At vælge skole til ens barn, er et valg som fylder hos rigtig mange forældre. Især, når den lokale distriktskole ikke umiddelbart lever op til ens krav. Man skal bare huske at have det in mente at langt hen ad vejen, så handler en velfungerende klasse om kemi. Det handler om de lærere som er i klassen, er et match til de elever der er der. Og også et match til forældrene. Og dét kan både være rigtig godt eller rigtig skidt uanset hvilken skole man vælger.
Herhjemme har vi valgt byens privatskole. Den ældste startede med én bekendt i klassen (modsatte køn). Alt og alle var ellers nye. Det har aldrig været et problem. Børn er eminente til at skabe venskaber.
Vores andet barn startede i klasse med tre andre fra hans børnehave. Og han leger aldrig med dem. Han fandt lynhurtigt nye veje.
Det tidspunkt det fyldte mest, at vi havde valgt en anden skole "end alle andre", var tiden op til skolestart, hvor de stadig er i børnehaven. Fordi børnehaven har et forløb med kommende skolebørn, hvor distriktsskolen besøges, en pædagog fra skolen kommer på besøg og de møder de andre kommende skolebørn fra andre børnehaver. Men så snart det er slut med børnehaven, så er alt glemt og det hele er gået så fint.
Især i 0. klasse er der meget stort fokus på at ryste klassen godt sammen med respekt og inkluderende lege.
Ca halvdelen af klassekammeraterne bor i samme by, mens resten bor andre steder. Der giver lidt kørsel. Men skidt pyt.
Så synes jeg, vi som forældre skulle forsvare vores valg overfor de forældre der valgte distriktsskolen. Det var et pres og virkelig irriterende. Det havde jeg ikke lige set komme.
Anmeld
Citér