Skoleværgning

Anonym skriver:

Tak. Var virkelig rart at læse min dreng ikke er den eneste, og at jeg ikke er pylret. 
det knuste mit hjerte at høre han har det så skidt, og har gået og holdt det inde, jeg går stadig i dag og af og til løber tårerne bare.. kan slet ikke rumme at min “lille” dreng har det sådan..

Det var også rigtig hårdt for mig at opleve min dreng bryde grædende sammen men det var en øjenåbner, som gjorde at valget om at sygemelde ham blev nemmere. Vi havde rigtig god dialog med skolen, og de var meget støttende i, at man ikke skal i skole når man har stress, ligesom voksne heller ikke skal. Børns skole er ligesom de voksnes arbejde.

Jeg håber du kan finde trøst i, at min knægt stortrives idag, og at vi er blevet meget bedre til at tale om tingene  

Jeg tror at det nok skal gå fint med din dreng, men du skal tage ham alvorligt og gøre det bedste for ham, uden at tænke på hvad andre måtte syntes eller tænke.

Hej.

jeg har en søn der skal i 7 klasse efter sommerferien. 
han har siden 2-3 klasse hadet at gå i skole, og er en kontinuerlig kamp at få ham afsted. Han har haft  et skoleskift pga mistrivsel og trivedes egentlig godt på den nye skole. Socialt er han vellidt og har mange venner, fagligt er han dygtig og til skolehjemsamtale fik han kun ros.

alligevel HADER han sin skole, med 3 uger igen til skolen er han allerede nu begyndt at gå i baglås. Han vil simpelthen ikke.

han forgiver at være syg, han er i enormt dårligt humør og oplever (fortæller han) at have det mentalt rigtig dårligt når han går i skole, i en grad nu hvor han faktisk bliver ked af det og slet ikke kan være i sig selv. 

Har haft talt med skolen før, og har været vedholdende med at han skal passe sin skole, og fået ham afsted 99% af tiden, men det nytter ikke noget når han virkelig ikke har det godt med at gå i skole. Han fortæller selv problemet i det hele taget er skolen og undervisningen. Vi har forsøgt alverdens former for motivation og støtte uden gavn.

Min tanke er jeg nu vil kontakte PPR (skolen mener ikke der kan gøres yderligere for at imødekomme ham da han jo skal passe sin skole og jeg er enig til en vis grad), for at høre hvad muligheder der er som kan hjælpe ham.

er der nogen med erfaringer inden for skoleværgning?

jeg kendte engang en hvis dreng havde det lige sådan og var på “nedsat tid” og altså kun kom i skole 2-3 gange ugentlig en periode hvor der så blev arbejdet intenst med at han skulle kunne rumme og trives i en almindelig skoleuge på sigt. Tænker det måske var en mulighed?

eller noget skole hvor det er mere praktisk end undervisning?

jeg håber nogen kan dele erfaring og eventuelt hvem jeg ellers kan kontakte udover ppr.

Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt at kontakte PPR - vi kan jo umuligt sidde i dette online Forum og vurdere, om han er højt begavet, eller om han evt har en form for udviklingsforstyrrelse eller om det er noget helt tredje, der er på færde.

Jeg ved fra mit job som lærer, at nogle børn med udfordringer af den ene eller den anden art er i stand til at maskere helt eller delvist i lang tid - men det bliver ofte sværere, når de når de ældste klasser, hvor puberteten spiller ind - egne meninger, hormoner osv, et socialt samspil, der bliver mere kompliceret og en undervisning, der bliver mere og mere abstrakt kan gøre det svært at være i skolen - især hvis man i forvejen har noget, der bøvler.

Derfor synes jeg også, du skal tage din søn alvorligt - hvilket du jo også gør. Og jeg synes, en kontakt til PPR, hvor nogle professionelle psykologer kan komme med en vurdering og nogle anbefalinger til, hvordan I skal handle for at skabe gode rammer om din søn, er det eneste rigtige. Jeg forstår godt trangen til at tage ham ud af skolen og gøre noget helt andet - men jeg tænker, det vil være klogt at slå koldt vand i blodet og opsøge den rigtige vejledning. 

Så jeg ville sige til din søn: ‘Jeg kan virkelig høre på dig, at det her er noget lort. Vi voksne omkring dig - altså forældre og lærere - vil gøre vores bedste for at hjælpe dig. Men der er nok ikke noget ‘kvikfix’ - for vi skal lige finde ud af, hvad der er den rigtige hjælp for dig’

Og så ville jeg skynde mig at henvende mig til PPR og fortælle lærerne om hans reaktion her i sommerferien og sige, at det er vigtigt, at der bliver handlet nu og lavet en PPR-indstilling som det første efter sommerferien. PPR kan også stå for en iq-test, hvis der er mistanke om at høj begavelse er baggrund for mistrivslen, eller de kan henvise til børnepsykiatrisk afdeling, hvis de vurderer, at han skal udredes. 

Det er et langsommeligt system, og selvfølgelig er der også muligheden for at opsøge psykolog privat for at få noget vejledning eller en iq-test undervejs. Mange vælger også at gå privat med en evt udredning, hvis de fx har sundhedsforsikring gennem deres arbejde.

Og i samarbejde med PPR kan der også laves aftaler om reduceret skema - det sker ikke så sjældent. På mange skoler er der også en såkaldt mellemform, hvor nogle elever kan komme ned nogle lektioner om ugen, få en pause, hjælp til at skabe overblik, nogle opgaver specifikt rettet mod dem - eller noget andet, der kan give lidt mere overskud. Ved ikke om det er en mulighed på din søns skole.

Gapo skriver:

Så er barn der mistrives skal bare tvinges afsted. 
Hvis du blev frosset ude på arbejde fx og havde en dårlig chef og dine forældre tvang dig til at blive i en stilling i adskillige år…? Ville du bryde dig om det.

Du giver ikke et råd en psykolog ville give.

Jeg er ikke psykolog, men mor, menneske og pædagog. 
Nu er det jo ikke sådan at et skoleskifte kan gøre mirakler, hvis der er noget somatisk eller psykisk i vejen.

Dutelidut skriver:

Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt at kontakte PPR - vi kan jo umuligt sidde i dette online Forum og vurdere, om han er højt begavet, eller om han evt har en form for udviklingsforstyrrelse eller om det er noget helt tredje, der er på færde.

Jeg ved fra mit job som lærer, at nogle børn med udfordringer af den ene eller den anden art er i stand til at maskere helt eller delvist i lang tid - men det bliver ofte sværere, når de når de ældste klasser, hvor puberteten spiller ind - egne meninger, hormoner osv, et socialt samspil, der bliver mere kompliceret og en undervisning, der bliver mere og mere abstrakt kan gøre det svært at være i skolen - især hvis man i forvejen har noget, der bøvler.

Derfor synes jeg også, du skal tage din søn alvorligt - hvilket du jo også gør. Og jeg synes, en kontakt til PPR, hvor nogle professionelle psykologer kan komme med en vurdering og nogle anbefalinger til, hvordan I skal handle for at skabe gode rammer om din søn, er det eneste rigtige. Jeg forstår godt trangen til at tage ham ud af skolen og gøre noget helt andet - men jeg tænker, det vil være klogt at slå koldt vand i blodet og opsøge den rigtige vejledning. 

Så jeg ville sige til din søn: ‘Jeg kan virkelig høre på dig, at det her er noget lort. Vi voksne omkring dig - altså forældre og lærere - vil gøre vores bedste for at hjælpe dig. Men der er nok ikke noget ‘kvikfix’ - for vi skal lige finde ud af, hvad der er den rigtige hjælp for dig’

Og så ville jeg skynde mig at henvende mig til PPR og fortælle lærerne om hans reaktion her i sommerferien og sige, at det er vigtigt, at der bliver handlet nu og lavet en PPR-indstilling som det første efter sommerferien. PPR kan også stå for en iq-test, hvis der er mistanke om at høj begavelse er baggrund for mistrivslen, eller de kan henvise til børnepsykiatrisk afdeling, hvis de vurderer, at han skal udredes. 

Det er et langsommeligt system, og selvfølgelig er der også muligheden for at opsøge psykolog privat for at få noget vejledning eller en iq-test undervejs. Mange vælger også at gå privat med en evt udredning, hvis de fx har sundhedsforsikring gennem deres arbejde.

Og i samarbejde med PPR kan der også laves aftaler om reduceret skema - det sker ikke så sjældent. På mange skoler er der også en såkaldt mellemform, hvor nogle elever kan komme ned nogle lektioner om ugen, få en pause, hjælp til at skabe overblik, nogle opgaver specifikt rettet mod dem - eller noget andet, der kan give lidt mere overskud. Ved ikke om det er en mulighed på din søns skole.

Jeg har talt med ham omkring hvad jeg tænker og mulighederne med online undervisning mm. 
han har dog selv sagt, han ønsker så vidt muligt at forsætte på sin skole, og synes selv det kunne hjælpe med fx mindre tid en periode. Jeg har sagt jeg ikke kan love noget omkring forløbet herfra, men at jeg hører ham, og hvis det bliver for meget bliver han sygemeldt til der er en afklaring på hvad der skal ske.

han ønsker selv at onlinestudie er Aller sidste udvej, for han vil rigtig gerne være i skolen med sine venner og kunne deltage på lige fod. Jeg synes hans svar er velreflekterede for en så ung teenager, og gør mig glad i alt det her at han på trods af alt ikke har givet helt op på skolen.

Så nu er det bare at tage fat, og se hvad vi kan gøre så det her bliver godt.

Mom skriver:

Det var også rigtig hårdt for mig at opleve min dreng bryde grædende sammen men det var en øjenåbner, som gjorde at valget om at sygemelde ham blev nemmere. Vi havde rigtig god dialog med skolen, og de var meget støttende i, at man ikke skal i skole når man har stress, ligesom voksne heller ikke skal. Børns skole er ligesom de voksnes arbejde.

Jeg håber du kan finde trøst i, at min knægt stortrives idag, og at vi er blevet meget bedre til at tale om tingene  

Jeg tror at det nok skal gå fint med din dreng, men du skal tage ham alvorligt og gøre det bedste for ham, uden at tænke på hvad andre måtte syntes eller tænke.

Det er en enorm trøst