Han tillader ikke løb

Anonym skriver:

Løb er godt når man er stresset. Noget helt andet, så er jeg oprigtig bekymret for dig. Hvorfor kan du ikke se at det er ham den er galt med? Du skal helt bestemt ikke leve i sådan et forhold. Hvad ville du sige til dine børn, hvis det var en af dem, som boede med sådan en mand? Du lærer desværre også dine børn, at det er okay at blive behandlet sådan eller behandle andre. Jeg tænker helt bestemt du skal opsøge en læge, men mere så du kan få en henvisning til en psykolog, så du kan lære at du er god nok som du er og INGEN skal finde sig i den slags behandling. Få noget hjælp og kom væk derfra inden han nedbryder dig endnu mere. Har du ikke tænkt at det nok er han der gør dig stresset?

Fordi det han siger gør, at jeg bliver i tvivl på mig selv og mine meninger og holdninger. 
Plus han oprigtig elsker mig og holder af mig. Og han vil passe på mig. Når man først har indgået et løfte og forhold til ham så er det det der gælder og kun det! Han kan ikke fordrage når folk lyver eller ikke holder deres aftaler. Han går meget op i ærlighed! 
Jeg kan godt selv se, at den er gal, men jeg har ingen at gå til. Desuden har både min svigermor og svoger lyttet til at han har været kritisk over for mig uden at de greb ind. Så bliver jeg jo i tvivl om det ikke er mig den er galt med. 
Jeg tror han vil yde omsorg, men det er en forkert måde at yde omsorg på. Det bliver til en kontrol istedet for. Jeg har også tænkt på om han er medvirkende til at gøre mig mentalt “syg”. 
Men det er UMULIGT at nå ind til ham! Jeg kan sige ALT. Han lytter IKKE! Derfor søger jeg råd til hvordan jeg kan agere rundt i det her!! 

Dutelidut skriver:

Jeg har nogle spørgsmål til dit problem

1: Hvordan kan det være, at han er i stand til at diagnosticere, at du er stresset? Er han læge eller har han andre grunde til at mene, at han kan foretage den vurdering? 

Og herunder også: Hvad er hans baggrund for at sige, at det vil være bedre for dig ikke at løbe? Er det fagligt begrundet, eller er det bare noget han hiver op af hatten?

2: I har indgået den her aftale i en form for omsorg for dit mentale helbred - du bryder den så. Hvorfor er konsekvensen af dette, noget som umiddelbart virker mere skadeligt for dit mentale helbred? (Altså at få skæld ud, skulle aflyse julen for familien, levere gaver tilbage) Jeg har svært ved at se sammenhængen

3: Hvorfor har du indgået en aftale med ham om, at du skal gøre hvad han siger? Er det fordi du er bange for, hvordan han vil reagere hvis du ikke gør det, eller er det fordi du reelt tror på, at han ved bedre end du, hvad der er godt for dig? Eller er der en tredje grund?

Hvis det her opslag er seriøst, så er det jo dybt problematisk. 

Hvis du føler dig stresset eller bare ikke har det godt mentalt, så skal du opsøge lægen og få en faglig vurdering af, hvad der skal til, for at du får det bedre. Og selv hvis din mand nu skulle være læge, siden han har diagnosticeret dig - så er det nok stadig en god ide at opsøge en anden læge, som er neutral og ikke kender dig, så der kan tages stilling til dine symptomer uden en masse forhistorie blandet ind i det.

1: Han er ikke læge eller har nogen sundhedsfaglig uddannelse. Han mener, at jeg ikke skal have så mange ting om ørerne. Så mange ting at lave. Han mener at jeg skal slappe af på sofaen, og at løb er en’ af tingene der gør, at jeg ikke kan slappe af. 

3. Fordi jeg stoler på ham og tror på ham, da det er ham der lever med mig hver dag. Han ser dagligt hvordan jeg har det og bekymrer sig for mig. Jeg er også bange for konsekvenserne hvis jeg ikke lytter til ham. Og så vil jeg stå helt alene. Jeg har ingen andre at gå til. 

Han vil have, at jeg har det så godt som muligt, og at alt negativitet skal væk så det ikke kan påvirke mig. Jeg ville bare så gerne ønske at der var nogen der kunne forklare ham alt det her der står i det her opslag så han forstår det. Han vil ikke lytte til mig! 

Du skal ud af det der nu. Han er en farlig mand! Og forklar familien at du ikke kan komme fordi han ikke tillader du løber. Blandt andet. Og så pakker du dine ting asap og skal nok regne med han vil komme krybende med diverse “åh jeg elsker dig” ting. Og det bliver svært at sige fra overfor.  Men den type mand er farlig og ødelæggende. Håber du ser det på et tidspunkt når du er ude på den anden side og du skal noget hjælp til at komme igennem det her. 

Hvis du oprigtigt elsker et andet menneske, så vil du ikke behandle dem som han gør. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han TROR at hans kærlighed er oprigtig og sund, men det er den desværre ikke. Jeg synes du skal ringe til krisecentret og snakke med dem. Jeg tror det er farligt at blive med en mand som ham. At du tror at kærlighed skal være sådan, finder jeg også bekymrende. Tror han har nedslidt dig over lang tid. Du fortjener oprigtig bedre. Ring og snak med nogle. Lad være med at lev med dette. Det er ikke meningen med livet. 

Men jeg bliver bare så i tvivl, for har faktisk lovet at lytte til ham. Her nævnte jeg så ikke løb. Men han lytter bare ikke til hvad jeg siger omkring det. Jeg sagde at jeg bare skulle løbe idag og så har jeg ikke andet jeg skal lave. Det godkendte han ikke. 
Men hvorfor mener du ikke at det er mig der er forkert på den?? Jeg har jo egentlig brudt vores aftale

Er det ham, der også vil blande sig i hvordan du går klædt og kørte op på siden af dig i bilen og sagde grimme ting om.dit udseende foran andre?

Der var én der skrev i den anden tråd, at hvis du først rettede ind angående tøjet, så ville der komme flere vanvittige regler med ting han vil kontrollere. Er det det der er ved at ske?

Pakker dine ting og ser dig aldrig tilbsge, han lyder super manipulerende. Hvis DU mener du måske kan have stress, så går du til lægen. 

Du bevæger dig i et meget farligt landskab og at dømme ud fra dine kommentarer, er du allerede så grundigt undertrykt og manipuleret, at du ikke længere mærker når han begår overgreb. Læs lidt om psykisk vold i parforhold, når du har tid og ro til det.

Det du oplever, er ikke hverken kærlighed eller omsorg. Det er undertrykkelse og manipulation. Jo længere man er udsat for den slags, jo sværere har man ved selv at se det. Du kan måske med fordel opsøge hjælp udefra til at få blik for hvad der foregår: Lev Uden Vold og Mødrehjælpen kan muligvis hjælpe og rådgive.

Det stopper først, når du en dag selv stopper det. Jeg ønsker dig alt det bedste og styrken til en dag at komme godt videre. 

Kan kun tilslutte mig koret.

Kom væk - han kontrollerer dig med undskyldninger om kærlighed og at passe på dig. Du skriver selv du ikke har andre, og det er lige sådan det passer ham - du er helt overladt til ham.

Han siger han elsker dig og vil dig bedste og passe på dig, og det øjeblik du ikke føjer ham 100% eller tillader dig at tænke en selvstændig tanke (tage ud at løbe) - så skælder han dig ud og straffer dig - for din egen skyld - prøv  at læse de ting du skriver.

Du har indrettet hele dit liv efter ham og købt ind på alle hans præmisser om at aftaler man noget med ham så må man ikke om bestemme sig. Nu har han så bildt dig ind at du er stresset, og det er du sikkert også, men tænker at hvis du er så er han og hans behandling af dig grunden. For du er altid på vagt for at leve op til alle hans krav, så han ikke bliver sur. 

Du har hverken løjet eller været uærlig overfor ham - du tog en løbetur - kan næsten kun tro at hans uvilje mod dit løb skyldes at han frygter dit vægttab kunne give dig selvtillid til at forlade ham, så er det bedre at du ligger på sofaen og bliver inaktiv og mere lukket inde i jeres tosomhed, hvor han kan kontrollere dig.

Som andre skriv ring til et krisecenter og snak med dem, beskriv de situationer du beskriver herinde - det er ikke kærlighed (uanset hvad han kalder det) - hans kærlighed ender med at ødelægge dig.

Løb og kig dig ikke tilbage!!