Hvor fortrolig må man være med ven af modsatte køn

Sårbart og ikke noget jeg kan dele andre steder, da de fleste veninder er en del af mandens og min vennegruppe.

Min mand og jeg havde en mindre krise for 2 år siden, da han skrev sammen med en kvindelig kollega, der var lidt flirt i beskederne, men der skete ikke noget mellem dem. Jeg opdagede det tilfældigt, men vi fik snakket om det og kom videre.

Nu har jeg lagt mærke til, at de igen skriver sammen og han fortæller, at de er blevet gode venner og sparringspartner. Han skriver til hende når han synes noget er svært, når han synes ægteskab/familieliv er svært osv. 

Jeg er så såret, for synes det gør så ondt, at han er fortrolig med en anden kvinde. Han synes, at de bare er gode venner og det er rart med kvindeligt input. 

Sådan et indlæg her, er naturligvis mega subjektivt, men føler virkelig, at han burde føle, at han kan dele med mig, ikke en anden kvinde. Og selvfølgelig har alle brug for sparring, men ville ønske han brugte en af de mange venner han har haft igennem mange år.

Lang historie, det beklager jeg. Er jeg helt galt på den og gammeldags? Skal jeg bare acceptere deres venskab og fortrolighed og stole på, at det ikke har noget at gøre med mig? 

Jeg tror måske det er meget typisk, for de fleste mænd, med mandlige venner, at de ik snakker ret meget om følser, eller de store private ting, som de fleste kvinder gør, med deres veninder.

Sådan er det i hvert fald, I alle mine og kærestens venskabsgrupper.

Jeg tænker han måske har brug for nogen, han ka snakke sådan helt "neutralt" med, om nogen af de ting, han syntes er svært, eller som ka fylde. Herunder ting der evt omhandler jeres forhold.

Jeg har altid været sådan en person, som ALLE MULIGE, fortæller ALT til. Måske hun er samme type?

Jeg ka sagtens forstå at du reagere, som du gør. Dette udfra at de tidliger har flirtet. Men som du selv skriver, så stoppede det, inden det gik helt over gevind. 

Jeg ville prøve, at slå koldt vand i blodet, og stole på, at han bare har nogen ting, som han har brug for, at snakke med en god ven om. Vh Stine

Anonym skriver:

Sårbart og ikke noget jeg kan dele andre steder, da de fleste veninder er en del af mandens og min vennegruppe.

Min mand og jeg havde en mindre krise for 2 år siden, da han skrev sammen med en kvindelig kollega, der var lidt flirt i beskederne, men der skete ikke noget mellem dem. Jeg opdagede det tilfældigt, men vi fik snakket om det og kom videre.

Nu har jeg lagt mærke til, at de igen skriver sammen og han fortæller, at de er blevet gode venner og sparringspartner. Han skriver til hende når han synes noget er svært, når han synes ægteskab/familieliv er svært osv. 

Jeg er så såret, for synes det gør så ondt, at han er fortrolig med en anden kvinde. Han synes, at de bare er gode venner og det er rart med kvindeligt input. 

Sådan et indlæg her, er naturligvis mega subjektivt, men føler virkelig, at han burde føle, at han kan dele med mig, ikke en anden kvinde. Og selvfølgelig har alle brug for sparring, men ville ønske han brugte en af de mange venner han har haft igennem mange år.

Lang historie, det beklager jeg. Er jeg helt galt på den og gammeldags? Skal jeg bare acceptere deres venskab og fortrolighed og stole på, at det ikke har noget at gøre med mig? 

Folk er jo forskellige, og jeg ved ikke, hvilke grænser man med rimelighed kan sætte for sin partner. To af mine mest fortrolige er mænd. En af min mands mest fortrolige er kvinde - de har en masse tilfælles, som jeg ikke kan “tilbyde” ham, og hun er vel nærmest den søster, han aldrig fik. Jeg kan sagtens forstå, at han kan have brug for at drøfte fortrolige emner med hende, og mest af alt glæder jeg mig over, at han har nogen at vende svære ting med. Også, hvis det handler om mig. Alt for mange mænd har ikke nogen at åbne sig for. 
Nu er jeg så heller ikke bekymret eller jaloux i forhold til min mand. Jeg stoler nærmest ubetinget på ham. Og så er jeg ret blind, når det kommer til køn - forstået sådan, at jeg i bund og grund ikke går op i, om en person er mand eller kvinde, når der er sympati og god kemi. 

Jeg synes du er gammeldags og galt på den hvis det at det er en kvinde gør det til et problem. Der bør være mulighed for at have venner og være fortrolige med begge køn og som nævnt allerede i tråden, så kan det være hun giver et rum han ikke har med sine mandlige venner.

Der hvor det er en smule tricky er hvis det er en han har lidt følelser for. Derfor synes jeg sagtens du kan være åben over for ham og sige, at det gør dig usikker og at du forventer han spiller med åbne kort. Ikke at han skal fortælle dig hvad de taler om, men at han sørger for ikke at nære jalousien unødigt.

Anonym skriver:

Sårbart og ikke noget jeg kan dele andre steder, da de fleste veninder er en del af mandens og min vennegruppe.

Min mand og jeg havde en mindre krise for 2 år siden, da han skrev sammen med en kvindelig kollega, der var lidt flirt i beskederne, men der skete ikke noget mellem dem. Jeg opdagede det tilfældigt, men vi fik snakket om det og kom videre.

Nu har jeg lagt mærke til, at de igen skriver sammen og han fortæller, at de er blevet gode venner og sparringspartner. Han skriver til hende når han synes noget er svært, når han synes ægteskab/familieliv er svært osv. 

Jeg er så såret, for synes det gør så ondt, at han er fortrolig med en anden kvinde. Han synes, at de bare er gode venner og det er rart med kvindeligt input. 

Sådan et indlæg her, er naturligvis mega subjektivt, men føler virkelig, at han burde føle, at han kan dele med mig, ikke en anden kvinde. Og selvfølgelig har alle brug for sparring, men ville ønske han brugte en af de mange venner han har haft igennem mange år.

Lang historie, det beklager jeg. Er jeg helt galt på den og gammeldags? Skal jeg bare acceptere deres venskab og fortrolighed og stole på, at det ikke har noget at gøre med mig? 

Det er okay at have en fortrolig af modsatte køn at kunne tale med, dog ville jeg foretrække at min partner tale med mig hvis der var ting i vores forhold der er svært. Og i det her tilfælde synes jeg, at han er respektløs over dig og jeres forhold ved at genoptage en tæt relation til den kvindelige kollega, som allerede har skabt problemer i jeres relation før. Så må han finde en anden kvindelig ven, han ikke har flirtet med og tale med, hvis han har brug for kvindelig input. Jeg forstår dig 100%, det er fandme tarveligt af ham - det er lidt over i følelsesmæssigt utroskab/micro cheating. Tror I skal tage en alvorlig samtale og så skal du få sat ord på hvad det gør ved dig og derved også påvirker jeres forhold.

Jeg er så at anden opfattelse end de andre.. 

Jeg synes nemlig ikke, at man nævner noget til andre om fx forholdet/svære følelser eller andet, før man snakker med sin partner om de ting.. Den første man skal være fortrolig med, efter min mening, er sin partner.. 

Derudover synes jeg bestemt ikke, at man skal være så fortrolig med en person, som man har flirtet med/haft noget for

Han er følelsesmæssigt utro i mine øjne. Især historikken taget i betragtning. Selvfølgelig kan man have venner af det modsatte køn og også dele svære ting, men da ikke med en tidligere flirt som du allerede har sagt fra overfor, at han så i smug skriver til hende når i har problemer.. ej, stop. Altså ham. 

Min mand skulle ikke bryde sig om,at være fortrolig med en kvinde,han har haft noget med.

I det hele taget skal min mand,ikke være mere fortrolig med en anden kvinde,end han er med mig.

Min erfaring er at netop sådan en fortrolighed,ofte skaber nogle følelser hos en eller begge parter på et tidspunkt.

Jeg har en “gammel” ven som jeg er meget fortrolig med og omvendt. Det har vi været i virkelig mange år og vil på ingen måde undvære det. Min mand ved at vi vender store og små emner både om ham, men også min vens kone. Min mand har aldrig kommenteret på det eller rynket næse. Jeg har følelsen af at han virkelig stoler på mig - og han har heller ikke grund til andet. Omvendt stoler jeg også 100% på min mand, jeg er slet ikke nervøs eller bange/jaloux. Han arbejder i et fag med nærmest kun kvinder og dem ved jeg da han taler med og han skriver også sammen med et par stykker af dem. Den ene kan han godt finde på et vende emnet med mig, hvis han synes det er svært at give god råd. 
Jeg ville være ked af, hvis der ikke var en plads til sådanne relationer i vore parforhold. Min mand og jeg deler også alt og jeg tror egentlig ikke jeg deler noget min mand ikke ved. Men det er rart og trygt at have en mandlig tæt ven. Og nogle gange giver han nogle bedre råd end mine veninder. 

Min barndomsven er en mand. Vores familier kender hinanden tæt. Han (og hans familie) er en kæmpe gave i mit liv og vi støtter altid hinanden. Vi er selvsagt fortrolige og jeg ville ikke kunne indgå i et parforhold, hvor mit venskab til ham (eller for den sags skyld andre mænd) var problematisk.

Dit problem lyder dog til at være noget helt andet - nemlig den at din kæreste har svigtet jeres indbyrdes tillid og er gået over stregen i en relation (som jo ikke var et venskab). Derfor er det helt naturligt at du “aktiveres” når han vil holde fast. Det tror jeg heller ikke selv, at jeg ville acceptere hos min mand. Han må hjertens gerne være fortrolig med nogen af de seje og skønne kvinder han har i sit liv - men selvfølgelig ikke som en romantisk flirt og gik han over stregen ville jeg nok forventet at han afsluttede relationen - den er næppe så vigtig, at den er værd at give sig mavepine over og lave skår i jeres forhold.