Skoleværgning

Han skiftede skole i sommeren sidste år, og har altså kun gået i 6 klasse på nuværende skole. 
han faldt enormt hurtigt til, og jeg holdte tæt kontakt med lærerne fra start af, og fortalte dem min bekymring grundet mistrivsel på tidligere skole. 
han har aftaler stort set hver dag efter skole, er næsten utænkeligt at han ikke enten går ned i byen med sine venner eller har venner med hjem. Kan se når jeg har kørt ham i skole (normalt cykler han) at de står og kalder og pjatter og han bliver taget imod så godt af sine venner.

han er meget intelligent; og alt fagligt falder ham ekstremt nemt. Han har fået sværere opgaver de sidste år, for at blive udfordret, men det har ikke gjort en forskel.

vi har forsøgt med skærm i klassen da han oplevede at det var forstyrrende når de andre sad og opsøgte ham med pjat osv i undervisningen. Han har haft en speciel pude at sidde på for at kunne få ro i kroppen til at deltage i undervisningen, da han selv fortæller han blev rastløs og selv foreslog det som en løsning, også uden effekt desværre. 

Hans lærere oplever ham som sagt som vellidt, og han er glad deroppe. Han fortæller også selv han bare “sætter et smil på”. For siger han at han ikke gider være i skole, får han bare afvide at det er pjat og det skal han. 

Jeg har også talt med ham meget om det her løbende, den bedste periode vi havde var da de var hjemsendt under corona og havde hjemmeskole der blomstrede han helt op og har ofte sagt han savner det. Så han vil rigtig gerne lære, han vil bare ikke være i skole.

han har fået tjekket både hørelse og øjne, og der er ikke noget at komme efter.

Han siger at han godt kan lide sine lærere (og han har også virkelig søde og dygtige lærere), men det er selve undervisningen, det hænger ham langt ud af halsen, han føler ikke han bliver mødt hvor han er, så har han en dårlig dag skal han bare tage sig sammen, han bliver enormt stresset af forventningerne til ham, og det udmønter sig ved jeg får en meget irritabel dreng hjem, så slemt at hele stemningen i hjemmet 9 ud af 10 dage er frygtelig dårlig.

Jeg kontakter PPR og hører hvad de kan tilbyde ham. 
Men, min søn har gjort meget klart for mig at han kan og vil ikke i skole. Vi havde en meget lang snak igår om det, og jeg må ærligt sige jeg græd mig selv i søvn i nat for jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skal stille op og føler mig enormt magtesløs, for jeg vil ikke have mit barn skal være ked af det på nogen måde, og er det skolen der gør han har det så skidt, så har jeg mest af alt lyst til at han bare skal blive hjemme; selvom jeg jo logisk set godt ved det ikke vil fungere. Det gjorde så ondt i mit hjerte, selvom han er så stor nu er han stadig min lille dreng jo…

Jeg har læst lidt om lægen kan sygemelde ham, og tænker måske det var en mulighed jeg vil drøfte med PPR og lærerne når jeg kan få kontakt til dem, og få holdt et møde og lagt en plan for hvordan vi får gjort det her til nogen gode sidste 3 skoleår…

og tak til jer med konstruktive beskeder der giver mig lidt at reflektere over! Er rart med input, så man ikke kører fast i en rille når man er så påvirket af det..

og de få negative kommentarer, jeg synes ærgligt det er rigtig tarveligt skrevet, og jeg føler virkelig det er at sparke til en der ligger ned. Jeg gør mit bedste og ved ikke mine levende råd, har forsøgt alt i min magt for at få det her til at fungere for ham, og samtidig at han har skulle passe sin skole for jeg synes det er enormt vigtigt at han tager sin uddannelse alvorligt. Det er utrolig svært, også at skulle sortere i hvad der er “jeg gider ikke stå tidligt op i dag” og at han reelt har en dårlig dag.

Anonym skriver:

Han skiftede skole i sommeren sidste år, og har altså kun gået i 6 klasse på nuværende skole. 
han faldt enormt hurtigt til, og jeg holdte tæt kontakt med lærerne fra start af, og fortalte dem min bekymring grundet mistrivsel på tidligere skole. 
han har aftaler stort set hver dag efter skole, er næsten utænkeligt at han ikke enten går ned i byen med sine venner eller har venner med hjem. Kan se når jeg har kørt ham i skole (normalt cykler han) at de står og kalder og pjatter og han bliver taget imod så godt af sine venner.

 

han er meget intelligent; og alt fagligt falder ham ekstremt nemt. Han har fået sværere opgaver de sidste år, for at blive udfordret, men det har ikke gjort en forskel.

vi har forsøgt med skærm i klassen da han oplevede at det var forstyrrende når de andre sad og opsøgte ham med pjat osv i undervisningen. Han har haft en speciel pude at sidde på for at kunne få ro i kroppen til at deltage i undervisningen, da han selv fortæller han blev rastløs og selv foreslog det som en løsning, også uden effekt desværre. 

Hans lærere oplever ham som sagt som vellidt, og han er glad deroppe. Han fortæller også selv han bare “sætter et smil på”. For siger han at han ikke gider være i skole, får han bare afvide at det er pjat og det skal han. 

Jeg har også talt med ham meget om det her løbende, den bedste periode vi havde var da de var hjemsendt under corona og havde hjemmeskole der blomstrede han helt op og har ofte sagt han savner det. Så han vil rigtig gerne lære, han vil bare ikke være i skole.

han har fået tjekket både hørelse og øjne, og der er ikke noget at komme efter.

Han siger at han godt kan lide sine lærere (og han har også virkelig søde og dygtige lærere), men det er selve undervisningen, det hænger ham langt ud af halsen, han føler ikke han bliver mødt hvor han er, så har han en dårlig dag skal han bare tage sig sammen, han bliver enormt stresset af forventningerne til ham, og det udmønter sig ved jeg får en meget irritabel dreng hjem, så slemt at hele stemningen i hjemmet 9 ud af 10 dage er frygtelig dårlig.

Jeg kontakter PPR og hører hvad de kan tilbyde ham. 
Men, min søn har gjort meget klart for mig at han kan og vil ikke i skole. Vi havde en meget lang snak igår om det, og jeg må ærligt sige jeg græd mig selv i søvn i nat for jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skal stille op og føler mig enormt magtesløs, for jeg vil ikke have mit barn skal være ked af det på nogen måde, og er det skolen der gør han har det så skidt, så har jeg mest af alt lyst til at han bare skal blive hjemme; selvom jeg jo logisk set godt ved det ikke vil fungere. Det gjorde så ondt i mit hjerte, selvom han er så stor nu er han stadig min lille dreng jo…

Jeg har læst lidt om lægen kan sygemelde ham, og tænker måske det var en mulighed jeg vil drøfte med PPR og lærerne når jeg kan få kontakt til dem, og få holdt et møde og lagt en plan for hvordan vi får gjort det her til nogen gode sidste 3 skoleår…

og tak til jer med konstruktive beskeder der giver mig lidt at reflektere over! Er rart med input, så man ikke kører fast i en rille når man er så påvirket af det..

og de få negative kommentarer, jeg synes ærgligt det er rigtig tarveligt skrevet, og jeg føler virkelig det er at sparke til en der ligger ned. Jeg gør mit bedste og ved ikke mine levende råd, har forsøgt alt i min magt for at få det her til at fungere for ham, og samtidig at han har skulle passe sin skole for jeg synes det er enormt vigtigt at han tager sin uddannelse alvorligt. Det er utrolig svært, også at skulle sortere i hvad der er “jeg gider ikke stå tidligt op i dag” og at han reelt har en dårlig dag.

Med det du skriver her i forhold til at han blomstrede, har du så overvejet at kigge på "skolen online"?

Jeg kender ikke meget til den med lidt, og der er netop hvor man har undervisning online og er derhjemme og arbejder. Det går dog vidst under privatskole, så tænker det koster lidt. Og ellers alt efter hvor i bor er der skoler for højt begavet børn. Der skal man bare kunne redegøre for at de ligger i de 5% mest intelligente (tror jeg den hedder de fleste steder) hvor der bliver taget hensyn på andre måder.?

Jeg kender selv til nogle af de problemstillinger der er ved at gå i folkeskole og være højt begavet, og jeg har aldrig følt at jeg passede ordentligt ind og at der var mange forventninger som på et tidspunkt var ved at give mig stress fordi jeg ikke følte at jeg kunne leve op til dem.

Men synes virkelig hvis I på nogle måde kan finde penge at I skal kigge ind i online undervisning, når du siger han blomstrede op under corona. 

Og hvis han gerne vil udfordres men uden pres fra skole og lærere, så kan jeg anbefale Khan Academy!

En sidste sidebemærkning, når nu han selv nævner det med at føle sig presset, pas på med nogen sinde at sætte forventningerne om at han skal opnå et bestemt niveau af uddannelse fordi han jo har hovedet til det, det har jeg flere beviser på kun et en belastning og ikke gør noget godt på sigt.

Altså umiddelbart virker det bare som om han hellere vil være hjemme og slappe af og det vil vi alle sammen jo, så jeg ville tage en snak med ham om at man bare nogen gange skal gøre ting man ikke har lyst til og at livet ikke bare er det man har lyst til hele tiden, men man har et ansvar for uddannelse og job.

Du skriver selv han trives både socialt og fagligt, så det lyder som rent dovenskab i mine ører 

På facebook er der en gruppe som hedder frie børn og forældre - alternativ skoler. 

Der tænker jeg du vil kunne komme i kontakt med mange andre som står i en lignende situation. din søn er desværre ikke den eneste som har det sådan, men der er hjælp og sparring at hente.

Der er utrolig mange muligheder for online undervisning efterhånden. 

Min søn gik ned med skolestress lige inden corona, og det var lidt samme mønster som du beskriver med din søn, altså vellidt, godt med fagligt og dermed intet at spore så at sige. Min knægt var fuldtidssygemeldt i små 3 uger og nåede at komme lidt tilbage i skolen inden corona nedlukningen, og selvom corona virkelig var skidt på ufattelig mange punkter, så var det altså det som reddede Min søn for at få det endnu mere skidt. Hjemmeundervisningen kørte som smurt og jeg fik min glade velfungerende knægt tilbage. Efter nedlukningen skulle Min dreng i 10. klasse på en anden skole, og det var virkelig godt! Anden scene at være på (ingen kendte ham i forvejen) mindre klasser og færre timer hver dag. I dag er han videre på en ungdomsuddannelse med nogle skønne klassekammerater og er forsat virkelig godt med fagligt, og han er et godt sted. MEN det er noget vi snakker om, det med hvordan han har det, for stress kan jo komme tilbage.

Jeg tror ikke din dreng er doven, jeg tror din dreng har det hårdt! Og hey, det er "bare" skole, det er ikke vigtigt om han følger det slavisk, han skal nok blive færdig med folkeskolen og få en uddannelse, det kam bare være det tager lidt ekstra tid. Vi voksne ville jo heller ikke blive ved med at slæbe os afsted  hvis vi havde det rigtig skidt på vores job. Vi ville ønske der var nogle som lyttede til os, både vores chefer og ægtefæller, ligesom din dreng prøver at få omverden til at lytte til ham, og måske er det bare hammer svært for ham at sige præcist hvad der er galt, det kan det være for os alle.

Så...tag en snak med skolen igen, når sommerferien er ovre, tag en snak med din dreng og lad ham vide at du passer på ham, og at I sammen vil finde en løsning der virker. 

Anonym skriver:

Med det du skriver her i forhold til at han blomstrede, har du så overvejet at kigge på "skolen online"?

Jeg kender ikke meget til den med lidt, og der er netop hvor man har undervisning online og er derhjemme og arbejder. Det går dog vidst under privatskole, så tænker det koster lidt. Og ellers alt efter hvor i bor er der skoler for højt begavet børn. Der skal man bare kunne redegøre for at de ligger i de 5% mest intelligente (tror jeg den hedder de fleste steder) hvor der bliver taget hensyn på andre måder.?

Jeg kender selv til nogle af de problemstillinger der er ved at gå i folkeskole og være højt begavet, og jeg har aldrig følt at jeg passede ordentligt ind og at der var mange forventninger som på et tidspunkt var ved at give mig stress fordi jeg ikke følte at jeg kunne leve op til dem.

Men synes virkelig hvis I på nogle måde kan finde penge at I skal kigge ind i online undervisning, når du siger han blomstrede op under corona. 

Og hvis han gerne vil udfordres men uden pres fra skole og lærere, så kan jeg anbefale Khan Academy!

En sidste sidebemærkning, når nu han selv nævner det med at føle sig presset, pas på med nogen sinde at sætte forventningerne om at han skal opnå et bestemt niveau af uddannelse fordi han jo har hovedet til det, det har jeg flere beviser på kun et en belastning og ikke gør noget godt på sigt.

Tak det vil jeg bestemt undersøge! Betaler gerne så længe han trives. 
han er vokset op med at jeg altid har sagt til ham, at så længe han er glad, er jeg ligeglad med hvad han bliver eller arbejder som, det eneste der tæller er at man er glad.

Anonym skriver:

Altså umiddelbart virker det bare som om han hellere vil være hjemme og slappe af og det vil vi alle sammen jo, så jeg ville tage en snak med ham om at man bare nogen gange skal gøre ting man ikke har lyst til og at livet ikke bare er det man har lyst til hele tiden, men man har et ansvar for uddannelse og job.

Du skriver selv han trives både socialt og fagligt, så det lyder som rent dovenskab i mine ører 

Det var også min tanke i et par år, og samme med skolen når jeg vendte det med dem. Derfor har jeg også været vedholdende i at det skulle passes. Men nu brød han grædende sammen (og han græder aldrig) og fortalte om alle de negative tanker der er kommet i hans hoved og hvor dårligt han har det, så kan det godt være en del af det er dovenskab, det kan kun han sige, men jeg tager ham dybt alvorligt når han endelig åbner op og fortæller mig den slags.

Mor78 skriver:

På facebook er der en gruppe som hedder frie børn og forældre - alternativ skoler. 

Der tænker jeg du vil kunne komme i kontakt med mange andre som står i en lignende situation. din søn er desværre ikke den eneste som har det sådan, men der er hjælp og sparring at hente.

Der er utrolig mange muligheder for online undervisning efterhånden. 

Tak det vil jeg undersøge !

Mom skriver:

Min søn gik ned med skolestress lige inden corona, og det var lidt samme mønster som du beskriver med din søn, altså vellidt, godt med fagligt og dermed intet at spore så at sige. Min knægt var fuldtidssygemeldt i små 3 uger og nåede at komme lidt tilbage i skolen inden corona nedlukningen, og selvom corona virkelig var skidt på ufattelig mange punkter, så var det altså det som reddede Min søn for at få det endnu mere skidt. Hjemmeundervisningen kørte som smurt og jeg fik min glade velfungerende knægt tilbage. Efter nedlukningen skulle Min dreng i 10. klasse på en anden skole, og det var virkelig godt! Anden scene at være på (ingen kendte ham i forvejen) mindre klasser og færre timer hver dag. I dag er han videre på en ungdomsuddannelse med nogle skønne klassekammerater og er forsat virkelig godt med fagligt, og han er et godt sted. MEN det er noget vi snakker om, det med hvordan han har det, for stress kan jo komme tilbage.

Jeg tror ikke din dreng er doven, jeg tror din dreng har det hårdt! Og hey, det er "bare" skole, det er ikke vigtigt om han følger det slavisk, han skal nok blive færdig med folkeskolen og få en uddannelse, det kam bare være det tager lidt ekstra tid. Vi voksne ville jo heller ikke blive ved med at slæbe os afsted  hvis vi havde det rigtig skidt på vores job. Vi ville ønske der var nogle som lyttede til os, både vores chefer og ægtefæller, ligesom din dreng prøver at få omverden til at lytte til ham, og måske er det bare hammer svært for ham at sige præcist hvad der er galt, det kan det være for os alle.

Så...tag en snak med skolen igen, når sommerferien er ovre, tag en snak med din dreng og lad ham vide at du passer på ham, og at I sammen vil finde en løsning der virker. 

Tak. Var virkelig rart at læse min dreng ikke er den eneste, og at jeg ikke er pylret. 
det knuste mit hjerte at høre han har det så skidt, og har gået og holdt det inde, jeg går stadig i dag og af og til løber tårerne bare.. kan slet ikke rumme at min “lille” dreng har det sådan..

Anonym skriver:

Han skiftede skole i sommeren sidste år, og har altså kun gået i 6 klasse på nuværende skole. 
han faldt enormt hurtigt til, og jeg holdte tæt kontakt med lærerne fra start af, og fortalte dem min bekymring grundet mistrivsel på tidligere skole. 
han har aftaler stort set hver dag efter skole, er næsten utænkeligt at han ikke enten går ned i byen med sine venner eller har venner med hjem. Kan se når jeg har kørt ham i skole (normalt cykler han) at de står og kalder og pjatter og han bliver taget imod så godt af sine venner.

 

han er meget intelligent; og alt fagligt falder ham ekstremt nemt. Han har fået sværere opgaver de sidste år, for at blive udfordret, men det har ikke gjort en forskel.

vi har forsøgt med skærm i klassen da han oplevede at det var forstyrrende når de andre sad og opsøgte ham med pjat osv i undervisningen. Han har haft en speciel pude at sidde på for at kunne få ro i kroppen til at deltage i undervisningen, da han selv fortæller han blev rastløs og selv foreslog det som en løsning, også uden effekt desværre. 

Hans lærere oplever ham som sagt som vellidt, og han er glad deroppe. Han fortæller også selv han bare “sætter et smil på”. For siger han at han ikke gider være i skole, får han bare afvide at det er pjat og det skal han. 

Jeg har også talt med ham meget om det her løbende, den bedste periode vi havde var da de var hjemsendt under corona og havde hjemmeskole der blomstrede han helt op og har ofte sagt han savner det. Så han vil rigtig gerne lære, han vil bare ikke være i skole.

han har fået tjekket både hørelse og øjne, og der er ikke noget at komme efter.

Han siger at han godt kan lide sine lærere (og han har også virkelig søde og dygtige lærere), men det er selve undervisningen, det hænger ham langt ud af halsen, han føler ikke han bliver mødt hvor han er, så har han en dårlig dag skal han bare tage sig sammen, han bliver enormt stresset af forventningerne til ham, og det udmønter sig ved jeg får en meget irritabel dreng hjem, så slemt at hele stemningen i hjemmet 9 ud af 10 dage er frygtelig dårlig.

Jeg kontakter PPR og hører hvad de kan tilbyde ham. 
Men, min søn har gjort meget klart for mig at han kan og vil ikke i skole. Vi havde en meget lang snak igår om det, og jeg må ærligt sige jeg græd mig selv i søvn i nat for jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skal stille op og føler mig enormt magtesløs, for jeg vil ikke have mit barn skal være ked af det på nogen måde, og er det skolen der gør han har det så skidt, så har jeg mest af alt lyst til at han bare skal blive hjemme; selvom jeg jo logisk set godt ved det ikke vil fungere. Det gjorde så ondt i mit hjerte, selvom han er så stor nu er han stadig min lille dreng jo…

Jeg har læst lidt om lægen kan sygemelde ham, og tænker måske det var en mulighed jeg vil drøfte med PPR og lærerne når jeg kan få kontakt til dem, og få holdt et møde og lagt en plan for hvordan vi får gjort det her til nogen gode sidste 3 skoleår…

og tak til jer med konstruktive beskeder der giver mig lidt at reflektere over! Er rart med input, så man ikke kører fast i en rille når man er så påvirket af det..

og de få negative kommentarer, jeg synes ærgligt det er rigtig tarveligt skrevet, og jeg føler virkelig det er at sparke til en der ligger ned. Jeg gør mit bedste og ved ikke mine levende råd, har forsøgt alt i min magt for at få det her til at fungere for ham, og samtidig at han har skulle passe sin skole for jeg synes det er enormt vigtigt at han tager sin uddannelse alvorligt. Det er utrolig svært, også at skulle sortere i hvad der er “jeg gider ikke stå tidligt op i dag” og at han reelt har en dårlig dag.

Beklager jeg læste din besked forkert.

I har prøvet skoleskift og han har haft svært mht at gå i skole siden 2 klasse. Det fortæller mig at det ikke er tale om dovenskab. Det er selve rammerne han ikke bryder dig om.
Det understreges også af, at han blomstrede under corona og stadigvæk ønskede læring. 

Få ham sygemeldt hos egen læge og lad ham være hjemme mens I taler med PPR. 
de kan lave en IQ test - mange med høj intelligens mistrives i folkeskolen. Og det er forskel på hvor gode skoler er, til at rumme det. Han er presset - hvad er det for krav han føler han ikke kan leve op til? Han har det jo let fagligt og dår ekstra opgaver? Du skriver han ikke føler sig mødt? Hvad ligger der i det…?

Det kunne som sagt være interessant med en IQ test. Men hvis han beskriver, at han sætter en maske på kan der også ligge noget andet i det. Stresser det ham med de mange børn/ larm i klassen? Min søn er højt fungerende aspergers og stortrives på specialskole med få børn og mindre larm. Mange på spektret bruger sindssygt meget energi på at læse rummet og maskere i en normal skole.