Hvordan ville I have det?

Hvis I var en venindegruppe på 3. Jeg har kendt hinanden siden børnehaven og jeg har oplevet at de 2 andre møder og hygger sig uden, at du bliver offentliggjort med. Det er 2 gang jeg oplever det.  Kan mærke, at jeg bliver ked af det og føler mig uden for
 

Er jeg helt fair i mine følelser?  Jeg har før dem kontakt ud, så det er ikke fordi jeg ikke tager initiativ. 

Hvad tænker I?  Er jeg bare en jaloux type?

Det kommer vel lidt an på konstellationen.

Mødes I kun I tre normalt? Har de fælles venner og dermed møder hinanden på andre tidspunkter? Har de fx børn og du ikke har eller omvendt ?

Jeg har et par veninder, vi ses normalt kun sammen. Men de to andre bor i samme nærmiljø. Den ene og jeg har børn, så måske ville det ikke være så underligt endda, hvis det var kryds og tværs, tror dog ikke det har været det, ikke hvad jeg ved af

De må da gerne ses bare dem? Lige så vel som du kan ses med bare en af dem eller lignende. Er jo normalt man ses lidt på kryds og tværs og sammen. 

Mht dine følelser omkring det, er ingen følelser jo forkerte, alle har ret til at føle det de føler. Men det er uhensigtsmæssigt og kan fortælle at vi var en veninde gruppe på 3 hvor den ene påtalte at jeg og den anden så hinanden indimellem uden hende (intet ondt, og vi kunne også hver især se hende alene. Vi boede bare lige op og ned af hinanden så det kom naturligt vi af og til tog en kop kaffe bare os) og vi endte med at trække os fra hende og til sidst sige fra, da det føltes som en jaloux kæreste og vi skulle skjule vi sås uden hende for ellers blev hun vred/ked/frustreret/irriteret. Det gik bare ikke, og hun mente vi var galt på den, så ja. Vi har ikke talt med hende i godt 6 år nu… 

Anonym skriver:

Hvis I var en venindegruppe på 3. Jeg har kendt hinanden siden børnehaven og jeg har oplevet at de 2 andre møder og hygger sig uden, at du bliver offentliggjort med. Det er 2 gang jeg oplever det.  Kan mærke, at jeg bliver ked af det og føler mig uden for
 

Er jeg helt fair i mine følelser?  Jeg har før dem kontakt ud, så det er ikke fordi jeg ikke tager initiativ. 

Hvad tænker I?  Er jeg bare en jaloux type?

Dine følelser er ikke forkerte. 

Men hvorfor må de ikke mødes uden dig? De må vel ses som de vil, ligesom du må ses med en af gangen. 

*.* skriver:

De må da gerne ses bare dem? Lige så vel som du kan ses med bare en af dem eller lignende. Er jo normalt man ses lidt på kryds og tværs og sammen. 

Mht dine følelser omkring det, er ingen følelser jo forkerte, alle har ret til at føle det de føler. Men det er uhensigtsmæssigt og kan fortælle at vi var en veninde gruppe på 3 hvor den ene påtalte at jeg og den anden så hinanden indimellem uden hende (intet ondt, og vi kunne også hver især se hende alene. Vi boede bare lige op og ned af hinanden så det kom naturligt vi af og til tog en kop kaffe bare os) og vi endte med at trække os fra hende og til sidst sige fra, da det føltes som en jaloux kæreste og vi skulle skjule vi sås uden hende for ellers blev hun vred/ked/frustreret/irriteret. Det gik bare ikke, og hun mente vi var galt på den, så ja. Vi har ikke talt med hende i godt 6 år nu… 

Jeg har ikke skrevet nogen steder, at de ikke må mødes uden mig. 

Vi bor alle 3 i samme by.

Syntes bare det er underligt…. Men jeg har meget nemt ved at blive jaloux. 

Så du mener, at jeg skal være ligeglad selvom jeg oplever, at de er sammen flere gange uden at invitere mig??

BAE skriver:

Dine følelser er ikke forkerte. 

Men hvorfor må de ikke mødes uden dig? De må vel ses som de vil, ligesom du må ses med en af gangen. 

Jeg har ikke skrevet nogen steder, at de ikke må mødes uden mig. 

Vi bor alle 3 i samme by.

Syntes bare det er underligt…. Men jeg har meget nemt ved at blive jaloux. 

Så du mener, at jeg skal være ligeglad selvom jeg oplever, at de er sammen flere gange uden at invitere mig??

Anonym skriver:

Jeg har ikke skrevet nogen steder, at de ikke må mødes uden mig. 

Vi bor alle 3 i samme by.

Syntes bare det er underligt…. Men jeg har meget nemt ved at blive jaloux. 

Så du mener, at jeg skal være ligeglad selvom jeg oplever, at de er sammen flere gange uden at invitere mig??

Nej det skriver du ikke. Men hvis du havde ret i dine følelser/var fair som du selv skriver, så ville tilfældet jo være modsat, at de ikke bør mødes uden dig. Så et naturligt svar og konklusion på dine spørgsmål, er at jo de må godt mødes uden dig - nej du er ikke fair i de følelser. 

jeg ved ikke om du skal være ligeglad. Jeg ville nok nærmere hvis jeg havde sådan en følelse prøve at se indad, hvad det er der gør jeg oplever jalousi over for veninder og arbejde med mig selv. Du kan sagtens sige det til dem, men du kan bare ikke forvente en sådan jalousi bliver taget godt i mod heller. 
så ligeglad synes jeg er et forkert ordvalg, jeg synes nærmere du bør arbejde med din jalousi, og få “styr” på de følelser, og så lade det være ved det når de er sammen. Det er jo ikke noget de gør for at være onde eller holde dig ude, de vil dig jo stadig gerne? Så der er jo ikke noget at være jaloux over?

*.* skriver:

Nej det skriver du ikke. Men hvis du havde ret i dine følelser/var fair som du selv skriver, så ville tilfældet jo være modsat, at de ikke bør mødes uden dig. Så et naturligt svar og konklusion på dine spørgsmål, er at jo de må godt mødes uden dig - nej du er ikke fair i de følelser. 

jeg ved ikke om du skal være ligeglad. Jeg ville nok nærmere hvis jeg havde sådan en følelse prøve at se indad, hvad det er der gør jeg oplever jalousi over for veninder og arbejde med mig selv. Du kan sagtens sige det til dem, men du kan bare ikke forvente en sådan jalousi bliver taget godt i mod heller. 
så ligeglad synes jeg er et forkert ordvalg, jeg synes nærmere du bør arbejde med din jalousi, og få “styr” på de følelser, og så lade det være ved det når de er sammen. Det er jo ikke noget de gør for at være onde eller holde dig ude, de vil dig jo stadig gerne? Så der er jo ikke noget at være jaloux over?

Men hvordan kan du/jeg vide, at de gerne vil mig når de ikke inviterer mig og er gang på gang sammen uden at invitere mig. For mig vidner det om, at de egentlig ikke har lyst til at være sammen med mig. Hvis det er tilfældet, så syntes jeg de skylder mig at sige det til mig.

Ja undskyld, at jeg fremstår barnlig, men det et bare sådan jeg har det desværre.

Det er ikke rart og ville også ønske at jeg ikke havde det sådan

Måske fordi jeg ikke har andre veninder… 

Der er aldrig en’ af dem der spørger om jeg har tid og kan mødes  

Men de kan sammen finde tid til hinanden. Men ikke mig. Jeg er godt klar over, at de ingen ansvar skal have over for mig, og at jeg selv er ansvarlig over for mig selv, men kan ikke lade være med at tænke på om det er mig der er noget galt med. Jeg bliver sku ked af det Ja, føler mig holdt uden for og ensom.

Anonym skriver:

Jeg har ikke skrevet nogen steder, at de ikke må mødes uden mig. 

Vi bor alle 3 i samme by.

Syntes bare det er underligt…. Men jeg har meget nemt ved at blive jaloux. 

Så du mener, at jeg skal være ligeglad selvom jeg oplever, at de er sammen flere gange uden at invitere mig??

Du kan jo ikke rigtig gøre noget ved at de mødes.. det er deres valg.. selvom det gør ondt ikke at blive inviteret. Har du snakket med dem om det? (Men igen du kan ikke "tvinge" dem til at invitere dig. Ville heller ikke være en fed invitation) 

Det kan jo være de har fundet noget sammen, at de bare godt kan li at tilbringe tid sammen, de to.