Hvor fortrolig må man være med ven af modsatte køn

Jeg synes det er meget ærgerligt og trist, at man har lyst til at udelukke venskaber på tværs af køn. Og nogen endda med retorikken om ‘det skulle han ikke bryde sig om…’ 

som jeg skrev i en anden tråd, jeg har en bedste ven. En mand. Han forstår mig på et helt andet plan end min mand. Han har også nogle mega irriterende sider som gør, at han aldrig kunne blive ‘min mand’. Men i og med, at vi på det emotionelle plan kan udveksle svære emner, gør at jeg får en ro indeni hos ham. 
Min mand er mere lukket, og det er han klar over. Han ved udemærket han ikke forstår mig emotionelt altid, og derfor ved han, at jeg går andre steder hen med det. Også hos min bedste veninde. 
min mand giver mig alt andet og derfor elsker jeg ham. Vores humor, fælles fodfæste omkring vores børn, fælles i dagligdagen, rummeligheden i ikke at binde hinanden og afgrænse vores behov, som vi ved vi ikke hver især kan give hinanden. 
Ja, jeg synes egentlig det er en skam, hvis man netop ikke kan snakke om det - det man mangler ved hinanden og så evt. kan få andre steder. Om det så er hos en af samme eller modsatte køn

Min bedste ven er en mand. Vi har været venner i 26-27 år efterhånden og han har været der for mig i alt! Og det har ikke været småting efterhånden. 
Jeg taler med ham om alt, og det har jeg meldt klart ud, når jeg har været på vej ind i et forhold. 
Min nuværende kæreste har altid været meget forstående og opfordrer til at jeg stadig husker at holde ham i mit liv. Det er så udfordret af, at min ven har svært ved at acceptere min kæreste.

Min pointe: jeg ville aldrig udstille min kærestes fejl og mangler for min ven, men jeg ville godt kunne spørge ind til, hvad han tænker jeg kan gøre/om jeg er den unfair part. Han holder (heldigvis) ikke pr automatik med mig. Jeg ville aldrig gå i forhold med en, der ikke kunne acceptere, at min bedste ven tilfældigvis er en mand. 
Dog kan jeg godt forstå, hvis du synes, det er svært, når han tidligere har flirtet med hende og der dermed har været et tillidsbrud. Men at din mand har en god kvindelig ven kan jeg ikke forstå man er truet af.

Jer der skriver, at jeres bedste ven er en af det modsatte køn; I skriver også, at I har været venner med denne person nærmest hele livet.. 

I tænker ikke, at der er en kæmpe forskel på at have kendt hinanden FØR man fandt sin partner, kontra hvis man bliver så gode venner EFTER? 

Unicorn1 skriver:

Jer der skriver, at jeres bedste ven er en af det modsatte køn; I skriver også, at I har været venner med denne person nærmest hele livet.. 

I tænker ikke, at der er en kæmpe forskel på at have kendt hinanden FØR man fandt sin partner, kontra hvis man bliver så gode venner EFTER? 

For mit og min mands vedkommende er det ikke tilfældet. Vi har været sammen, fra vi var meget unge, og størstedelen af vores venner, både de fælles og dem, vi har “hver for sig”, er kommet til med årene. 
Medmindre der som i TS’ tilfælde var tale om en tidligere flirt, eller der var noget andet “foruroligende” ved personen, kunne jeg simpelthen ikke se mig selv sige til min mand, at han ikke måtte være venner med en bestemt person - kvinde eller mand. Og slet ikke med det ene argument, at det var en kvinde. 
I min verden er det udtryk for et helt overdrevet fokus på køn - som om, alle af ens eget køn er potentielle konkurrenter, og alle af ens modsatte køn potentielt er ude på mere end et venskab. Det er så langt fra min tankegang. Når jeg “klikker” med en person, er køn og for den sags skyld alder underordnet. 

Jeg har i et år haft en “fortrolig” mand/ven på mit arbejde. Vi har skrevet sammen dagligt, og mødtes fx til træning uden at vores ægtefæller vidste det. Det startede som “venskab” men udviklede sig til flirt, kys og savn efter hinanden. Han er klart min sjæle ven, og har nogle kvaliteter min mand ikke indeholder. Jeg forstår godt trådsstarter.. det kan hurtigt blive til mere end venskab når man mødes og har noget sammen på den måde. Det skal siges at det er slut nu mellem os, men det var klart intenst og startede som en flirt.

Naturligvis må min kærestes gerne tale om stort og småt med både venner og veninder. Det gør jeg også. Dog aldrig helt nære og evt intime problemer i forholdet. Det holder jeg altså mellem min kæreste og jeg, af respekt for ham. Og regner med han gør det samme. Men dagligdags ting, kan jeg godt drøfte med veninder/venner. 

forskellen for mig er, at denne specifikke kvinde er en han én gang er gået for langt med og har flirtet med. I min optik ville det udelukke venskab mellem dem, hvis han mener forholdet til dig seriøst. Det er respektløst for dine følelser at han overhovedet har taget den private kontakt op igen. 

Anonym skriver:

Jeg har i et år haft en “fortrolig” mand/ven på mit arbejde. Vi har skrevet sammen dagligt, og mødtes fx til træning uden at vores ægtefæller vidste det. Det startede som “venskab” men udviklede sig til flirt, kys og savn efter hinanden. Han er klart min sjæle ven, og har nogle kvaliteter min mand ikke indeholder. Jeg forstår godt trådsstarter.. det kan hurtigt blive til mere end venskab når man mødes og har noget sammen på den måde. Det skal siges at det er slut nu mellem os, men det var klart intenst og startede som en flirt.

Men det du beskriver her, er jo ikke et venskab, men en romantisk og seksuel affære … og noget helt andet end at være ven med en af det modsatte køn? 

Men TS skriver jo netop, at de har haft flirtende beskeder imellem dem før. Derfor er det helt bestemt et NO GO at de tager kontakt igen og har mange beskeder imellem dem.

StortOgSmåt skriver:

Men det du beskriver her, er jo ikke et venskab, men en romantisk og seksuel affære … og noget helt andet end at være ven med en af det modsatte køn? 

Men det startede som fortrolighed/venskab. Og udviklede sig langsomt til flirt mv. 

Anonym skriver:

Jeg har i et år haft en “fortrolig” mand/ven på mit arbejde. Vi har skrevet sammen dagligt, og mødtes fx til træning uden at vores ægtefæller vidste det. Det startede som “venskab” men udviklede sig til flirt, kys og savn efter hinanden. Han er klart min sjæle ven, og har nogle kvaliteter min mand ikke indeholder. Jeg forstår godt trådsstarter.. det kan hurtigt blive til mere end venskab når man mødes og har noget sammen på den måde. Det skal siges at det er slut nu mellem os, men det var klart intenst og startede som en flirt.

Og det er nemlig derfor, at jeg ikke mener, at man kan være så tæt knyttet til en af det køn, som man er tiltrukket af.. Jeg har alt for ofte oplevet, at der opstår følelser eller seksuelle spændinger imellem folk..  Enten fra den ene eller anden part, eller begge parter