Anonym skriver:
Lidt off topic. Men for 30-40 år siden var det helt normalt at blive passet ude som helt lille baby da der ikke var så meget barsel som idag.
Ja det var det 
men det er ikke ensbetydende med at det er godt for en baby at være væk fra mor det er trods alt mors nervesystem der beroliger baby for man hører sammen. Særligt i starten. Menin mor gjorde som hun mente var det rigtige og så kunne hun ikke gøre andet end det så ingen bebrejdelser. Det var også en tid hvor børn blev passet rigtig meget pg man troede eet var sundt og godt for børnene. Men jeg har personligt valgt anderledes og mine børn må selv vælge om de vil overnatte ude (i samråd med mig selvfølgelig), da jeg fødte mkn sidste var jeg indlagt og de store var tvunget til at blive passede af andre end mig. Det påvirkede dem også negativt. De gik tilbage i deres udvikling og det har taget lang tid at bygge op igen. Men jeg gjorde mit bedste og jeg kunne ikke gøre andet. Og jeg har været her bagefter for dem, som også er en del af at jeg gør mit bedste. Man skal altid tage svære beslutninger i livet. Jeg ved det også var svært for min mor den gang , hun følte ikke hun havde andet valg. Og jeg var også elsket af mine bedsteforældre som passede mig 
men jeg er blevet passet så meget at jeg ikke følte jeg havde et hjem. Særligt da jeg blev ældre. Da jeg blev ret stor sagde jeg fra. Jeg ville hjem og blev ikke hørt. Og det er nok det der er mest skadeligt - at blive ignoreret eller få at vide at man er forkert på den når man siger fra.
Anmeld
Citér
