Uenige om madbudgettet

Vi har lige fået lavet fælles økonomi efter at havde været sammen siden 2006.

Men vi er uenige om madbudgettet. Vi er 2 voksne og 1 teenager og 1 barn. 
Jeg kan godt lide at leve sundt og spise varieret og forskelligt til morgenmad og min madpakke. Til gengæld så køber jeg aldrig sodavand eller weekend slik til mig selv. 
Det gør min kæreste.

Så hans sodavand og slik og mit morgenmad, mellemmåltider og madpakke bliver taget fra fælles.

Nu klager han over, at jeg bruger for mange penge på mine madvarer. 

Vi får hver måned “lommepenge” til os hver. 2000 kr. Hvis/når han køber sodavand til sig selv udover weekend så betaler han til det ud fra hans “lommepenge”. Det samme mener han, at jeg skal gøre til min morgenmad, mellemmåltider og madpakke hvilket jeg ikke syntes er fair. Ja, det er lidt dyrere end hans fredags sodavand og slik. Men jeg køber jo ikke slik og sodavand. Jeg køber bare det andet? 

Han mener jeg er grunden til at vi ikke kan spare så meget op. 

Hvad mener I? 

Hvad gør I?

I har været sammen i næsten 20 år og først fået fælles økonomi nu.

i min bog er hans milimeterdemokrati alt for meget og er seriøst turn off. Seriøst- skal du redegøre for om du køber havrefras? Det gad jeg godt nok ikke. Jeg ville slet ikke have gide dette fra start af. Men I må jo elske hinanden for andre ting. Men gavmild lyde han ikke … gælder det også andre aspekter.

Jeg forstår slet ikke den måde I gør det på. I er et par, hvorfor ikke bare smide det hele i en pulje og tage fra den? Hvorfor skal det deles op på den måde? 
Så bliver det bare hurtigt millimeter demokrati og det er ikke super sundt i et forhold. 

Hav et fælles madbudget og tag fra det, ville gøre det så meget nemmere. Så udligner det hele formentlig hinanden alligevel. Forstår ikke helt ‘dit’ og ‘mit’. 

Anonym skriver:

Vi har lige fået lavet fælles økonomi efter at havde været sammen siden 2006.

Men vi er uenige om madbudgettet. Vi er 2 voksne og 1 teenager og 1 barn. 
Jeg kan godt lide at leve sundt og spise varieret og forskelligt til morgenmad og min madpakke. Til gengæld så køber jeg aldrig sodavand eller weekend slik til mig selv. 
Det gør min kæreste.

Så hans sodavand og slik og mit morgenmad, mellemmåltider og madpakke bliver taget fra fælles.

Nu klager han over, at jeg bruger for mange penge på mine madvarer. 

Vi får hver måned “lommepenge” til os hver. 2000 kr. Hvis/når han køber sodavand til sig selv udover weekend så betaler han til det ud fra hans “lommepenge”. Det samme mener han, at jeg skal gøre til min morgenmad, mellemmåltider og madpakke hvilket jeg ikke syntes er fair. Ja, det er lidt dyrere end hans fredags sodavand og slik. Men jeg køber jo ikke slik og sodavand. Jeg køber bare det andet? 

Han mener jeg er grunden til at vi ikke kan spare så meget op. 

Hvad mener I? 

Hvad gør I?

I har været sammen i tyve år og har to børn sammen. Og så kan I ikke unde hinanden lidt varieret kost, lidt slik og en sodavand? En hold nu! Det er da for småligt at gå op i. 

I min optik når man har fælles økonomi. Så går alt ind under. 

I vores madbugdet er alt beregnet og købes derfra. 

Om det en pose chips, eller en pose gulerødder. 

Hvad er ideen i fælles økonomi, hvis den ene skal lægge mere end den anden til mad? 

Så det jo ikke fælles, men stadig bare opdelt, blot på samme konto. 

Min mand skal ikke bestemme, hvad jeg køber (indenfor rimeligheds grænser selvfølgelig) 

Ligesom jeg aldrig kunne finde på at sige, at den sodavand, den er på dine "lommepenge" 

Her bruger vi ikke engang lomme penge. 

Der er regninger, der er mad. 

Alt der er tilbage er til fælles snold eller opsparing. 

Og ja så set nogengange manden der får noget til 800 kr en måned, og jeg intet får. 

Så får jeg måske noget næste måned. 

Her er alt 100% fælles.

Ligegyldigt hvad den ene tjener, ligegyldigt om det kun er den ene der bruger Netflix, Spotify eller what ever. 

Vi betaler begge til det, som en fælles linje. 

Manden er fx også med til at betale for min ADHD medicin. 

Den tager han jo sjovt nok heller ikke. 

Men hold kæft jeg ville blive nedern, hvis han mente de skulle betales af mine egne "lommepenge" 

Vores madkonto går til mad, drikke, snack, rengøringsmidler, toiletpapir mm.

Det eneste gange vi bruger vores egne penge til mad/drikke er f.eks. hvis jeg vælger at købe min frokost (til job) ude i byen i stedet for at have med hjemmefra eller hvis der er selvbetaling til julefrokost på job, så betaler vi for det udenom madkontoen.

Men om den ene vil have icetea at drikke og den anden gulerødder at snacke på, det ser vi stort på og betaler fra madkontoen. 

Hvis I ikke kan blive enige og begge synes at den anden snacke/drikke behov skal de selv dække, så er det måske lettest at I fortsætter som før og betaler hver især (eller hvordan det har kørt hidtil).

Vi har hver vores egne penge ud over madkontoen, så tøj, makeup, it udstyr betaler vi for hver især.

Hold da op en millimeter demokrati i bruger

Overfør 500 kr mere til mad og så bare kun brug det kort når i handler i dagligvarebutikker og så lad vær med at fører regnskab med hinanden  

Pippihaløj skriver:

I har været sammen i næsten 20 år og først fået fælles økonomi nu.

i min bog er hans milimeterdemokrati alt for meget og er seriøst turn off. Seriøst- skal du redegøre for om du køber havrefras? Det gad jeg godt nok ikke. Jeg ville slet ikke have gide dette fra start af. Men I må jo elske hinanden for andre ting. Men gavmild lyde han ikke … gælder det også andre aspekter.

Altså vi har altid haft fælles budget og fælles opsparing til større ting. Men det er først nu, at vi har alt fælles. Altså vores løn kommer til at gå ind på den samme konto.

Men tak for dit synspunkt. Så er jeg ikke helt forkert på den. 

Solsikke9 skriver:

Jeg forstår slet ikke den måde I gør det på. I er et par, hvorfor ikke bare smide det hele i en pulje og tage fra den? Hvorfor skal det deles op på den måde? 
Så bliver det bare hurtigt millimeter demokrati og det er ikke super sundt i et forhold. 

Hav et fælles madbudget og tag fra det, ville gøre det så meget nemmere. Så udligner det hele formentlig hinanden alligevel. Forstår ikke helt ‘dit’ og ‘mit’. 

Vi har også det hele i en pulje og så har vi så hver vores 2000 kr i måneden som vi kan bruge på lige det vi vil. En slags lommepenge hvis man kan kalde det det. 
Men problemet ligger i, at han er utilfreds med min måde at handle på. Og specielt mine morgenmadsprodukter, til mellemmåltider og min madpakke. Han mener jeg har et overforbrug. Men jeg elsker at spise sundt og gøre noget ud af min mad. Jeg gider ikke kedelig leverpostejsmadder osv.