Væk på min fødselsdag

IenFart skriver:

Jeg synes egentlig dit spørgsmål er lidt forvirrende. "Burde" du være rasende? Du skriver selv du ikke går meget op i fødseldage og det lyder egentlig ikke til at genere dig super meget. Så hvis det mest handler om hvordan det ser ud over for andre, så synes jeg du er langt ude. Hvad der fungerer for jer og hvordan det påvirker jer måske være det eneste vigtige. Alt udefra er skide ligegyldigt. 

Hvis han ellers sørger for at huske børnene og ikke generelt sejler for meget rundt i at tjekke sin kalender, så synes jeg ikke du skal gøre andet end evt. sige han lige skal huske kalenderen en anden gang.

Tak for svar. Jeg forstår din forvirring, for jeg har nok ikke udtrykt mig så godt - til dels fordi jeg nok er lidt i tvivl om mine egne følelser omkring det. Jeg er måske nok et eller andet sted en smule såret over at han ikke er der - og var det andre der fortalte det, ville jeg muligvis synes det var røvet. Men du har selvfølgelig helt ret i, at andres mening ikke bør spille ind.

Anonym skriver:

Jeg er typen der går SYGT meget op i fødselsdage. Prioriterer det og elsker det. Min mand har det modsat. Han er ligeglad. Han har tit været væk på min fødselsdag og gad da godt han var hjemme, men vi har til gengæld aftalt at vi fejrer mig på et andet tidspunkt. og det gør vi tilgengæld lige så godt som hvis det var på den rigtige dag.

Så måske du skal prøve indføre det på den måde hvis han er væk, og så holde din fødselsdag med andre hvis han ikke er hjemme. 

og hvis andre synes det er mærkelig måde at gøre det på, så beder jeg dem om at passe deres egen butik

Tak for dit svar og gode råd

MoarHvidovre skriver:

Min mand har også været væk på min fødselsdag og han har også været væk på en af ungernes fødselsdag. Så sørger vi andre bare for, at gøre lidt ekstra ud af det. Vi italesætter på ingen måder, at det er synd for nogen

 

Tak for svar, det lyder som den rigtige måde at gøre det på - jeg har indset at en del af min tvivl omkring det her bunder i, at jeg nok er lidt såret trods alt. Men jeg må lige pakke selvmedlidenheden væk ��

Tak for svar. Jeg forstår din forvirring, for jeg har nok ikke udtrykt mig så godt - til dels fordi jeg nok er lidt i tvivl om mine egne følelser omkring det. Jeg er måske nok et eller andet sted en smule såret over at han ikke er der - og var det andre der fortalte det, ville jeg muligvis synes det var røvet. Men du har selvfølgelig helt ret i, at andres mening ikke bør spille ind.

Okay, men så er situationen jo lidt anderledes. Så betyder din fødselsdag faktisk noget for dig og det betyder noget at han er der. Ved han det? Eller tror han du er lidt ligeglad?

Jeg synes stadig du skal sige det stille og roligt, at han en anden gang godt må kigge en ekstra gang i kalenderen når han planlægger rejser.

Anonym skriver:

Hvad så hvis flere herinde skriver "hold da op en idiot at rejse væk på sin kones fødselsdag! Det er en mærkelig prioritering og den var aldrig gået herhjemme!" 

.... Ville du så sætte dig ned og begynde at blive sur? Fordi andre synes det? 

Måske jeg bare ikke forstår dit oplæg helt  

Du lyder til at hvile ret godt i jeres ægteskab og at han lige er væk den ene fødselsdag - skidt pyt. Det går du ikke op i. Hold fast i det. Der er da ikke nogen grund til at blive negativ og gå i konflikt fordi andre synes jeres valg er anderledes. 

I øvrigt fyldet fødselsdage heller ikke meget for mig. Børnene bliver fejret og vi andre hygger lidt ekstra, men hvis min mand skulle rejse, så havde jeg virkelig trukket på skuldrene og sagt "Smut du bare". 

Tak for svar. Jeg forstår din forvirring, for jeg har nok ikke udtrykt mig så godt - jeg er nok også selv lidt forvirret. Jeg er måske nok et eller andet sted en smule såret over at han ikke er der eller har glemt det. Men ja, jeg må finde pyt knappen frem

IenFart skriver:

Okay, men så er situationen jo lidt anderledes. Så betyder din fødselsdag faktisk noget for dig og det betyder noget at han er der. Ved han det? Eller tror han du er lidt ligeglad?

Jeg synes stadig du skal sige det stille og roligt, at han en anden gang godt må kigge en ekstra gang i kalenderen når han planlægger rejser.

Han ved det godt, og er bestemt også noget beklemt ved det hele. Så på den ene side er jeg lidt trist over det, og samtidig ved jeg godt sådan logisk set at det ikke burde fylde så meget - nok derfor jeg søgte andre folks mening om hele situationen.  

Hvorfor går du op i hvad andre tænker om jeres liv? Tror du skal arbejde på at hvile i dig selv og dit forhold og være ligeglad. Slet ordet ‘burde’ hos dig fuldstændig. Der er intet du burde. Kun hvad du føler også er det lige meget hvad andre føler. Så længe du er glad og tilfreds. 

men jeg kan ikke finde ud af om dit indlæg handler om ovenstående eller om du egentlig er lidt såret over det? Det er jo også ok og forståeligt. 

Mærkelig debat?

Du er jo et voksent menneske, så betyder fødselsdage altså ikke specielt meget for de fleste og det lyder det også til for dig og jeg ville faktisk også nyde at have aftenen for mig selv

Anonym skriver:

Hvis han er rejsende så er 1 døgn ikke nok til at kunne nå hjem og ud igen. 

Men det kræver ikke, at han tager fridage - han kan da bare undlade at lægge forretningsrejser ind på børnenes fødselsdage, hvilket han jo også hidtil har gjort. Det vil da være helt skørt at bruge to feriedage pr. barn. Tid, der går fra familiens ferier sammen. 

Anonym skriver:

Jeg starter lige mit indlæg med: Nej, min mand har ikke en affære - hvis der var nogen der straks fløj til den konklusion

Min mand har et (salgs)job hvor han skal rejse meget og mødes med kunder. Vi har indrettet os derefter, og normalt går det fint - jeg er introvert , og nyder MEGET at få noget tid til mig selv. Han var et år nødt til at rejse på sin egen fødselsdag, dengang nævnte jeg at jeg ville blive vred hvis han missede børnenes fødselsdage.

Nu har han så en rejse der rammer min fødselsdag. Han siger han har forsøgt at ændre det (og forsøger stadig), men det er en vigtig kunde der ikke kan flytte datoen. Jeg mistænker han egentlig havde glemt det da han bookede rejsen, men jeg har ikke spurgt direkte. Han har meget tydeligt dårlig samvittighed over det - men det er så meget op over, at det måske er for sent at booke om. 

Personligt er jeg ligeglad med fødselsdage - så jeg er ikke som sådan ked af hvis han er væk. Igen ville jeg nyde tid alene (det er muligvis svært for ikke introverte at sætte sig ind i!). Jeg har heller ikke issues med hvis det er han reelt glemte dagen - jeg er klar over det kan ske i en travl hverdag. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, vi har et godt ægteskab.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om mine følelser i det her - mest af alt tror jeg jeg er flov overfor omverdenen - hvad de må tænke hvis min mand "prioriterer" arbejde over mig. Og nok også ift børnene - hvilket signal sender det ikke lige til dem...?

Hvad tænker I? Burde jeg være rasende, eller...?

Priotere sit arbejde over dig ? Men kan han altid selv bestemme hvornår han skal til møde? Rejse?

Han siger det er en kunde der kun kan den dag, hvordan skal han så kunne rykke datoen ?

Det signalerer at far arbejder og at man ikke altid kan gøre hvad man vil, når man har rejser og møder i sit arbejde.

Jeg kender en familie, hvor faren er væk flere måneder af gangen, pga sit arbejde, og ja det kan godt ramme en af børnenes fødselsdag... Eller konens. 

Der er mødre og fædre der er soldater, eller rejser med arbejdet(og nej du kan jo ikke altid bestemme hvornår de rejser skal ligge) 

Hvad mener du at du bør være rasende over ?