Kronisk smertepatient - andre?

Vores datter er kronisk smertepatient pga. forstoppelse hele sit liv.. 

Hun har været ved egen læge, på OUH og er nu på 3. År hos Fyns bedste børnelæge med speciale i mave/tarm-sygdomme.. 

Hun har fået "diagnosen" dovne tarme, som jo er lidt ligesom kolik for spædbørn og irriteret tyktarm for voksne..

Hun er på både movicol, fiberpulver og laxoberal-dråber, så hun er under behandling, og hun er endelig kommet ud af sin forstoppelse på 4. Måned nu, så det er jo perfekt.. Men hun klager ofte over ondt i maven, og det er jo så hendes hoved, der spiller ind ligeså snart hun kan mærke noget (fx måtte vi droppe at en splint ud af foden forleden, fordi hun gik i for meget panik).. 

Men jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har haft børn, som var kroniske smertepatienter.. Hvor lang tid gik der, før de ikke forbandt alt med smerter mere? Altså almindelige ting såsom sult, toiletbesøg, klip af negle osv. 

Det er blevet bedre herhjemme med årene, når hun har fundet ud af, at det altså ikke gør ondt at få klippet eller redt hår, eller klippet negle.. Men hun går som sagt stadig i panik, når jeg fx skal rense mellem benene på hende, tage en splint ud, bruse hendes ører eller andet..

Hvor gammel er din datter?

Anonym skriver:

Hvor gammel er din datter?

5,5 år 

Bare af nysgerrighed - er kronisk smertepatient det som sundhedsfaglige kalder hende?

Ofte hænger krop og psyke sammen. Der sidder rigtig mange følelser i maven. Samtidig med at du siger hun panikker ved de mindste ting hvor i prøver at hjælpe hende fx med en splint. Det virker til at hun er ret angst generelt. 
Kunne det tænkes at det måske var psykosomatisk? 

Her en video som fortæller lidt hvad jeg mener ☺️

https://youtu.be/KmoCJmQFAUA?si=sIu-Myxi4UnFljIE

Anonym skriver:

Bare af nysgerrighed - er kronisk smertepatient det som sundhedsfaglige kalder hende?

Ja hun har fået mærkaten "kronisk smertepatient", fordi hun har været i smerter hele sit liv.. 

Og vi ved så også, at en af de "andre" smerter såsom at få taget en splint ud er rent psykisk, da hun forbinder ekstremt meget med smerter.. Sult og overspisning forbinder hun også med smerter - og det er de smerter, jeg gerne vil spørge ind til hos folk, der kender noget til det 

Anonym skriver:

Ofte hænger krop og psyke sammen. Der sidder rigtig mange følelser i maven. Samtidig med at du siger hun panikker ved de mindste ting hvor i prøver at hjælpe hende fx med en splint. Det virker til at hun er ret angst generelt. 
Kunne det tænkes at det måske var psykosomatisk? 

Her en video som fortæller lidt hvad jeg mener ☺️

https://youtu.be/KmoCJmQFAUA?si=sIu-Myxi4UnFljIE

 

Ja lægen siger også, at der sidder mange følelser i maven, og at alle hendes smerter og tanker samler sig i maven, fordi det er der, hun har haft ondt hele sit liv.. 

Jeg tror helt klart, at hun ofte har psykosomatisk smerter.. Og det giver lægen os ret i.. Hvis hun har en dum dag, og vi så irettesætter hende, så får hun ondt i maven, kvalme og utilpashed fx.. 

Og det er dé smerter, jeg spørger ind til.. For fx har hun jo nu lært at hårredning eller negleklip ikke er farligt, og derfor gør det sjældent ondt mere.. Men ja så er der det med, at man fx skal tage en splint ud.. 

En psykolog tænker jeg fx ikke vil hjælpe, da hun kun vil åbne sig for os og de helt tætte (farmor og farfar, som hun fx er meget tæt med).. 

Må lige se videoen, når jeg har fået noget strøm på mobilen

Faldt lige over denne her tråd. Jeg havde selv altid ondt i maven som barn. Jeg var dog ikke angst som det lyder til din datter er. Men jeg husker også at jeg hurtigere fik dårlig samvittighed og jeg pleasede andre helt vildt og turde ikke lytte tilmig selv eller kunne ikke finde ud af det. Jeg tænker I har et sensitivt barn og det kommer nok af smerterne. Er hun blevet passet meget som baby eller lille. Måske grædt når hun skulle passes? Jeg har nemlig fundet ud af at jeg er blevet passet som helt baby af andre end min mor altså fra 3 måneder gammel eller var det yngre.  Min mor var syg så hun havde brug for aflastning. Og så er jeg ofte blevet passet uden at turde sige at jeg ville passes. Jeg sagde ikke fra. Og jeg kan virkelig ikke huske noget fra før 4 år. Men fordi jeg er sensitiv så mistænker jeg at det er gået ud over mine grænser og påvirket mit selvværd. Jeg har ikke et traume over det, og holder det ikke over hovedet på nogen. Men har bare tænkt over om det hænger sammen. Jeg har selv været adskilt fra mine børn efter fødselen og jeg tror det har påvriket dem negativt. Hvis du har fået hende passet som baby er det altså ikke noget du skal have dårlig samvittighed over. Der er jo mange der gør det! Men tænker bare hun er sensitiv og kan have været stærkere påvirket af det end andre børn. Men har I prøvet at være mælkefri? Eller fri fra gluten? Jeg har hørt om mange hvir det har vist sig at deres maver ikke har kunne tåle en eller begge af de her to ting. Og kroniske smerter sætter sig i psyken. Min egen datter fik ondt i maven af mælk også helt små doser og særligt ost. Men det virker til at hun er vokset fra det nu. Hvis du vil prøve en af de to ting sp husk at kigge alle ingredienslister igennem for det er gemt imellem alt og opskrifter bliver ændret. Håber I finder en løsning. Jeg reagerer forresten på gluten. Er nok bare sensitiv omkring det. Jeg var glutenfri nogle år og nu kan jeg spise små doser gluten. Jeg skal dog holde mig langt væk fra hvidt brød. Det påvirker mig også psykisk at spise hvidt brød. Jeg blev indlagt en uge pga de troede jeg havde blindtarmsbetændelse. Jeg havde virkelig slemme mavesmerter i perioder. Nogle af dme hang sammen end min alt for høje samvittighed. 

Anonym skriver:

Faldt lige over denne her tråd. Jeg havde selv altid ondt i maven som barn. Jeg var dog ikke angst som det lyder til din datter er. Men jeg husker også at jeg hurtigere fik dårlig samvittighed og jeg pleasede andre helt vildt og turde ikke lytte tilmig selv eller kunne ikke finde ud af det. Jeg tænker I har et sensitivt barn og det kommer nok af smerterne. Er hun blevet passet meget som baby eller lille. Måske grædt når hun skulle passes? Jeg har nemlig fundet ud af at jeg er blevet passet som helt baby af andre end min mor altså fra 3 måneder gammel eller var det yngre.  Min mor var syg så hun havde brug for aflastning. Og så er jeg ofte blevet passet uden at turde sige at jeg ville passes. Jeg sagde ikke fra. Og jeg kan virkelig ikke huske noget fra før 4 år. Men fordi jeg er sensitiv så mistænker jeg at det er gået ud over mine grænser og påvirket mit selvværd. Jeg har ikke et traume over det, og holder det ikke over hovedet på nogen. Men har bare tænkt over om det hænger sammen. Jeg har selv været adskilt fra mine børn efter fødselen og jeg tror det har påvriket dem negativt. Hvis du har fået hende passet som baby er det altså ikke noget du skal have dårlig samvittighed over. Der er jo mange der gør det! Men tænker bare hun er sensitiv og kan have været stærkere påvirket af det end andre børn. Men har I prøvet at være mælkefri? Eller fri fra gluten? Jeg har hørt om mange hvir det har vist sig at deres maver ikke har kunne tåle en eller begge af de her to ting. Og kroniske smerter sætter sig i psyken. Min egen datter fik ondt i maven af mælk også helt små doser og særligt ost. Men det virker til at hun er vokset fra det nu. Hvis du vil prøve en af de to ting sp husk at kigge alle ingredienslister igennem for det er gemt imellem alt og opskrifter bliver ændret. Håber I finder en løsning. Jeg reagerer forresten på gluten. Er nok bare sensitiv omkring det. Jeg var glutenfri nogle år og nu kan jeg spise små doser gluten. Jeg skal dog holde mig langt væk fra hvidt brød. Det påvirker mig også psykisk at spise hvidt brød. Jeg blev indlagt en uge pga de troede jeg havde blindtarmsbetændelse. Jeg havde virkelig slemme mavesmerter i perioder. Nogle af dme hang sammen end min alt for høje samvittighed. 

Tak for dit svar, og er ked af at høre, at du er blevet påvirket af at blive passet ude .. 

Vores datter blev først passet som 1. Årige af familie, men var jo så i dagpleje som 8 mdr., og her græd hun meget.. Vi fik en dårlig indkøring, da dagplejemoren sagde, at vi bare skulle aflevere i døren og gå, for det var videnskabeligt bevist, at det var den bedste metode - her burde vi have lyttet til os selv, men som førstegangsforældre tror man jo på en professionel .. 

Så hun har aldrig trives i hverken den eller den efterfølgende dagpleje.. Og er først vokset frem rent socialt, da hun startede børnehave, hvor de var helt fantastiske til at give hende tryghed og følge hendes tempo .. 

Ang. Gluten og laktose, så er hun blevet tjekket via blodprøve, og hun er ikke allergisk/intolerant overfor det.. 

Dog går det faktisk en smule bedre, siden jeg skrev det her indlæg, så vi er på vej den rigtige retning

Anonym skriver:

Faldt lige over denne her tråd. Jeg havde selv altid ondt i maven som barn. Jeg var dog ikke angst som det lyder til din datter er. Men jeg husker også at jeg hurtigere fik dårlig samvittighed og jeg pleasede andre helt vildt og turde ikke lytte tilmig selv eller kunne ikke finde ud af det. Jeg tænker I har et sensitivt barn og det kommer nok af smerterne. Er hun blevet passet meget som baby eller lille. Måske grædt når hun skulle passes? Jeg har nemlig fundet ud af at jeg er blevet passet som helt baby af andre end min mor altså fra 3 måneder gammel eller var det yngre.  Min mor var syg så hun havde brug for aflastning. Og så er jeg ofte blevet passet uden at turde sige at jeg ville passes. Jeg sagde ikke fra. Og jeg kan virkelig ikke huske noget fra før 4 år. Men fordi jeg er sensitiv så mistænker jeg at det er gået ud over mine grænser og påvirket mit selvværd. Jeg har ikke et traume over det, og holder det ikke over hovedet på nogen. Men har bare tænkt over om det hænger sammen. Jeg har selv været adskilt fra mine børn efter fødselen og jeg tror det har påvriket dem negativt. Hvis du har fået hende passet som baby er det altså ikke noget du skal have dårlig samvittighed over. Der er jo mange der gør det! Men tænker bare hun er sensitiv og kan have været stærkere påvirket af det end andre børn. Men har I prøvet at være mælkefri? Eller fri fra gluten? Jeg har hørt om mange hvir det har vist sig at deres maver ikke har kunne tåle en eller begge af de her to ting. Og kroniske smerter sætter sig i psyken. Min egen datter fik ondt i maven af mælk også helt små doser og særligt ost. Men det virker til at hun er vokset fra det nu. Hvis du vil prøve en af de to ting sp husk at kigge alle ingredienslister igennem for det er gemt imellem alt og opskrifter bliver ændret. Håber I finder en løsning. Jeg reagerer forresten på gluten. Er nok bare sensitiv omkring det. Jeg var glutenfri nogle år og nu kan jeg spise små doser gluten. Jeg skal dog holde mig langt væk fra hvidt brød. Det påvirker mig også psykisk at spise hvidt brød. Jeg blev indlagt en uge pga de troede jeg havde blindtarmsbetændelse. Jeg havde virkelig slemme mavesmerter i perioder. Nogle af dme hang sammen end min alt for høje samvittighed. 

Lidt off topic. Men for 30-40 år siden var det helt normalt at blive passet ude som helt lille baby da der ikke var så meget barsel som idag.