Episode i børnehave - overreagere jeg eller?

Det bliver lidt langt

Min datter vil ofte ikke med hjem lige fortiden når jeg skal hente hende fra børnehave. 

Idag stod jeg i 5-10 minutters tid inden på stuen(med min yngste på armen) men min datter satte sig bare på gulvet og blev lidt ked af det(alt hvad jeg prøvet virkede ikke, lige fra kram og kærlighed til kom så) så jeg sagde til hende at jeg ville gå ud og vente ved hendes garderobe(det hjælper nogle gange), i det jeg vender mig om går en pædagog hen til hende, så jeg stopper op og kigger på dem. 

Pædagogen prøver at løfte min datter op og siger “stå så på dine ben” og “rusker lidt i hende” efter ganske kort tid, “smider/slipper” hun hende så hun lander på numsen og siger “så kan du os bare blive siddende der” 

Jeg plejer at reagere voldsomt når jeg føler nogle går over min grænse og det gjorde hun helt bestemt der, for det var ingen hjælp tværtimod gjorde det bare min datter mere ked af det, hvilket er forståeligt  

Hun ser så jeg står der og siger “jeg sagde det pænt til hende” også afbrød jeg hende og sagde det måske ikke var den rigtige måde at gøre det på også siger hun undskyld(hvilket bekræfter mig i at det ikke var iorden) jeg havde lige brug for at komme væk der, så løftede min datter ud i garderoben(hun blev hysterisk, så det er lidt svært at tænke en tanke) 

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg er for “sippet”, jeg har virkelig lyst til at snakke med denne pædagog, eller måske bare gå til lederen og spørger hvordan man forholder sig i sådan en situation. 

Jeg er udemærket klar over at vi alle bare er mennesker og det her, ikke er det værste, men min datter fortjente ikke den behandling, jeg kunne forstå hvis hun havde lavet ballade eller gjort noget som slet ikke var iorden(også alligevel ik), men lige i den her sammenhæng, der gør det mig sku lidt bekymret, hun startet inden på stuen lige inden sommerferien, så er lige fyldt 3 år.

Hvad havde i gjort? Bare “glemt” det, så er det heller ikke værre, eller burde jeg tag en snak med hende imorgen for at få ro i sindet - det bliver jo så akavet, bare at ignorere det, specielt når det nu ikke blev “afsluttede” idag…men hun kunne tydeligt mærke og se på mig(og min datter for den sags skyld) at jeg/vi ikke havde det godt med det som lige skete. 

Det skal lige siges, en imellem tager jeg hende op også skriger hun hysterisk hele vejen ud til cyklen også er der ingenting når vi først kommer ud af børnehaven - og andre gange gør jeg som idag, giver hende tid og tager det i hendes tempo og respektere at hun lige skal sidde og bruge lidt tid på det hele og være sur på mig, bare lige inden nogen skriver hvorfor jeg ikke bare går ud med det samme med min datter. 

Jeg ville tale med lederen om hvad hun tænker.

simpelthen fremlægge det som her, og sige at du ikke rigtig ved hvad ben du skal stå på, for du føler dine og dit barns grænser er overskredet, men du ikke kan se hvordan du skal håndtere det. Så kan lederen tale med dig, og eventuelt også med pædagogen og så er den lukket på en god måde.

Jeg synes personligt du har reageret enormt pænt på det, jeg var blevet tosset hvis jeg så en gøre sådan ved mit barn, det er slet ikke ok. Jeg kan godt se udefra dit skriv at pædagogens hensigt formegentlig har været at hjælpe dig og få din datter til at gå med dig, men da det så ikke gik som ventet, er pædagogen blevet irriteret og det er ikke ok.

Jeg plejer at vende den, hvis jeg gjorde det samme ved pædagogen, ville hun så føle det som et overgreb? (Råbe, puffe, ruske, tage fat eller hvad man nu kan opleve)

de færreste voksne vil selv synes om den slags behandling, og kan jeg sige med sikkerhed personen ikke vil synes om hvis jeg gjorde det samme ved dem, jamen så er det heller ikke ok det bliver gjort ved ens barn.

håber du kan få en god snak med lederen og få lagt låg på, og den kan blive lukket på en god måde.

Jeg ville ikke gå videre med det.

Pædagogen forsøgte at hjælpe med at få hentet dit barn, noget som du åbentbart ikke selv kunne. Pædagogen har i hvertfald vurderet at du ikke var konsekvent nok, og umiddelbart havde brug for hjælp. Kunne det gøres bedre/anderledes, ja det kunne da det  - Jeg plejer ikke at gøre sådan, da jeg umiddelbart tænker at det er forældrenes problem at få barnet med, men ja vi undre os tit over forældre som simpelthen ikke formår at sige til barnet: "så nu går vi hjem" men står "vil du ikke nok med hjem? Mor vil gerne hjem nu" 

Men har indimellem måtte hjælpe forældre med at få barnet med hjem, men det kan jo gøres på mange måder, uden fysisk at tage fat i dem

Anonym skriver:

Det bliver lidt langt

Min datter vil ofte ikke med hjem lige fortiden når jeg skal hente hende fra børnehave. 

Idag stod jeg i 5-10 minutters tid inden på stuen(med min yngste på armen) men min datter satte sig bare på gulvet og blev lidt ked af det(alt hvad jeg prøvet virkede ikke, lige fra kram og kærlighed til kom så) så jeg sagde til hende at jeg ville gå ud og vente ved hendes garderobe(det hjælper nogle gange), i det jeg vender mig om går en pædagog hen til hende, så jeg stopper op og kigger på dem. 

Pædagogen prøver at løfte min datter op og siger “stå så på dine ben” og “rusker lidt i hende” efter ganske kort tid, “smider/slipper” hun hende så hun lander på numsen og siger “så kan du os bare blive siddende der” 

Jeg plejer at reagere voldsomt når jeg føler nogle går over min grænse og det gjorde hun helt bestemt der, for det var ingen hjælp tværtimod gjorde det bare min datter mere ked af det, hvilket er forståeligt  

Hun ser så jeg står der og siger “jeg sagde det pænt til hende” også afbrød jeg hende og sagde det måske ikke var den rigtige måde at gøre det på også siger hun undskyld(hvilket bekræfter mig i at det ikke var iorden) jeg havde lige brug for at komme væk der, så løftede min datter ud i garderoben(hun blev hysterisk, så det er lidt svært at tænke en tanke) 

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg er for “sippet”, jeg har virkelig lyst til at snakke med denne pædagog, eller måske bare gå til lederen og spørger hvordan man forholder sig i sådan en situation. 

Jeg er udemærket klar over at vi alle bare er mennesker og det her, ikke er det værste, men min datter fortjente ikke den behandling, jeg kunne forstå hvis hun havde lavet ballade eller gjort noget som slet ikke var iorden(også alligevel ik), men lige i den her sammenhæng, der gør det mig sku lidt bekymret, hun startet inden på stuen lige inden sommerferien, så er lige fyldt 3 år.

Hvad havde i gjort? Bare “glemt” det, så er det heller ikke værre, eller burde jeg tag en snak med hende imorgen for at få ro i sindet - det bliver jo så akavet, bare at ignorere det, specielt når det nu ikke blev “afsluttede” idag…men hun kunne tydeligt mærke og se på mig(og min datter for den sags skyld) at jeg/vi ikke havde det godt med det som lige skete. 

Det skal lige siges, en imellem tager jeg hende op også skriger hun hysterisk hele vejen ud til cyklen også er der ingenting når vi først kommer ud af børnehaven - og andre gange gør jeg som idag, giver hende tid og tager det i hendes tempo og respektere at hun lige skal sidde og bruge lidt tid på det hele og være sur på mig, bare lige inden nogen skriver hvorfor jeg ikke bare går ud med det samme med min datter. 

 

Det er svært, for i sig selv er der jo ikke noget decideret grænseoverskridende i det, pædagogen gjorde, men på den måde du beskriver det, virker det så ugideligt og med en ligegyldighed, som jeg ikke ville bryde mig om. På ingen måde pædagogisk, uanset hvilken pædagogik man ellers bekender sig til. At hun måske ikke er klar over at du har stået og kigget, og at hun siger undskyld, vidner om, at hun ikke har haft et formål med det, hun gjorde, og bare synes barnet var irriterende. Der er altså et eller andet der vender sig i mig, selvom jeg ville have svært ved at sætte fingeren på det i en “klage” til lederen.

Ja jeg ville gå til lederen med det. Jeg synes det er hendes “så kan du blive siddende der” der gør at jeg ville gå videre med den. 
Jeg tænker ikke det var hendes hensigt at tabe hende, men så burde reaktionen være: undskyld, er du okay?” eller lignende. Ikke irritation - jeg ville være bekymret for hvordan hun ellers løser konflikter/problematikker. 

mor:) skriver:

Ja jeg ville gå til lederen med det. Jeg synes det er hendes “så kan du blive siddende der” der gør at jeg ville gå videre med den. 
Jeg tænker ikke det var hendes hensigt at tabe hende, men så burde reaktionen være: undskyld, er du okay?” eller lignende. Ikke irritation - jeg ville være bekymret for hvordan hun ellers løser konflikter/problematikker. 

Hvorfor er "så kan du bare sidder der" slemt ?

Fortvivlet skriver:

Hvorfor er "så kan du bare sidder der" slemt ?

Hvis hun har taget fat i hende og så taber hende så er det da underligt hun ikke siger undskyld men bliver irriteret. 

Jeg synes du overreagerer. Pædagogen havde hensigt til at hjælpe og ja, det var måske ikke den bedste måde, men værre er det heller ikke. Og jeg er endda selv pædagog og meget følsom med den slags, men mener slet ikke det skal op på leder niveau. Du kan måske tage en snak med pædagogen og lige få luftet dine tanker. Men så skal den også lukkes der. 

Uanset om situationen var ok eller ikke, så er din oplevelse af situationen dårlig. Du fik ondt i maven og det fylder i dine tanker ellers havde du ikke skrevet herinde. Derfor vil jeg anbefale dig at gå i dialog. Og er det svært at konfrontere pædagogen, så tag en snak med lederen. Få luftet dine tanker. En samtale behøver slet ikke være konfliksoptrappende, men bare et check-in. Du skal trods alt samarbejde med huset de næste par år, så hellere gå i åben dialog nu end at ting hober sig op. 

Jeg gør langt fra tingene perfekt med min søn, så det ville være meget at forvente en pædagog ikke måtte begå fejl. 

Hvis hver eneste mindre episode skal tages med lederen, så forstår jeg godt, at pædagoger løber skrigende bort fra faget.

Hun forsøgte at hjælpe, da du åbenbart ikke selv havde kontrol over det, hvilket man sjældent har med en 3-årig, men lad det ligge.