Han tillader ikke løb

Jeg har muligvis stress ifølge mig kæreste. Jeg selv kan godt mærke, at der er noget, men om det lige præcis er stress kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved. 
Nå, men jeg har tabt mig 10 kg ved at lægge min kost om jeg løbe minimum 1 x i ugen. 
Det er her problemet ligger.

Jeg har lovet at lytte til ham og gøre groft sagt hvad han siger, da han gerne vil passe på mig, da han kan se og mener at jeg har stress. Han mener ikke, at jeg skal tage ud og løbe på mine fridage men bare slappe fuldstændig af herhjemme uden at lave noget. 
Det ønsker jeg ikke! Jeg vil gerne bibeholde mit løb da det gør mig veltilpas og det ved han godt. 
Jeg  valgte så at overhøre ham til morgen og er kommet hjem efter en løbetur. Nu er han stiktosset og ønsker ikke at holde jul med mig og jeg skal give ham alt tilbage til ham hvad jeg har fået i min Julesok af ham. 
Hvad gør jeg? Han er stædig af helvedes til så jeg ønsker nok bare råd til l hvordan jeg kan takle mig selv og de grimme kommentarer han kommer med. Hvordan kan jeg beskytte mig selv??

Pakker dine ting og flytter. Dette har ingenting med omsorg at gøre, men er udelukkende sygelig kontrol og manupulation med et andet menneske!

Han er en klam kontrollerende idiot, som i øvrigt ikke er læge og skal holde sin kæft med at påklistre diagnoser. Løb kan være helt fint også selvom man er stressramt.

Som fortalt af mange flere gange før - gå fra ham for at få det bedre.

Enig i de andres kommentarer

2skønnebørn skriver:

Pakker dine ting og flytter. Dette har ingenting med omsorg at gøre, men er udelukkende sygelig kontrol og manupulation med et andet menneske!

Men jeg bliver bare så i tvivl, for har faktisk lovet at lytte til ham. Her nævnte jeg så ikke løb. Men han lytter bare ikke til hvad jeg siger omkring det. Jeg sagde at jeg bare skulle løbe idag og så har jeg ikke andet jeg skal lave. Det godkendte han ikke. 
Men hvorfor mener du ikke at det er mig der er forkert på den?? Jeg har jo egentlig brudt vores aftale

IenFart skriver:

Han er en klam kontrollerende idiot, som i øvrigt ikke er læge og skal holde sin kæft med at påklistre diagnoser. Løb kan være helt fint også selvom man er stressramt.

Som fortalt af mange flere gange før - gå fra ham for at få det bedre.

Jeg har også sagt til ham, at jeg jo ikke er umyndiggjort. Jeg har virkelig prøvet at forklare ham det. Han lytter ikke. 

Han mener også, at jeg skal forklare til resten af familien hvorfor der ikke bliver noget jul i år. Jeg har sagt, at det må han gøre, for det er ham der aflyser. Hvis han er mand nok til at aflyse er han også mand nok til at fortælle dem hvorfor. 

Jeg har nogle spørgsmål til dit problem

1: Hvordan kan det være, at han er i stand til at diagnosticere, at du er stresset? Er han læge eller har han andre grunde til at mene, at han kan foretage den vurdering? 

Og herunder også: Hvad er hans baggrund for at sige, at det vil være bedre for dig ikke at løbe? Er det fagligt begrundet, eller er det bare noget han hiver op af hatten?

2: I har indgået den her aftale i en form for omsorg for dit mentale helbred - du bryder den så. Hvorfor er konsekvensen af dette, noget som umiddelbart virker mere skadeligt for dit mentale helbred? (Altså at få skæld ud, skulle aflyse julen for familien, levere gaver tilbage) Jeg har svært ved at se sammenhængen

3: Hvorfor har du indgået en aftale med ham om, at du skal gøre hvad han siger? Er det fordi du er bange for, hvordan han vil reagere hvis du ikke gør det, eller er det fordi du reelt tror på, at han ved bedre end du, hvad der er godt for dig? Eller er der en tredje grund?

Hvis det her opslag er seriøst, så er det jo dybt problematisk. 

Hvis du føler dig stresset eller bare ikke har det godt mentalt, så skal du opsøge lægen og få en faglig vurdering af, hvad der skal til, for at du får det bedre. Og selv hvis din mand nu skulle være læge, siden han har diagnosticeret dig - så er det nok stadig en god ide at opsøge en anden læge, som er neutral og ikke kender dig, så der kan tages stilling til dine symptomer uden en masse forhistorie blandet ind i det.

Uanset hvad du bøvler med, så viser ALT forskning, at motion og helst regelmæssigt motion, er den bedste medicin der findes. 

Men det forstår han nok heller ikke. 

Du har ret og lov til at løbe alt det du vil. Du kan starte med at løbe væk fra ham og aldrig se dig tilbage. 

Løb er godt når man er stresset. Noget helt andet, så er jeg oprigtig bekymret for dig. Hvorfor kan du ikke se at det er ham den er galt med? Du skal helt bestemt ikke leve i sådan et forhold. Hvad ville du sige til dine børn, hvis det var en af dem, som boede med sådan en mand? Du lærer desværre også dine børn, at det er okay at blive behandlet sådan eller behandle andre. Jeg tænker helt bestemt du skal opsøge en læge, men mere så du kan få en henvisning til en psykolog, så du kan lære at du er god nok som du er og INGEN skal finde sig i den slags behandling. Få noget hjælp og kom væk derfra inden han nedbryder dig endnu mere. Har du ikke tænkt at det nok er han der gør dig stresset?