Anonym skriver:
Hej!
Min ex og jeg har et barn sammen på 6 mdr, vi har ikke været sammen siden starten af graviditeten og min ex deltog ikke ved fødslen, det har været ekstremt konfliktfyldt og kaotisk..
Nu er jeg der hvor jeg ønsker barn nr. 2 i det nye år og vi har en åben dialog om det pt.
Planen var oprindeligt med en donor men tanken om at børnene ikke vil blive biologiske helsøskende nager mig stærkt og tror aldrig helt jeg ville kunne acceptere det/leve med det hvis dette er en mulighed..
Far har det meget svært i livet pt, er bla. i misbrugsbehandling, jeg har fuld forældremyndighed over vores barn som bor hos mig (frivilligt overdraget af hensyn til at få styr på eget liv og mindre beslutninger at forholde sig til).
vi er venner igennem knap 12 år så kender egenligt hinanden ret godt. vi kan være piv-uvenner men samtidigt komme til fornuft.
Vores dialog pt. er at jeg hverken ønsker at bo sammen eller indlede forhold da jeg føler at dette vil sætte vores samarbejde ifht vores barn på spil, far ønsker "kernefamilien" under samme tag og få børn med samme mor. - så her er lidt tale om en kompromis-løsning..
mit udspil er at få nr. 2 som venner og dyrke vores venskab ifht. børnene, vi nyder oftest hinandens selskab og støtter hinanden i svære tider som vi altid har gjort.
far har det meget svært økonomisk og kan derfor ikke bidrage med faderbidrag til barn nr. 2, han "betaler" via udbetaling dk til vores første barn. min tanke er at jeg er mere interesseret i at børnene er helsøskende end pengene. vi skal nok klare os uden.
Han er en god far der bare har det rigtigt svært (lige nu) men samtidigt gerne vil sine børn og han kan godt se ideen i at få nr. 2 sammen uden at være i et forhold.
Hvad tænker i af fordele og ulemper.?
- Jeg ved godt at situationen er mega kompliceret lige nu men her tænker jeg på lang sigt om der kan være en fordel hvis man skal se udover den økonomiske del der frafalder..
Der er vel en tredje mulighed. At du finder en mand der kan være både ordentlig partner og far for dit barn og et/flere fremtidige børn.
At han måske får det bedre i fremtiden er da ikke godt nok. Stakkels børn der skal leve med en ustabil faderfigur. Og hvis nogle af hans problemer skyldes skjulte/kendte diagnoser så kan det jo gå i arv.
du har et 6 mdrs barn, hvad med at ta den med ro. Lige om lidt kravler og går det og kommer til at kræve en del mere end nu. Vent hellere til dit barn er to-tre, især når du skal være alene om dem.