Vi er uenige

Anonym skriver:

Kun til det jeg køber som er til vores madpakker og dagligvarer osv. Ikke til aftensmad da jeg handler til aftensmad seperat fra de andre ting.

Men f.eks vil han gerne vide hvis jeg vil købe lidt ekstra til børnenes madpakker. Det kunne f.eks være en müslibar inden jeg tager ud og handler. Hvis jeg bare gør det uden at han ved det bliver han sur.

Og så vil han også se hvad jeg handler til mig selv. Om det er noget han kan gå med til at betale til eller ej. Hvis ikke, skal jeg jo ikke tage pengene til det fra madkontoen som vi er fælles om, men tage fra mine egne penge fra lønkontoen. 

Det er da helt vildt langt ude! Du er et voksent og selvstændigt menneske - Mor til hans børn - og så skal du bede om lov til at købe en myslibar? Det der gad jeg godt nok aldrig finde mig i
Min erfaring er i øvrigt, at mennesker der ef nærige med penge også er nærige med andre ting

For at give dig lidt perspektiv fra den anden side:

Jeg synes min mand har et lidt useriøst forhold til penge og at han bruger penge på ting JEG selv ville kategorisere som "fjollede" og "unødvendige". Jeg synes han mangler impulskontrol og hvis han får en idé om at han må eje noget -så styrter han ud og køber det fremfor at overveje om det er nødvendigt. Vi har fælles økonomi og et fast beløb hver måned som vi kan bruge som vi vil. Jeg kunne aldrig drømme om at afkræve ham kvitteringer eller kritisere hans valg hverken når det gælder han "lommepenge" eller indkøb fra fælleskontoen. For jeg stoler på ham og respekterer ham som menneske. Det ENESTE tidspunkt jeg har bedt ham om at ændre vaner var, da han brugte 1000 kr ud af vores 5000 kr på snack til sig selv hver måned. Jeg har aldrig afkrævet ham kvitteringer men budgettet (det er mig der står for fællesbudget) skred hver måned med ca 1000 kr og da vi snakkede om det opdagede jeg at det var fordi han trak snackkøb på fælleskontoen. Så havde vi en fælles snak om hvad vi syntes fælleskontoen skulle bruges til - og skulle den finansiere snacks, skulle vi reducere vores lommepenge for at sætte madbudgettet op. Så blev vi i fællesskab enige om at madkontoen kun var til mad og snakcs udover en pose chips, en pakke popcorn og en pose slik til deling i weekenden var for egen regning.

Det var en dialog hvor vi begge kom til orde, og vi var repektfulde over for hinanden. Aldrig om vi har haft brug for at kontrollere hinanden da ..

Anonym skriver:

Der gik lige et sug igennem mig efter, at jeg havde læst dit skriv her 
Jeg er godt klar over, at der findes flere forskellige former for vold, men har aldrig skænket det en tanke om at jeg kunne være udsat for økonomisk vold  

Jeg er forvirret, skuffet, ked af det og er i afmagt  

Jeg har så svært ved at forstå hvis det endelig skal være, at det er en form for vold, magt og kontrol jeg er i…jeg er overbevidst om, at det slet ikke er hans hensigt. Altså jeg tror ikke, at det er meningen, at han vil gøre mig ondt. Kan man godt det? Altså være en voldsudøver uden selv at vide det??

Ja det kan man. 

Man opdager det ikke selv det er de små ting og så rykker grænsen sig igen og igen og til sidst kender man ikke sig selv og sin egen grænse.

Jeg går på et kursus ved et krisecenter som hedder en vej videre. For volds ramte kvinder og jeg følte jo ikke selv at det var så slemt han har jo aldrig rigtig slået mig han mente det jo ikke jeg kunne jo også bare have ladet vær at sige sådan eller købe dette så var vi ikke blevet uvenner osv. Man påtager sig skylden.

Og fandt også ud af at det jo faktisk var nr 2 forhold jeg var i som var kontrolerene på det kursus.

Vil anbefale dig at prøve at få et møde på et krisecenter de har fri rådgivning og ville kunne hjælpe dig med at finde ud af om det er økonomisk vold du er i.

Og ved godt det er et kæmpe skridt at tage men man kan være anonym de får kun fornavn at vide og vis man så ikke vil gøre mere efter det møde er det op til en selv. De er der kun for at hjælpe og det er det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde 

Anonym skriver:

Så du køber det du har lyst til helt uden at skulle spørge, vise kvitteringer osv?? 

Ja det gør jeg, men er det flere tusind kr så snakker vi om det, men køber alt vores børn mangler, alt til vores 3 dyr og hvad jeg synes huset/haven/vi mangler.