Lyve om e-cigaretter og snus

Min kæreste lyver om e-cigaretter og snus. Jeg opdagede, at han dampede (og ja, der er nikotin i) for et par år siden. Han løj omkring det, selvom jeg havde taget ham på fersk gerning.

Nu her igen opdager jeg, at han også tager snus.

Det går mig på, fordi han startede alt det her i en periode, hvor det gik skidt mellem os, samtidig med at han løj omkring det. Vi var igennem en periode, hvor der var løgne, og han prædikede sandhed for mig. Jeg synes bare, det er lige til at lukke op og skide i, når jeg nu igen finder ud af, han holder ting skjult for mig.

Han bad dengang sin familie om at holde det hemmeligt for mig. Vi aftalte dengang, at vi skulle være ærlige over for hinanden.

Jeg kan ikke forstå, at han stadig lyver omkring det. Han vil slet ikke engang tale om sin vaping. Han ved ikke, at jeg har opdaget en pakke snus.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op. Han stoppede med at ryge almindelige cigaretter fra den ene dag til den anden for mange mange år siden. Og så startede han det andet for... ja... who knows. Jeg føler mig så dum!! For mig at se, ser jeg en afhængig, der bare kommer med dårlige undskyldninger. For mig skaber alt det her kun dårlige minder fra en tid, jeg troede, vi var kommet over.

Jeg bliver simpelthen så skuffet, hvis jeg finder ud af, han også har bedt sin familie om at lyve over for mig ift snus. 

Jeg aner ikke, hvor mange penge, han bruger på det og hvor omfangsrigt, det er. Det er også som om, han tror, jeg ikke opdager, at han vaper, fordi der ikke kommer røg, men det lugter stadig - bare på en anden måde.

Jeg gider bare ikke flere løgne og hvad bliver det næste? 

Anonym skriver:

Min kæreste lyver om e-cigaretter og snus. Jeg opdagede, at han dampede (og ja, der er nikotin i) for et par år siden. Han løj omkring det, selvom jeg havde taget ham på fersk gerning.

Nu her igen opdager jeg, at han også tager snus.

Det går mig på, fordi han startede alt det her i en periode, hvor det gik skidt mellem os, samtidig med at han løj omkring det. Vi var igennem en periode, hvor der var løgne, og han prædikede sandhed for mig. Jeg synes bare, det er lige til at lukke op og skide i, når jeg nu igen finder ud af, han holder ting skjult for mig.

Han bad dengang sin familie om at holde det hemmeligt for mig. Vi aftalte dengang, at vi skulle være ærlige over for hinanden.

Jeg kan ikke forstå, at han stadig lyver omkring det. Han vil slet ikke engang tale om sin vaping. Han ved ikke, at jeg har opdaget en pakke snus.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op. Han stoppede med at ryge almindelige cigaretter fra den ene dag til den anden for mange mange år siden. Og så startede han det andet for... ja... who knows. Jeg føler mig så dum!! For mig at se, ser jeg en afhængig, der bare kommer med dårlige undskyldninger. For mig skaber alt det her kun dårlige minder fra en tid, jeg troede, vi var kommet over.

Jeg bliver simpelthen så skuffet, hvis jeg finder ud af, han også har bedt sin familie om at lyve over for mig ift snus. 

Jeg aner ikke, hvor mange penge, han bruger på det og hvor omfangsrigt, det er. Det er også som om, han tror, jeg ikke opdager, at han vaper, fordi der ikke kommer røg, men det lugter stadig - bare på en anden måde.

Jeg gider bare ikke flere løgne og hvad bliver det næste? 

Jeg er i tvivl, om jeg skal tage tasken, det ligger i og så se hvor længe, der går, før han ikke kan finde det, se hvordan han reagerer og så spørge ham om, hvorfor han egentlig lyver over for mig.

Det er også fordi, han gennem en længere periode har haft en kort lunte, som han ikke altid har haft. Og jeg er sikker på, det er fordi han trænger til nikotin.

Jeg føler mig bare overbevist om, at hvis jeg ikke konfronterer ham med det på en eller anden måde, så vil han fortsætte med at lyve. Jeg gider ikke flere løgne!!

Du har trængt ham op i en krog, hvor hans eneste panikløsning er at lyve. Enormt barnligt, men en normal løsning på et problem, hvor man er presset. 

Måske du kunne sige "hey, det fungerer ikke for mig at du lyver omkring din rygning. Så kan vi ikke bare aftale at du ryger det du har lyst til. Så skal jeg nok lade være med at bestemme over dig" 

Og når der så er gået lidt tid, så gå i dialog med ham om, hvordan han kan få stoppet sit forbrug. 

Der er også nogle som bare ikke vil stoppe. Måske skære ned, men ikke stoppe. Og i så fald, må du jo overveje om du alligevel vil være sammen med ham eller om du skal finde dig en anden mand. 

Så mit bud: bak tilbage og lad ham være. Presser du ham mere og mere, så kommer der helt sikkert flere løgne til. 

Anonym skriver:

Du har trængt ham op i en krog, hvor hans eneste panikløsning er at lyve. Enormt barnligt, men en normal løsning på et problem, hvor man er presset. 

Måske du kunne sige "hey, det fungerer ikke for mig at du lyver omkring din rygning. Så kan vi ikke bare aftale at du ryger det du har lyst til. Så skal jeg nok lade være med at bestemme over dig" 

Og når der så er gået lidt tid, så gå i dialog med ham om, hvordan han kan få stoppet sit forbrug. 

Der er også nogle som bare ikke vil stoppe. Måske skære ned, men ikke stoppe. Og i så fald, må du jo overveje om du alligevel vil være sammen med ham eller om du skal finde dig en anden mand. 

Så mit bud: bak tilbage og lad ham være. Presser du ham mere og mere, så kommer der helt sikkert flere løgne til. 

Jeg forstår hvad du skriver. Samtidig har jeg bare rigtig rigtig svært ved at lade ham være, fordi ærlighed har været/er alfa omega for ham. Og så kan jeg bare ikke arbejde med, at han selv lyver. Vi har haft snakket om det her med at trappe ud, og det har han selv sagt ja til, men det eneste, han har gjort er at trappe op.

Løgnen sidder i mig, fordi ærlighed skulle være så vigtigt. Jeg er simpelthen så forfærdelig skuffet over ham!! 

Det hænger også sammen med, at han startede det i en periode, hvor det gik skidt mellem os. Nu går det godt... men han er "ikke klar" til at stoppe endnu. Jeg kobler det sammen med, at han må synes, at der må være noget i vores forhold, som stadig ikke dur, siden han har et behov for at fortsætte. 

Jeg har også haft (og har) svært ved, at han er ændret til en person, som har en relativ kort lunte. Sådan har han ikke altid været. I bund og grund ved jeg ikke, om det er fordi der er noget ved mig, han ikke kan have, eller om det er fordi, han skal have et nikotinfix, når han ikke vil forholde sig til sine følelser eller tale om dem.

Og jeg vil ikke have, at hans familie skal bidrage til flere løgne. Jeg er helt enkelt enormt skuffet og ked af det

Ærlig talt. Det eneste tidspunkt jeg har løjet om at ryge, er i mit tidligere forhold hvor min eks han var efter mig, hakkede på mig og gik og kom med grimme og dumme kommentarer (jeg røg i starten af forholdet, stoppede og startede så igen hvor jeg skjulte det pga hans reaktion).

jeg ville måske se på hvorfor han føler et behov for at skulle skjule det for dig?

Hvad du mener om rygning/vape/snus er en ting, men holder du en negativ holdning for dig selv eller skal han bankes i hovedet hver dag?

Han er et voksent menneske, så vil han bruge snus eller vape, å lad ham dog? Det er da hans beslutning ikke din, og kan du ikke leve med det/holde det ud må du jo melde det klart ud og sige det er en deal breaker for dig, og så er det jo fair.

men ja, jeg ville bestemt se indad og se på hvorfor han har et behov for at skjule det for dig.

Jeg forstår godt, at du er skuffet og vred over at han lyver, og at hans familie er med til at dække over ham. Totalt nederen stil!

Men jeg forstår ikke, hvor behovet for at lyve opstår - om han ryger, tager snus eller noget andet, så er det vel hans eget valg. Hvad er der gået forud, som gør, at han tænker, det skal holdes hemmeligt for dig? Har han lovet at stoppe - og så er det ikke lykkedes for ham, og nu er han flov? Har du stillet et ultimatum op, om at han skal stoppe? Eller er det en form for magtspil i forholdet? Eller hvad?

Da jeg først lige læste dit indlæg var jeg sådan: Er det en 14årig og hans mor, det her handler om? Jeg tænker, det er lidt umodent at have et forhold, hvor man lyver for at dække over noget, som hverken er ulovligt eller ‘går ud over den anden’ - altså det er da dumt af ham at forbruge nikotinprodukter - det er også dumt af mig at spise alt for meget chokolade og dyrke for lidt motion, men det er da ikke min mands problem eller noget, han skal tage ansvar for.

Så tag en snak om, at det er meganederen, at han ikke er ærlig - og så lad ham bruge den snus og de e-cigaretter han har lyst til. Så kan I jo altid indgå i en konstruktiv dialog om, hvorvidt han selv ønsker at stoppe - men han skal jo selv ønske det, og det virker det måske ikke til, at han gør lige nu.

Løgne er totalt no go for mig i et forhold og ærligt havde det været deal breaker. Jeg ville miste tilliden og gå og tænke ‘hvad skjuler han ellers’ og have det dårligt og være mistroisk. 

Man kan argumentere for om det er fordi han måske skammer sig og er bange for din reaktion, hvis du har en tendens til at møde ham med ‘skæld ud’ og deraf skjuler det. 

hvis du virkelig gerne vil forholdet så havde jeg sat ham ned og sagt ‘jeg er virkelig ked af at du føler behov for at lyve omkring at ryge/dampe/tage snus. Jeg elsker dig og vil gerne forstå hvordan det kan være? Det gør mig ked af at vi ikke kan være ærlige omkring hinanden’

og så er det vigtigt at du fremadrettet accepterer at han er sin egen person og hvis han vil dampe, så må han gøre det. Så må du gøre op med dig selv, om du vil være sammen med en der damper. Så ikke mød ham med skuffethed/domme eller andet hvis han en dag kommer og fortæller dig at han damper. 

Jeg tænker hvad der er grunden til at han har løget til at starte med, har du forlangt at han stoppede med at ryge/blevet ved med at kommentere på det?

For jeg kna godt forstå du ikke vil løgne, det vil jeg heller ikke, men jeg tænker mere hvad grunden er til at han føler han skal lyve om det? 

Når jeg læser det, så tænker jeg at det lyder som en alkoholiker som prøver at gemme det for familie og ikke selv vil anderkende problemet.

Anonym skriver:

Jeg tænker hvad der er grunden til at han har løget til at starte med, har du forlangt at han stoppede med at ryge/blevet ved med at kommentere på det?

For jeg kna godt forstå du ikke vil løgne, det vil jeg heller ikke, men jeg tænker mere hvad grunden er til at han føler han skal lyve om det? 

Når jeg læser det, så tænker jeg at det lyder som en alkoholiker som prøver at gemme det for familie og ikke selv vil anderkende problemet.

Da jeg opdagede, at han vapede dengang, konfronterede jeg ham med det. Det var egentlig primært fordi han havde lagt den til opladning på køkkenbordet, jeg anede ikke hvad det var. Jeg vidste, at han kunne finde på at ryge en cigaret til nytår eller fest, men intet til hverdag. Han flåede den ud af hænderne på mig og påstod at det var en eller anden dims. Jeg kunne se på ham, at han løj og til sidst gik han til bekendelse. På det tidspunkt havde vi en meget klar aftale om, at vi skulle være ærlige over for hinanden omkring alt. Men imens han har prædiket ærlighed over for mig, har han fået sin egen familie til at tie stille over for mig ift vaping.

Han ved, at jeg ikke bryder mig om det, men jeg siger intet og han bruger den heller ikke foran mig. 

Han ville trappe ud af det, men på det tidspunkt syntes han, at der var for meget til at koncentrere sig om at stoppe.

Nu her finder jeg så ud af, at han også bruger snus.

Han påstår, at han bruger den laveste dosis i vaping (løgn) 

Han påstår, han ikke bruger andet end vaping (løgn)

Han påstår også, at det han bruger i vaping ikke har forandret sig (løgn, har set det og han lugter også anderledes, end han plejer)

Men det er løgnene! Jeg gider dem ikke. Vi blev fandeme gift sidste år efter en meget svær periode faktisk, vi blev enige om at være ærlige over for hinanden. Og jeg kan viiiirkelig bare ikke bruge det til noget, at han skal komme med den ene undskyldning efter den anden, når vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige over for hinanden.

Og så går det mig jo på, hvorfor han har et behov for at gøre det. Han startede vaping, da det gik skidt. Nu er det andet kommet oveni. Og det GÅR ud over mig, med hans korte lunte. Han tror, det er så uskyldigt, bare fordi der ikke er røg, men han er jo stadig afhængig.

Jeg bliver ked af tanken om, at hans behov for nikotinrus er større end hans kærlighed til mig, da vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige... hvad lyver han ikke ellers om? Jeg synes, det er respektløst!

Anonym skriver:

Jeg tænker hvad der er grunden til at han har løget til at starte med, har du forlangt at han stoppede med at ryge/blevet ved med at kommentere på det?

For jeg kna godt forstå du ikke vil løgne, det vil jeg heller ikke, men jeg tænker mere hvad grunden er til at han føler han skal lyve om det? 

Når jeg læser det, så tænker jeg at det lyder som en alkoholiker som prøver at gemme det for familie og ikke selv vil anderkende problemet.

Da jeg opdagede, at han vapede dengang, konfronterede jeg ham med det. Det var egentlig primært fordi han havde lagt den til opladning på køkkenbordet, jeg anede ikke hvad det var. Jeg vidste, at han kunne finde på at ryge en cigaret til nytår eller fest, men intet til hverdag. Han flåede den ud af hænderne på mig og påstod at det var en eller anden dims. Jeg kunne se på ham, at han løj og til sidst gik han til bekendelse. På det tidspunkt havde vi en meget klar aftale om, at vi skulle være ærlige over for hinanden omkring alt. Men imens han har prædiket ærlighed over for mig, har han fået sin egen familie til at tie stille over for mig ift vaping.

Han ved, at jeg ikke bryder mig om det, men jeg siger intet og han bruger den heller ikke foran mig. 

Han ville trappe ud af det, men på det tidspunkt syntes han, at der var for meget til at koncentrere sig om at stoppe.

Nu her finder jeg så ud af, at han også bruger snus.

Han påstår, at han bruger den laveste dosis i vaping (løgn) 

Han påstår, han ikke bruger andet end vaping (løgn)

Han påstår også, at det han bruger i vaping ikke har forandret sig (løgn, har set det og han lugter også anderledes, end han plejer)

Men det er løgnene! Jeg gider dem ikke. Vi blev fandeme gift sidste år efter en meget svær periode faktisk, vi blev enige om at være ærlige over for hinanden. Og jeg kan viiiirkelig bare ikke bruge det til noget, at han skal komme med den ene undskyldning efter den anden, når vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige over for hinanden.

Og så går det mig jo på, hvorfor han har et behov for at gøre det. Han startede vaping, da det gik skidt. Nu er det andet kommet oveni. Og det GÅR ud over mig, med hans korte lunte. Han tror, det er så uskyldigt, bare fordi der ikke er røg, men han er jo stadig afhængig.

Jeg bliver ked af tanken om, at hans behov for nikotinrus er større end hans kærlighed til mig, da vi har lavet en fuldstændig klar aftale om at være ærlige... hvad lyver han ikke ellers om? Jeg synes, det er respektløst!