Uenige om madbudgettet

Anonym skriver:

I min optik når man har fælles økonomi. Så går alt ind under. 

I vores madbugdet er alt beregnet og købes derfra. 

Om det en pose chips, eller en pose gulerødder. 

Hvad er ideen i fælles økonomi, hvis den ene skal lægge mere end den anden til mad? 

Så det jo ikke fælles, men stadig bare opdelt, blot på samme konto. 

Min mand skal ikke bestemme, hvad jeg køber (indenfor rimeligheds grænser selvfølgelig) 

Ligesom jeg aldrig kunne finde på at sige, at den sodavand, den er på dine "lommepenge" 

 

Her bruger vi ikke engang lomme penge. 

Der er regninger, der er mad. 

Alt der er tilbage er til fælles snold eller opsparing. 

Og ja så set nogengange manden der får noget til 800 kr en måned, og jeg intet får. 

Så får jeg måske noget næste måned. 

 

Her er alt 100% fælles.

Ligegyldigt hvad den ene tjener, ligegyldigt om det kun er den ene der bruger Netflix, Spotify eller what ever. 

Vi betaler begge til det, som en fælles linje. 

Men han mener at jeg bruger for mange penge på mad. Det ligger på de omkring 6500-7000 kr i måneden. Det er mig da står for at handle. Jeg gør alt som han har “lært” mig. Sammenligner kilo priser og liter priser. Hvis der er noget på tilbud som vi bruger en del af så køber jeg stort af det. Handler primært i Rema. 
Han mener, at hvis jeg sætter mit forbrug ned på mine madvarer så kan vi spare en del og have mere til f.eks sommerferie osv. 

Fortvivlet skriver:

Hold da op en millimeter demokrati i bruger

Overfør 500 kr mere til mad og så bare kun brug det kort når i handler i dagligvarebutikker og så lad vær med at fører regnskab med hinanden  

Det har jeg også foreslået ham. Altså at jeg får 500 kr mindre i “lommepenge”, men det vil han ikke gå med til da han mener, at jeg vil surmule og være misundelig på ham over, at han har flere penge end mig. 

Jeg ville seriøst overveje om jeg gad sådan en spade. Men du må jo elske et eller andet ved ham.  De træk du nævner er godt nok of putting. 
Er han large med andre ting - kærtegn, komplimenter, gaver. Mange der er nærige er det på den samlede palette .. blot min erfaring.

Anonym skriver:

Men han mener at jeg bruger for mange penge på mad. Det ligger på de omkring 6500-7000 kr i måneden. Det er mig da står for at handle. Jeg gør alt som han har “lært” mig. Sammenligner kilo priser og liter priser. Hvis der er noget på tilbud som vi bruger en del af så køber jeg stort af det. Handler primært i Rema. 
Han mener, at hvis jeg sætter mit forbrug ned på mine madvarer så kan vi spare en del og have mere til f.eks sommerferie osv. 

Undskyld men en 6000-7000 kr om måneden på kun mad er også virkelig voldsomt i mine øjne det kan da ikke kun være din morgenmad Der får den der op her er jeg som 1 voksen og 2 børn på 2500 kr om måneden til alt mad rengøring toriletpapir osv. Hvilket jeg godt ved ikke er mange der kan.

Men måske skal i igang med ugenlige madplaner  og handle til en hel uge af gangen og se om i ikke kan få den lidt ned så der er mere at spare op af i stedet og ikke det med at pege fingre det er der aldrig kommet nået godt ud af desværre 

Hvis min mand spiste en kost ud over det "normale", som var en tydelig udgift i vores madbudget, ville jeg måske også blive lidt træls inden i mine tanker og følelser. Især hvis madbudget i forvejen er højt og der er fælles drømme om andre ting. 

MEN! Efter 20år sammen, ville jeg selvfølgelig kende til hans mønster og enten acceptere det eller finde en anden måde at være fælles på, så der ikke er en stor ubalance. Så jeg undrer mig mest over, at I står i problemstillingen. Medmindre du først nu, efter fællesøkonomi, har ændret livsstil. 

De perioder hvor vores økonomi er stram eller vi går benhårdt efter en opsparing til en drøm, så er ét af de steder vi spare; kosten. Så kan det godt være jeg gerne ville spise mere af en bestemt fødevarekategori, men nøjes i stedet for. Det samme selvfølgelig gør manden. Begge må gå på kompromis. 

I har begge et skævt syn på jeres indkøb. Du referere også til "hans" forbrug af bestemte ting. 

Det skal slet ikke være firkantet. Det er det heller ikke herhjemme. I skal respektere hinandens levemåde og budgettere derefter, såfremt I er enige om at ligge lidt ekstra på kosten fremfor et andet sted. I må sætte jer ned og se på need to have /nice to have. Og hvis i ikke kan finde en fælles standpunkt, så kan i jo vende tilbage til den økonomi i havde før og de sidste 20år. Hvis i ikke passer ned i den kasse, så lad vær. Find jeres egen måde at gør det på. Snak sammen

anna111 skriver:

Undskyld men en 6000-7000 kr om måneden på kun mad er også virkelig voldsomt i mine øjne det kan da ikke kun være din morgenmad Der får den der op her er jeg som 1 voksen og 2 børn på 2500 kr om måneden til alt mad rengøring toriletpapir osv. Hvilket jeg godt ved ikke er mange der kan.

Men måske skal i igang med ugenlige madplaner  og handle til en hel uge af gangen og se om i ikke kan få den lidt ned så der er mere at spare op af i stedet og ikke det med at pege fingre det er der aldrig kommet nået godt ud af desværre 

Vi har ugentlig madplaner. 

anna111 skriver:

Undskyld men en 6000-7000 kr om måneden på kun mad er også virkelig voldsomt i mine øjne det kan da ikke kun være din morgenmad Der får den der op her er jeg som 1 voksen og 2 børn på 2500 kr om måneden til alt mad rengøring toriletpapir osv. Hvilket jeg godt ved ikke er mange der kan.

Men måske skal i igang med ugenlige madplaner  og handle til en hel uge af gangen og se om i ikke kan få den lidt ned så der er mere at spare op af i stedet og ikke det med at pege fingre det er der aldrig kommet nået godt ud af desværre 

Det er ikke kun på mad. Det er også med alt til husholdning og personlig pleje osv.

Jeg tror, I skal have en mere grundlæggende snak om økonomien, og hvor mange penge I ønsker at spare op.

Jeg synes jo, I begge har noget, I synes den anden ‘ikke bør’ spilde de fælles penge på, og det er svært for os at afgøre, om han er fuldkommen urimelig, når vi ikke ved, hvad det konkret drejer sig om af indkøb og beløb og hvad jeres økomomiske situation ellers er.

Men hvis han nu ønsker at sætte et større beløb til side, og du ønsker et madbudget med højt til loftet, så må I jo se, om I kan løse det på anden måde. Kan I sænke jeres forbrug på et andet sted fx? Købe mere børnetøj på reshopper eller opsige abonnementet til en streamingtjeneste eller noget tredje.

Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det vel et spørgsmål om at I går på kompromis - måske undværer du lidt af det, du gerne vil have, så madbudgettet falder med 500 om måneden - og det accepterer din mand, selvom han gerne så, at det faldt med 1000 kr. 

Anonym skriver:

Det er ikke kun på mad. Det er også med alt til husholdning og personlig pleje osv.

Så er det overhoved ikke med mig 3 voksne og et barn. Vores teenager spiser os ud af huset.

men beløbet er ikke dit største problem- det er en nærrig mand.

Jeg synes det lyder som voldsomt mange penge I bruger på mad og husholdning. Vi er 2 voksne, 1 næsten teenager, 2 børn og 3 dagplejebørn (der spiser alle måltider pånær aftensmad her), heraf 1 blebarn. Vi bruger maks 6000 kr om måneden på al mad og husholdning også bleer..

Vi køber ikke (meget sjældent)slik i madbudgettet det er måske en pakke popkorn og en pose slik om måneden til deleing med familien) Vil man have slik går det altsåfra ens lommepenge (vi har 2000 hver hver måned. Jeg bruger f.eks. det meste på opsparing, træning og at gå ud at spise, kafer fra bager, mens min mand bruger på energidrik, computerspil, træning, snacks ig øl med vennerne)

Problemet som du beskriver er at du ud fra dit perspektiv synes dine ekstra tilvalg er mere rigtige og berettiget end jans tilvalg og st du derfor automatisk afviser at se det fra hans side. Og deri ligger problemet. Orøv bare at lyt. Prøv at gennemgå kvitteringer over en periode og se hvad der egentlig fylder i budgettet. Bruger du for 500 kr alene på morgenmadsprodukter på en måned f.eks.? Eller køber du ekstra kød/ind til ultra lækkre retter til frokost fremfor måske at forlænge aftensmaden og tage rester med? Hvad oplever han egentlig som problemet? Det hænder at kritik er berettiget Før vi fik børn brugte vi også 6-7000 på mad fordi jeg godt kune lide det var lidt lækkert. Men vi spiser faktisk bedre nu end dengang. Det var svært at høre og indse at den der vildt lækre vandmelon som bare gjorde morgenmaden ekstra god, faktisk ikke var nødvendig. Lige som den der helt specielle færdiglavede hummus. Så prøv at være åben for hans synspunkt.

Når man har fælles madbudget skal der selvfølgelig være nogle rammer for hvad det skal dække, og det er fair at man kan forvente at alle ens måltider bliver dækket derfra. Men hvis 25% af madbudgettet går til kun at dække én persons specifikke ønsker, så kan jeg godt forstå at at han mugger. Ligesom jeg godt forstår dig, for slik er jo "overflødigt"

Men når du så også siger at han ikke vil være med til at du overfører lidt af dine lommepenge fordi han tror du vil gå og surmule over det  lyder det til der ligger noget andet bag. Og som flere er inde på er det virkelig ucarmerende. 

Måske skal i tage en snak hvor du siger okay du har lyttet til ham og alle de der "ekstra" tinge du køber bare til dig går nu fra dine lommepenge ligesom AL hans slik osv går fra hans. Så kan I måske bedre se hvad i rent faktisk har BRUG for på madkontoen. Og måske kan I derfra finde en løsning på hvad der skal være fælles og fra lommepenge?