Hvordan ville I have det?

Panther skriver:

Jeg genlæste lige mit eget svar, og det skal altså ikke forstås som om, der er noget galt med dig. Tværtimod fortjener du at have det godt i dine relationer. Det er mere, at når der først er skabt en uhensigtsmæssig dynamik i et forhold, så kan det være svært at ændre på. Særligt når der er et skævt afhængighedsforhold. Det lyder som om, de er dine livsvidner (ud over familie), så du behøver jo ikke smide dem ud, men hvis du kunne få andre venner og bekendte, så du ikke er “afhængig” af dem, så tror jeg du vil få det bedre. Men det vigtigste er dit selvværd - 100 venner eller ingen venner, så er du noget værd.

Og mit selvværd er netop ikke så godt. 
Har ingen tro på mig selv og er rimelig hård imod mig selv

Kære du

Jeg forstår udmærket dine følelser. Det er aldrig sjovt at være den, der hele tiden skal tage initiativ uden at få noget igen. Du er bare ekstra sårbar når de nu er dine eneste venner. Havde du andre gode relationer, var det nemmere at sætte relationen på pause.

Med lavt selvværd er det nemt at tro, at det er dig selv, der er noget galt med, og at de ikke gider dig længere. Hvad sagde de til dig sidst du konfronterede dem (i 2019?) 

Jeg har ingen veninder tilbage fra min barndom og tidlige ungdom, heller ikke selv om vi holdt ved i mange år efter. Vi voksede bare i hver vores retning, havde forskellige mål i livet. Til gengæld fik jeg tætte venskaber fra studietiden, og især efter jeg har fået børn, så er der kommet gode bekendtskaber og nogle venskaber fra de relationer som børnene giver. 

Du er på en baby-/børneside. Har du selv børn? Er der nogen fra mødregruppen du svingede ekstra godt med, som du kunne invitere forbi til en kop kaffe? Eller en legekammerat med en mor du kunne have noget kemi med, som du kunne 'hænge ud med' mens børnene fx leger på en legeplads? Eller find en sportsgren eller en hobby hvor du kunne møde andre? 

Og husk, at du har masser af værdi, også som introvert

Jeg ville anbefale dig at melde dig til en fritidsaktivitet, kom ud og møde nogle andre mennesker hvor i har fritidsaktiviteten tilfælles. Så det nemmere at komme i kontakt med nye mennesker i den alder, jeg har selv ret få venner og veninder så tænker selv jeg lige skal finde noget jeg kunne tænke mig at lave  

Ja. Tilbage i 2019 gav jeg dem besked om mine følelser og om hvordan jeg havde det med det. Kom også med en undskyldning over for dem. 
De tog godt imod og sagde, at de jo selvfølgelig aldrig ville glemme mig. (Jeg gav blandt andet udtryk for, at jeg var bange for at blive glemt). 

For 5 år siden? 

Men bliver du glemt? Er du aldrig sammen med dem?

Og ja igen, du kan jo ikke rigtig bestemme om de ses alene... Hvis de har fundet noget sammen... Forstår godt det gør ondt. Men det er ikke dig der er noget galt med. Folk kan bare vokse fra hinanden... 

Prøv at se om der er noget i din by, fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde. Har du børn? Ud og få bygget dit selvværd op  

For 5 år siden? 

Men bliver du glemt? Er du aldrig sammen med dem?

 

Og ja igen, du kan jo ikke rigtig bestemme om de ses alene... Hvis de har fundet noget sammen... Forstår godt det gør ondt. Men det er ikke dig der er noget galt med. Folk kan bare vokse fra hinanden... 

Prøv at se om der er noget i din by, fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde. Har du børn? Ud og få bygget dit selvværd op 

Vi er sjældent sammen alle 3. Hverdagen ruller derudaf. Den ene har 3 børn. Den anden er single og jeg har 2 børn. Vi har også alle et arbejde vi skal passe. 

Så ved jeg jo ikke hvor tit de er sammen kun de 2 udover de gange jeg har opdaget.