Førskolestart og alt det der følger med

Har ikke brug for råd, men mest bare brug for at lette hjertet lidt fordi jeg har brug for at høre at jeg ikke er alene Mit barn er nu startet i førskole, og jeg synes det er hårdt. En ting er at barnet er påvirket af det, en anden ting er at jeg synes det er mega hårdt med de nye ting en skolestart indebærer. Nye voksne, nye forældre man skal forholde sig til, mindre opsyn, det vilde vesten i skolegården, farvel til den trygge hverdag i børnehaven  og aaaalt det der.

Giver ikke udtryk af mine følelser overfor barnet, for han skal ikk påvirkes. Synes bare det er lidt hårdt

trøster mig med at det er noget alle børn (og forældre) skal igennem og giver ham ro og nærvær når han kommer hjem. 

Er jeg den eneste  der synes skolestart er lidt overvældende for moderen også?

Vores startede sidste år og jeg synes det var mega hårdt! Følte ikke der var noget der havde føling med om hun havde det godt eller egentlig vidste hvad hun lavede. Men det var bare slet ikke rigtig og pædagogerne er meget opmærksomme på hende og kender hende rigtig godt. Nu her et år efter er jeg ikke så nervøs mere. Engang imellem tænker jeg om hun nu kan klare sig med det mindre opsyn og voksenkontakt men hun har det rigtig godt. Det bliver bedre

Tænker også det kommer lidt an på hvilket barn man sender.

Jeg sendte mine ældste sidste år, jeg var på ingen måder bekymret for nr 2 (1 års forskel, men startede på samme tid, to forskellige steder).

Min ældste har udfordringer, så ham var/er jeg bekymret for.

Men ellers tænker jeg da også det kommer an på mavefornemmelsen omkring stedet. Min nr 2 går på friskole, de har/havde især i starten altid totalt styr på hvor han var, hvilket jeg synes var imponerende og stedet oser af et sted som havde styr på det.

Kommunal skolen i byen, er en helt anden historie og der ville jeg ikke være tryg ved at nogen af dem skulle hen

Det er bare en kæmpestor forandring at starte i skole. For min ældste var det dog først efter sommerferien det blev træls - førskolen tog han i stiv arm. Men det der med at deltage i undervisning og sidde på sin plads osv - det var megasvært! Og jeg var så bekymret for ham i starten.

Jeg har talt med mange af mine veninder med jævnaldrende børn, og mange af dem havde lignende oplevelser - at det er megasvært. Det er totalt nederen, at det skal være sådan at starte i skole - jeg synes, der er alt for høje faglige krav til skolestartere. Og heldigvis er der da også begyndt at komme lidt opmærksomhed på det politisk - men det er så en anden sag (jeg er for øvrigt selv lærer).

Det gode er - at det som regel går over. Både for børn og voksne. De fleste børn - inklusiv mit eget - vænner sig til den nye hverdag og bliver glade for det. De fleste forældre vænner sig til at give lidt mere slip og stole på, at barnet kan klare det. Men jeg tror, det er en svær og lidt smertefuld overgang for rigtig rigtig mange.

Åh ja! 

Med den ældste var jeg på ingen måde påvirket (men det var også i 2020 med Corona, så klassen var samlet og de var inddelt i små zoner). 

Men nr 2. Hold da op... Han er en helt anden dreng, som ser tingene an i laaang tid. Han er meget stille og har slet ikke spidse albuer. Kan nærmest forsvinde ind i væggen, hvis de voksne ikke er opmærksom på ham. Jeg kan stadig huske den aller første gang, han kom gående med en ny veninde i hånden i SFOen. Nøj det varmede i mit hjerte. Der var én der havde set ham. Han stortrives i øvrigt (og det gør jeg også) og nu er han snart flot igennem 0. klasse uden ar på sjælen, men med en større rygsæk til livets rejse. 

Så ja. Det er en ny og stor verden. 

Nej, andet end at det er vildt at se sine børn vokse, så syntes jeg på ingen måde, det var svært. Og det tror jeg heller ikke at mine venner/veninder har syntes.

Man håber jo selvfølgelig, at de får venner og sådan, men jeg synes ikke, at der på nogen måde blev stillet for høje krav til dem. Vi har så også valgt en privatskole til vores, da vi ikke stoler på de københavnske kommuneskoler.

Panther skriver:

Nej, andet end at det er vildt at se sine børn vokse, så syntes jeg på ingen måde, det var svært. Og det tror jeg heller ikke at mine venner/veninder har syntes.

Man håber jo selvfølgelig, at de får venner og sådan, men jeg synes ikke, at der på nogen måde blev stillet for høje krav til dem. Vi har så også valgt en privatskole til vores, da vi ikke stoler på de københavnske kommuneskoler.

Synes nu ikk der blir stillet for høje krav på hans skole. Min søn er også startet på privatskole. Men synes bare det er en omvæltning. Og dejligt for dig og din omgangskreds at I er helt cool med det og ikke har det som mig. Ville ønske jeg kunne have det lige sådan.

Anonym skriver:

Synes nu ikk der blir stillet for høje krav på hans skole. Min søn er også startet på privatskole. Men synes bare det er en omvæltning. Og dejligt for dig og din omgangskreds at I er helt cool med det og ikke har det som mig. Ville ønske jeg kunne have det lige sådan.

Nej, det var bare en anden, der nævnte noget med høje faglige krav :-)

Jeg kan genkende det er med at man pludselig ikke ved ret meget om deres dag. Det skulle jeg lige vænne mig til. Men jeg synes ikke det var svært eller noget der skabte bekymringer i mig. Jeg synes det var for fedt at se hvor hurtigt de pludselige udviklede sig

Jep- det var vist hårdest for mor at starte

Følelsen af, at der ikke rigtig var nogen, der tog én i hånden, men man bare var kastet ud på dybt vand var virkelig skræmmende. At man i høj grad selv skal opsøge og holde sig informeret. At der ikke altid er nogen der ved hvor ens barn er, når man henter i SFO, og man har kun sit barns ord for hvordan dagen er gået.

Min søn startede i 2021. Dengang var der stadig mange coronarestriktioner. Vi havde ikke været til noget intromøde, kun online informationer. Der var ingen mulighed for at vi eller vores søn kunne se skolen eller personale inden start. Han kendte én af de andre drenge. Da han startede i førskole, skulle vi alle mødes på fodboldbanen hvorfra lærer/pædagoger og børnene kort efter gik i klassen uden forældre. 

Men man kommer lynhurtigt ind i det. Min søn lod sig ikke mærke og elskede det fra første dag. Selvfølgelig med nogle bump på vejen. Men læreren var rigtig god til at skrive eller ringe hvis der havde været det mindste. 

Og så vokser de bare så meget på kort tid