Ulykkelig baby og ulykkelig mor

Jeg har en dreng på 11 uger så søndag, der den sidste måned er blevet mere og mere ulykkelig. Først var det bare om aftenen, men nu er det næsten hele dagen. Han fik for en uge siden lactulose af lægen da vi mistænke han måske var forstoppet (det var han også lidt). Men det er ikke blevet bedre.

Han græder og vrider sig, og er umulig at trøste.

Jeg har forsøgt alt synes jeg, d-dråber med mælkesyrebakterier, mælkestyrebakterier for sig selv, pause med d-dråber, osteopat, bæresele, hud mod hud, barnevogn, cykle med benene, bøvse godt af - intet hjælper.

jeg overvejede at kontakte lægen imorgen, men er i tvivl fordi jeg føler mig til besvær, da vi har været afsted to gange før. Jeg føler dog jeg selv er ved at blive meget påvirket af det. Jeg løj mig syg til mødregruppe igår fordi jeg ikke orkede med en skrigende baby. Jeg har selv taget nogle tudeture over det de sidste dage.

Jeg skriver lige lidt af det jeg observerer, måske nogen af jer har nogle ideer.

som sagt så vrider han sig, sparker med ben, skriger nogle gange ved amning hvor han slipper for at tage fat i igen for at skrige og slippe igen. Han er mest i ro når han hænger over skulderen eller kigger på uroen på puslebordet, eller sidder i babyindsats på trip trap stol. Han vil ikke ligge på maven (kan Max få ham op på 10 mins mavetid), det er forsøgt med både pude under, på mine ben og alt muligt. Han gylper meget, virker dog ikke udpræget generet af det, han græder i hvert fald ikke når han gylper. Jeg kan nogen gange høre hvordan han nærmest er kaster op i munden for så at synke igen. Hans lure er også blevet kortere, fra flere lurer på 2 timer, til kun en enkelt lang og så nogle korte på 20-30-40 min.

han sover sådan set fint om natten, melder sig cirka hver 2,5 time til mad og falder fint i søvn igen. 

hvis du har læst så langt så tak! 

Prøv at læs om silent refluks

Anonym skriver:

Prøv at læs om silent refluks

Jeg havde faktisk læst lidt om det, men tænkte det ikke kunne være det, for han gylper jo egentlig en del, og når han gylper virker det ikke til at gøre ondt. Han har heller ikke et problem med at sove fladt med hovedet om natten.

men jeg tænkte det selv, men årh jeg synes det er svært. Jeg debattere sådan med mig selv om jeg skal kontakte lægen imorgen, jeg føler mig også bare så irriterende, og at de bare vil sige at babyer altså græder. 

Måske du kan søge hjælp hos en ammevejleder? De er virkelig dygtige og har ofte en bred, god viden om babys trivsel. 

Egen læge er nok det dårligste sted at starte i hvertfald. 

Jeg tænker også silent refluks. Men det kan også være noget helt andet selvfølgelig. Min datter var også meget ked af det omkring den alder og det påvirkede naturligvis også mig. Det der tit hjalp for hende var enten at blive pakket lidt “stramt” ind eller at jeg ligesom gned hende på hele kroppen i sådan nogle lette hurtige strøg. Det var min sundhedsplejerske som anbefalede det fordi hun mistænkte at hun havde lidt svært ved at mærke sin krop så det var godt for hende at få stimuleret følesansen i huden. Du kan jo give det et forsøg og ellers ville jeg altså ikke tøve med at bede om et ekstra besøg af sundhedsplejersken eller som du selv tænker så et besøg hos lægen. Tror nu jeg ville starte med sundhedsplejersken fordi de ved tit mere om børns trivsel og også fortælle hende hvordan du har det selv. Det er bare enormt stressende med et barn der græder meget og man føler sig let utilstrækkelig og kan blive helt isoleret fordi man bliver hjemme jeg håber i finder noget der virker hos jer snart. 

Anonym skriver:

Jeg tænker også silent refluks. Men det kan også være noget helt andet selvfølgelig. Min datter var også meget ked af det omkring den alder og det påvirkede naturligvis også mig. Det der tit hjalp for hende var enten at blive pakket lidt “stramt” ind eller at jeg ligesom gned hende på hele kroppen i sådan nogle lette hurtige strøg. Det var min sundhedsplejerske som anbefalede det fordi hun mistænkte at hun havde lidt svært ved at mærke sin krop så det var godt for hende at få stimuleret følesansen i huden. Du kan jo give det et forsøg og ellers ville jeg altså ikke tøve med at bede om et ekstra besøg af sundhedsplejersken eller som du selv tænker så et besøg hos lægen. Tror nu jeg ville starte med sundhedsplejersken fordi de ved tit mere om børns trivsel og også fortælle hende hvordan du har det selv. Det er bare enormt stressende med et barn der græder meget og man føler sig let utilstrækkelig og kan blive helt isoleret fordi man bliver hjemme jeg håber i finder noget der virker hos jer snart. 

Tak for svar. Gik det over af sig selv med din datter? Ville det ikke genere ham at ligge med hovedet nede hvis det var refluks? 
det er først startet da han var 6-7 uger, og jeg tænkte egentlig at det ville have været der til en start hvis det var det, men kan godt være jeg skal prøve og have fat i sundhedsplejersken. 

Anonym skriver:

Måske du kan søge hjælp hos en ammevejleder? De er virkelig dygtige og har ofte en bred, god viden om babys trivsel. 

Egen læge er nok det dårligste sted at starte i hvertfald. 

Jeg havde tænkt på det. Tror du der kunne være noget galt med amningen? 
Jeg kan også bare hurtigt bruge en del penge på det - specielt fordi jeg ikke kan se, at der nødvendigvis er en kompetent vejleder her hvor jeg bor, og så skal man også betale for deres kørsel 

Ammer I meget hyppigt? Det gjorde jeg helt automatisk/ubevidst i en periode hvor min yngste var meget ked af det, fordi det jo også trøstede. Men det gjorde at hans mave jo sådan set hele tiden var i gang og på arbejde og at han faktisk fik en del mavekneb. Det hjalp at “trække” amningerne til lidt større mellemrum.

Du må aldrig være bange for at banke i bordet hos lægen. Ja, børn græder - men de skal ikke græde i døgndrift af smerter uden at få hjælp. 

Hold ud, mor - det er en fase og det går væk, selvom det føles uendeligt! 

StortOgSmåt skriver:

Ammer I meget hyppigt? Det gjorde jeg helt automatisk/ubevidst i en periode hvor min yngste var meget ked af det, fordi det jo også trøstede. Men det gjorde at hans mave jo sådan set hele tiden var i gang og på arbejde og at han faktisk fik en del mavekneb. Det hjalp at “trække” amningerne til lidt større mellemrum.

Du må aldrig være bange for at banke i bordet hos lægen. Ja, børn græder - men de skal ikke græde i døgndrift af smerter uden at få hjælp. 

Hold ud, mor - det er en fase og det går væk, selvom det føles uendeligt! 

Ja det synes jeg vi gør. Vi ammer nok 12 gange i døgnet (noget af det er måske bare en tørstetår).

Tak! Det føles nemlig helt uendeligt lige nu, og jeg orker ikke føle mig dum ved lægen. Men han græder flere af hans vågne timer end han er glad, efterhånden nok 70-80% af sin vågen tid. 

Hvis det er 70-80 pct af den vågne tid han græder og vrider sig, så skal du da afsted til lægen. 
Læg det der “jeg vil ikke være til besvær” helt væk. Både omkring dig selv og resten i familien. Det gavner ingen.