gøre det rigtige, når du ikke engang selv helt er klar over, hvordan du har det med det. Du signalerer, at du er ligeglad med fødselsdage - du hævder, at du ingen issues har med det, hvis han faktisk har glemt det - du ved, du vil nyde dagen alligevel. Til trods for alt dét har han dårlig samvittighed. Hvad mere vil du have? 
Nu er du så nået frem til, at du faktisk er trist over det. Hvordan skal din mand kunne have en chance for at gennemskue, hvad der foregår, med de sene erkendelser og modstridende tanker, du gør dig? 

Nu ved du til en anden gang, at din fortælling om, at du er ligeglad, ikke er sand. Det må du formidle til din mand på et tidspunkt, men du har ikke noget at bebrejde ham. Det er lidt ligesom at invitere til fødselsdag og understrege, at man ikke vil have gaver for så at blive skuffet over, at man ingenting får. 

Jeg ville være fuldstændig ligeglad. Både om han var hjemme og ikke mindst hvad omverdenen tænker… blive rasende og vred? Det synes jeg er nogle termer der slet ikke høre til i et par forhold. Min man har tidligere været eksport chef og med tre børn, ja så misser man altså en fødselsdag i ny og næ. Det er vel heller ikke den dag, kærligheden til hinanden er højst? Jeg forstår personligt slet ikke problematikken. Lad det passere…. Hilsen en meget introvert som 100 % forstår netop kærligheden til alenetid. Fødselsdag eller ej

Min mand er pilot og har været hjemmefra både på min og børnenes fødselsdag - han forsøger altid at være hjemme, men det er bare ikke altid, det kan lade sig gøre. Min datter og jeg har fødselsdag med 10 dages mellemrum, så der prioriterer han hendes, og det har jeg sagt, han skal. Jeg kan godt synes, det er lidt øv/kedeligt at være alene med små børn på min fødselsdag, for det er lig med nul fejring og fødselsdagsfølelse. Men sådan er vores liv jo, og der er ikke noget at gøre ved det. Jeg bliver fejret i den første weekend efter, hvis han ikke er hjemme ☺️