Lyve om e-cigaretter og snus

Hvorfor går det dig så meget på at han ryger? Er det fordi du gerne vil bestemme at han ikke skal? For man kan og skal jo ikke bestemme over hinanden i et forhold, måske han føler sig trængt op i en krog og lyver for at få fred?

Jeg Løj om min rygning i mit tidligere forhold fordi min eks ville bestemme over mig, og det skulle vedkommende ikke. Jeg løj for at få fred 

Anonym skriver:

Hvorfor går det dig så meget på at han ryger? Er det fordi du gerne vil bestemme at han ikke skal? For man kan og skal jo ikke bestemme over hinanden i et forhold, måske han føler sig trængt op i en krog og lyver for at få fred?

Jeg Løj om min rygning i mit tidligere forhold fordi min eks ville bestemme over mig, og det skulle vedkommende ikke. Jeg løj for at få fred 

Nej, det er fordi han startede vaping i periode, hvor det gik rigtig skidt herhjemme. Samtidig holdt han det hemmeligt og havde fået sin familie til også at holde det hemmeligt for mig. 

Han har været røgfri i rigtig rigtig mange år. Han startede fordi, det gik skidt.

Så blev vi enige om at være ærlige. Og i min verden er der ikke nogen undtagelser. Ærlighed kan ikke diskuteres. Jeg tænker på, hvorfor han begyndte. Ud fra hvad han har fortalt, så begyndte han ikke, fordi han lige fik lyst af glæde. Han begyndte fordi han havde det svært.

Men har han det så stadig svært? Fortæller han mig ikke sandheden ift hvordan han har det? Dulmer han sine bekymringer i nikotin i stedet for at snakke med mig?

Men hvad er så behovet for at begynde endnu en ting. Hvorfor var det andet ikke nok? Hvorfor er hans trang nu blevet endnu større?

Jeg gider ikke, at han lyver, og jeg gider ikke, at han ikke taler med mig. Det er jo bare som at tisse i bukserne. Det varmer lige i øjeblikket men bliver rigtig hurtigt klamt og koldt.

Anonym skriver:

Da jeg opdagede, at han vapede dengang, konfronterede jeg ham med det. Det var egentlig primært fordi han havde lagt den til opladning på køkkenbordet, jeg anede ikke hvad det var. Jeg vidste, at han kunne finde på at ryge en cigaret til nytår eller fest, men intet til hverdag. Han flåede den ud af hænderne på mig og påstod at det var en eller anden dims. Jeg kunne se på ham, at han løj og til sidst gik han til bekendelse. På det tidspunkt havde vi en meget klar aftale om, at vi skulle være ærlige over for hinanden omkring alt. Men imens han har prædiket ærlighed over for mig, har han fået sin egen familie til at tie stille over for mig ift vaping.

Han ved, at jeg ikke bryder mig om det, men jeg siger intet og han bruger den heller ikke foran mig. 

Han ville trappe ud af det, men på det tidspunkt syntes han, at der var for meget til at koncentrere sig om at stoppe.

Nu her finder jeg så ud af, at han også bruger snus.

Han påstår, at han bruger den laveste dosis i vaping (løgn) 

Han påstår, han ikke bruger andet end vaping (løgn)

Han påstår også, at det han bruger i vaping ikke har forandret sig (løgn, har set det og han lugter også anderledes, end han plejer)

Men det er løgnene! Jeg gider dem ikke. Vi blev fandeme gift sidste år efter en meget svær periode faktisk, vi blev enige om at være ærlige over for hinanden. Og jeg kan viiiirkelig bare ikke bruge det til noget, at han skal komme med den ene undskyldning efter den anden, når vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige over for hinanden.

Og så går det mig jo på, hvorfor han har et behov for at gøre det. Han startede vaping, da det gik skidt. Nu er det andet kommet oveni. Og det GÅR ud over mig, med hans korte lunte. Han tror, det er så uskyldigt, bare fordi der ikke er røg, men han er jo stadig afhængig.

Jeg bliver ked af tanken om, at hans behov for nikotinrus er større end hans kærlighed til mig, da vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige... hvad lyver han ikke ellers om? Jeg synes, det er respektløst!

Jeg ville først og fremmest være ked af, at min partner var så bange for min reaktion, at han følte sig nødsaget til at lyve for mig - som en anden 14-årig, der går bag mors ryg for ikke at blive konfronteret med hendes skuffelse og vrede. Det er uværdigt. 

Hvordan reagerer du, hvis han siger: “Hør her, jeg vaper altså, og det er mit suveræne valg.” - ? Vil du værdsætte hans ærlighed og lade det blive ved det? Nej. Du ønsker at forstå, hvorfor han har behov for det. Det behøver du slet ikke forstå - det er der altså ikke nogen 1:1 logisk forklaring på. Du behøver bare at respektere, at han som et voksent menneske selv vælger at bruge en stimulans, som han tydeligvis værdsætter/har brug for. 

Hans kærlighed til dig bliver ikke mindre af, at han er ryger eller vaper eller tager snus, og det er manipulerende af dig at drage den konklusion. Så meget mere forståeligt er det, at han ikke orker skideballen, tredjegradsforhøringerne, motivanalyserne og tolkningerne. 

Anonym skriver:

Nej, det er fordi han startede vaping i periode, hvor det gik rigtig skidt herhjemme. Samtidig holdt han det hemmeligt og havde fået sin familie til også at holde det hemmeligt for mig. 

Han har været røgfri i rigtig rigtig mange år. Han startede fordi, det gik skidt.

Så blev vi enige om at være ærlige. Og i min verden er der ikke nogen undtagelser. Ærlighed kan ikke diskuteres. Jeg tænker på, hvorfor han begyndte. Ud fra hvad han har fortalt, så begyndte han ikke, fordi han lige fik lyst af glæde. Han begyndte fordi han havde det svært.

Men har han det så stadig svært? Fortæller han mig ikke sandheden ift hvordan han har det? Dulmer han sine bekymringer i nikotin i stedet for at snakke med mig?

Men hvad er så behovet for at begynde endnu en ting. Hvorfor var det andet ikke nok? Hvorfor er hans trang nu blevet endnu større?

Jeg gider ikke, at han lyver, og jeg gider ikke, at han ikke taler med mig. Det er jo bare som at tisse i bukserne. Det varmer lige i øjeblikket men bliver rigtig hurtigt klamt og koldt.

Så spørg ham. 

Vi kan jo ikke svare på alle dine spørgsmål. 

Du fremstår indebrændt og såret (forståeligt) og måske det er bedst jeres forhold stopper her, for i er langt fra hinanden uden samme værdier. 

Men snak med ham. Uden at være anklagende. 

Hverken snus eller vaping ville være min største bekymring i alt det du skriver - det er jo bare symptomerne. Det afgørende for mig ville være, at jeg ikke kunne eller ville dele mit liv med en partner, som så systematisk kunne og ville lyve overfor mig - uanset hvad emnet så var. Du kan formentlig ganske trygt stole på, at det ikke er den eneste usandhed mellem jer. 

Det lyder som om I har malet hinanden op i to hjørner.

På den ene side kan jeg sagtens forstå, at det er ufedt at han lyver om det. Jeg ville synes at det var så umandigt at jeg faktisk ikke ville kunne være tiltrukket af ham.

På den anden side kan jeg godt forstå at han ikke orker snakken med dig ud fra hvad du skriver. Du nægter fx at slippe tanken om, at han vaper fordi at han er utilfreds med jeres forhold. De fleste ryger/vaper altså ikke fordi der er noget galt i deres forhold. Måske startede han dengang fordi han havde brug for noget afstressende, men det betyder ikke at hans vaping og jeres forholds tilstand hænger sammen. Og det skal du acceptere.

Derudover er du træt af at han ikke har været ærlig, fordi det var noget I havde aftalt. Det lyder som om der har været større problemer, som I dengang havde behov for at tackle med ærlighed. Hvis det fx har handlet om, hvem man flirter med (utroskab) eller hvad man bruger penge på (ludomani), så er der ret langt fra den slags aftale om ærlighed hen til ærlighed omkring at vape eller ej.

Ud fra ovenstående tænker jeg, om du generelt har udfordringer med at se nuancer? Du lyder lidt rigid i din tankegang og det kan måske lede til nogle fejlslutninger i dit hoved, som din mand ikke kan forstå.

At alle omkring ham accepterer at holde det hemmeligt overfor dig får mig til den tanke, at du måske er lidt emsig, og at hans omgivelser derfor forstår hans behov for at undgå konklift?

Hvis I ikke har børn tror jeg I skal gå fra hinanden. I lyder så forskellige at I kommer til at presse hinanden ud i nogle uflatterende roller (drengrøv uden rygrad >< kontrollerende mor-type).

StortOgSmåt skriver:

Hverken snus eller vaping ville være min største bekymring i alt det du skriver - det er jo bare symptomerne. Det afgørende for mig ville være, at jeg ikke kunne eller ville dele mit liv med en partner, som så systematisk kunne og ville lyve overfor mig - uanset hvad emnet så var. Du kan formentlig ganske trygt stole på, at det ikke er den eneste usandhed mellem jer. 

Jeg er fx rigtig træt af og ked af, når jeg fortæller ham noget, jeg er ked af, at han altid skal gå i forsvarsposition og retfærdiggøre det, han har sagt eller gjort. Det er jo fuldstændig ligemeget, om han er enig med mig i, hvordan jeg reagerer. Jeg vil bare gerne anerkendes for, hvordan jeg har det. Han er træt af, at jeg kan bruge lang tid på at være ked af det og jeg er træt af at blive ved med ikke at blive taget seriøst.

Hvis jeg kommer med en "anklage", så er jeg egentlig træt af forsvarstaler. Hvis han har gjort eller sagt noget, som har gjort mig ked af det, så er det jo egentlig i bund og grund ligemeget, hvad han mener om det, for jeg føler det, jeg føler. Han ville muligvis reagerer anderledes på en given situation, end mig, men sådan er vi jo så forskellige. Jeg er træt af at blive belært om, hvordan jeg helst bare skal være glad hele tiden. Jeg føler mig så tit forkert ift hvad jeg føler. Det er aldrig noget, jeg har gjort/ikke gjort. Det er altid noget med, hvad jeg føler. Han vil helst bare have den gode stemning hele tiden og ikke sige, når der er noget skidt. Men det er jo også bare virkelig dejligt, hvis det hele er god stemning hele tiden, men vi bliver jo nødt til at tale om problemerne og tage dem seriøst, for der er ikke noget, der bliver ændret ved at gå og "lade som om" hele tiden.

Han siger selv, at han ikke samler til bunke, og han kan finde på at påstå, at han ikke kan huske et eller andet, han har sagt. Og jeg ved ikke, om han siger det for at få mig til at blive i tvivl, om han nogensinde har sagt det og sådan kan det blive ved. Jeg føler ofte ikke, han tager ansvar ved handlinger eller ord. Han virker mange gange ligesom for stolt til at kunne sige undskyld fx. Nogle gange er det bare dét, der skal til for at jeg føler mig anerkendt for mine følelser, at han forstår, at han har trådt over en grænse. Og så kan han ikke forstå, at jeg er ked af det.

Det er sådan nogle scenarier, der ofte sker, og vi kan have haft lange og rigtig gode perioder, og når der så endelig er noget m, så ser han kun alt det negative i mig. Jeg er negativ hele tiden, jeg er sur hele tiden, der er faktisk ikke noget, der går godt.

Jeg er et spørgsmålstegn, fordi jeg bliver forvirret over, at jeg faktisk synes, jeg har været meget glad og grinet og jeg føler mig totalt taget forgivet og ikke set eller hørt. Og så kan han ikke forstå, at jeg ikke har lyst til at give ham et blowjob... og sådan kan det blive ved... 

Jeg ved bare, at jeg ikke ved nu, hvad jeg kan stole på... jeg er simpelthen så forvirret og så såret

Det lyder ikke som om du selv nogensinde har været ryger. 
Jeg kan med stor sandsynlighed godt fortælle hvorfor han vaper og tager snus nu selvom det går godt mellem jer. 

det gør han simpelthen fordi det er en afhængighed. Og det er faktisk sådan, at hvis du har været stoppet tidligere og starter igen. Så bliver det endnu sværere at stoppe. Kroppen har længdes efter nikotin i årevis, nu får den det endelig igen også vil den gøre hvad som helst for ikke at slippe igen. Han er IKKE startet igen pga dig eller jeres forhold. Han er startet igen fordi kroppen har taget over fornuften. At han lyver omkring det er fordi han er flov over det. Og derfor går han også i forsvarsposition når han konfronteres. 

jeg er selv ryger og har faktisk været stoppet 3 gange tidligere  og hver gang jeg er startet igen har jeg også løget omkring det for min familie og evt partnere. For jeg var pisse flov mildest talt. Jeg startede ikke igen pga nogen andre  jeg startede igen fordi jeg var svag og lyttede til lysten fremfor fornuften. 

jeg forstår godt det er rigtig svært og nederen når ens partner lyver for en. Men udfra hvad du skriver så er det en lille ting der er løget omkring. Og hvis jeg var dig havde jeg simpelthen trykket på pyt-knappen og sagt til ham “hør her, jeg er ligeglad med om du vaper eller tager snus, men kan du ikk bare være ærlig omkring det i stedet. For det at du lyver om noget så latterligt gør mig sq ked af det” også luk den der. 

Anonym skriver:

Da jeg opdagede, at han vapede dengang, konfronterede jeg ham med det. Det var egentlig primært fordi han havde lagt den til opladning på køkkenbordet, jeg anede ikke hvad det var. Jeg vidste, at han kunne finde på at ryge en cigaret til nytår eller fest, men intet til hverdag. Han flåede den ud af hænderne på mig og påstod at det var en eller anden dims. Jeg kunne se på ham, at han løj og til sidst gik han til bekendelse. På det tidspunkt havde vi en meget klar aftale om, at vi skulle være ærlige over for hinanden omkring alt. Men imens han har prædiket ærlighed over for mig, har han fået sin egen familie til at tie stille over for mig ift vaping.

Han ved, at jeg ikke bryder mig om det, men jeg siger intet og han bruger den heller ikke foran mig. 

Han ville trappe ud af det, men på det tidspunkt syntes han, at der var for meget til at koncentrere sig om at stoppe.

Nu her finder jeg så ud af, at han også bruger snus.

Han påstår, at han bruger den laveste dosis i vaping (løgn) 

Han påstår, han ikke bruger andet end vaping (løgn)

Han påstår også, at det han bruger i vaping ikke har forandret sig (løgn, har set det og han lugter også anderledes, end han plejer)

Men det er løgnene! Jeg gider dem ikke. Vi blev fandeme gift sidste år efter en meget svær periode faktisk, vi blev enige om at være ærlige over for hinanden. Og jeg kan viiiirkelig bare ikke bruge det til noget, at han skal komme med den ene undskyldning efter den anden, når vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige over for hinanden.

Og så går det mig jo på, hvorfor han har et behov for at gøre det. Han startede vaping, da det gik skidt. Nu er det andet kommet oveni. Og det GÅR ud over mig, med hans korte lunte. Han tror, det er så uskyldigt, bare fordi der ikke er røg, men han er jo stadig afhængig.

Jeg bliver ked af tanken om, at hans behov for nikotinrus er større end hans kærlighed til mig, da vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige... hvad lyver han ikke ellers om? Jeg synes, det er respektløst!

“Hans behov for nikotin rus”. Prøv at læs hvad du selv skriver. 
Du opstiller ham som en misbruger, og havde min partner gjort det havde jeg godt nok også løjet/skjult det og ellers forsøgt at mildne omstændighederne for ikke at få i hovedet jeg var en afhængig nikotin misbruger der elsker nikotin højere end min partner. 
Jeg siger det igen: du skal virkelig se indad og tænke over hvad du egentlig har sagt til ham.

løgne er aldrig ok, men han føler jo tydeligvis et behov for at lyve for dig omkring det her, og det er ikke en “jeg lyver fordi jeg har lyst”, det er tydeligt det er en form for måde at undgå at blive nedgjort/stilt i dårligt lys/skænderier. 

det eneste du burde sige hvis han ryger det er “jeg synes det er dumt, du kender min holdning til det. Men er det, det du vil, så skal du gøre det. Du er et voksent menneske du bestemmer selv.” Eventuelt tilføje at du gerne ser han ikke ryger indenfor men ellers kan du faktisk ikke tillade dig andet for så skaber du selv omstændighederne hvor han føler behov for at lyve. 

tænk på hvis du fx har en glæde ved at drikke vin/kaffe/sodavand. Og når han ser du drikker det viser han at han væmmes ved dig, han gør intet for at skjule han synes du er ulækker når du drikker dette, og siger så oveni at du er også bare afhængig af alkohol/koffein/sukker og sætter det højere end ham. Hold kæft en dårlig kone du er at sidde og drikke det hver dag når du ved han synes det er skide ulækkert osv osv osv…..

Ville du så ikke skjule/lyve når du indtog det? Du drikker jo ikke vin/kaffe/sodavand for at irritere ham, det er en glæde/nydelse som du værdsætter. 

den der ligger på dig, det retfærdiggøre ikke løgnen, men du skal måske overveje hvad der har udløst behovet og så tale med ham igen.

Anonym skriver:

Min kæreste lyver om e-cigaretter og snus. Jeg opdagede, at han dampede (og ja, der er nikotin i) for et par år siden. Han løj omkring det, selvom jeg havde taget ham på fersk gerning.

Nu her igen opdager jeg, at han også tager snus.

Det går mig på, fordi han startede alt det her i en periode, hvor det gik skidt mellem os, samtidig med at han løj omkring det. Vi var igennem en periode, hvor der var løgne, og han prædikede sandhed for mig. Jeg synes bare, det er lige til at lukke op og skide i, når jeg nu igen finder ud af, han holder ting skjult for mig.

Han bad dengang sin familie om at holde det hemmeligt for mig. Vi aftalte dengang, at vi skulle være ærlige over for hinanden.

Jeg kan ikke forstå, at han stadig lyver omkring det. Han vil slet ikke engang tale om sin vaping. Han ved ikke, at jeg har opdaget en pakke snus.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op. Han stoppede med at ryge almindelige cigaretter fra den ene dag til den anden for mange mange år siden. Og så startede han det andet for... ja... who knows. Jeg føler mig så dum!! For mig at se, ser jeg en afhængig, der bare kommer med dårlige undskyldninger. For mig skaber alt det her kun dårlige minder fra en tid, jeg troede, vi var kommet over.

Jeg bliver simpelthen så skuffet, hvis jeg finder ud af, han også har bedt sin familie om at lyve over for mig ift snus. 

Jeg aner ikke, hvor mange penge, han bruger på det og hvor omfangsrigt, det er. Det er også som om, han tror, jeg ikke opdager, at han vaper, fordi der ikke kommer røg, men det lugter stadig - bare på en anden måde.

Jeg gider bare ikke flere løgne og hvad bliver det næste? 

Jeg kan godt forstå din skuffelse, jeg tror ikke din kæreste ønsker at lyve, tror bare han er afhængig af sin nikotin og tænker snus er bedre. Jeg har selv røget i mange år, men stoppede for et år siden og tog snus. Min kæreste hader nikotin og har aldrig røget, jeg tager min snus i skjul fordi jeg er afhængig og ikke har lyst til at konfronteres med det, det har absolut intet med ham at gøre eller at jeg normalt lyver/skjuler noget for min kæreste. Måske bare acceptere det, det er bedre en cigaretrøg