(hov, HELT alene forældre, skulle der stå...
)
Hej piger..
Jer der er helt alene med Jeres børn, uden der er en far indover, hvordan klarer I det...tænker på om I har fast person der tager børnene faste dage, eller om det bare er når der er brug for det? Hvad med en ny mand, er det så når børnene/barnet sover?
Hvordan hænger det sammen for jer...hvordan får I bare idt tid??
Knus Eva..
Tiden jeg har for mig selv kan jeg takke vuggestuen for - hvis der ingen vuggestue var, så havde jeg ingen tid for mig selv.
Jeg er ON 24/7 og det er pissehamrende hårdt, nogle gange mere end andre.... Og når han f.eks er syg/ ik gider sove om natten - ja så er det altså svært, at hænge sammen.
Jeg er så heldig, at læse på DPU så jeg læser hjemme en del og går til forlæsning ca 2 gange om ugen.... Nogle dage hvor jeg har afleveret lillemanden har jeg mulighed for, at få sovet lidt efter en evt. hård nat, hvilket jo bare er fantastisk.
Det er hårdt ikke, at have noget aflastning - til tider har jeg virkelig haft lyst til, at sætte mig ned i et hjørne og tude - da jeg virkelig har kunne mærke, at jeg bare har været mega udbrændt, men det kommer der jo ingenting ud af.
Jeg har ikke min familie tæt på mig, desværre - så der er ingen hjælp at hente. De fleste af mine veninder har selv familier og jeg vil hellere "benytte mig af hjælpen" når jeg skal ud i byen og hygge mig fremfor, at "opbruge kvoten" i hverdagene hvor tingene presser på.... Hvis du forstår.... 
Mænd...... hmmm jamen jeg ser en fyr som kommer tiiiiiiiiiiiidlig om morgenen eller sent om aftenen!
( og nej han tager ikke penge for det) *LOL*!!
Min søn var 4 mdr da jeg begyndte at se ham og han var tilstede på vores "første date" (han forstod jo heller ingenting dengang) - men nu er det altså liiidt anderledes idet han lige er blevet 1 år og dermed mere bevidst om personerne i hans liv.
Jeg har ikke lyst til, at min søn skal møde nogle mænd medmindre jeg er sikker på, at det er noget jeg vil "satse på" - jeg vil helst skåne ham så godt jeg kan for, at skulle forholde sig til mennesker der ikke bliver en kontinuerlig del af vores liv.
/qp - som synes det er pissehamrende hårdt, at være enlig mor uden aflastning!