Vi er uenige

Det lyder som om han har gigantiske selværdsproblemer. Han er sikkert lidt tyk og ude af form, og så ser han dig løbe fra ham, fordi du har fået styr på din kost og din sundhed. Og at du tjener mere end ham gør det nok ikke bedre, for hvad bringer han så egentlig til forholdet efterhånden (siger ikke at du tænker sådan, men sådan føler han det).

Jeg synes du skal foreslå ham noget terapi eller at arbejde på sit selvværd på en anden måde.

Enig med Panther. 

måske han i virkeligheden er bange for at du distancerer dig for alvor (forlader ham) nu hvor du sikkert udstråler stolthed over din egen vedholdenhed, sundhed mm. Mens han måske føler hans står i stampe og er mindre attraktiv. synes det virker til der stikker noget under og økonomisnakken bare er et symptom. 

Mor11 skriver:

Enig med Panther. 

måske han i virkeligheden er bange for at du distancerer dig for alvor (forlader ham) nu hvor du sikkert udstråler stolthed over din egen vedholdenhed, sundhed mm. Mens han måske føler hans står i stampe og er mindre attraktiv. synes det virker til der stikker noget under og økonomisnakken bare er et symptom. 

Det har jeg faktisk nævnt for ham og spurgt ham af direkte, men det benægter han.

Anonym skriver:

Det har jeg faktisk nævnt for ham og spurgt ham af direkte, men det benægter han.

Det er også hamrende nederen at indrømme  

Anonym skriver:

Herhjemme ligger vi 7000 kr hver måned til mad og husholdning.

Jeg står for handlen. 

Jeg køber aldrig sodavand, slik eller andet guf til mig selv. Tilgengæld, så køber jeg skyr, avocado, proteinbarer osv. 

Min kæreste og børn får fredagsslik hver fredag. Det gør jeg ikke ad egen fri vilje. 

Jeg køber også Skummetmælk til mig selv og børnene drikker også den hvilket er fint for mig. 

Alt til børnenes og min kærestes madpakker, slik og sodavand bliver taget fra vores fælles madkonto. Undtagen det jeg køber til min morgenmad og madpakke. Det vil han stortset ikke være med til at betale til, da han mener det er noget pjat det jeg spiser. Jeg må gerne spise det, men så skal jeg betale til det af egen lomme.

Det syntes jeg ikke er fair! For alt hans slik og sodavand skal tages fra den fælles madkonto som jeg også betaler ind til men ikke min mad?? Hvorfor skal jeg betale alt hans slik og til madpakke når han ikke skal betale til mit?? 

Jeg syntes det er en plat og barnlig holdning at have! 

Han mener at vi alle stortset skal spise det samme til morgenmad og madpakke. Jeg elsker at spise sundt og varieret, men når jeg gør det, så distancerer jeg mig fra de andre i familien mener han. 

I weekenderne der spiser jeg også alt det som de andre gør til morgenmad.

Aftensmad bliver der ikke gjort forskel på. Det er kun min morgenmad og madpakke det er problemet! Og når jeg har fri kan jeg finde på at evt lave sunde dadelkugler osv. Det vil han heller ikke være med til at betale til.

Hvad havde I gjort?? 

Undskyld mig, men shit hvor smålig har man lov at være. Min mand tjener mere end 4 gang mere end mig, men vi har fra dag 1 haft fælles økonomi, og her 19 år senere synes han endda at par der opdeler sin økonomi så meget når man sammen har villa, volvo og vovse inkl børn er helt hen i vejret...

Er virkelig glad for jeg ikke skal spørge om penge hver gang jeg har købt noget til vores fælles hjem eller børn. 

Gæsten1984 skriver:

Undskyld mig, men shit hvor smålig har man lov at være. Min mand tjener mere end 4 gang mere end mig, men vi har fra dag 1 haft fælles økonomi, og her 19 år senere synes han endda at par der opdeler sin økonomi så meget når man sammen har villa, volvo og vovse inkl børn er helt hen i vejret...

Er virkelig glad for jeg ikke skal spørge om penge hver gang jeg har købt noget til vores fælles hjem eller børn. 

Helt enig. 
min mand og jeg startede med jeg faktisk var den eneste med en indkomst i lang tid og jeg dermed forsørgede os. Nu tjener min mand også meget mere end jeg nogensinde kommer til, men vi har aldrig delt økonomien op uanset. 
det er en stor pulje, vi betaler alting sammen, sparer op sammen og hvad der er tilbage er fælles.

Vi har altid levet efter det er “vores” ikke dit/mit. Vi valgte at være sammen og være partnere i livet, vi valgte at skabe et liv sammen og få en familie sammen, alt sammen - så hvorfor skulle økonomien/indtægter/udgifter mm ikke også være noget vi har sammen

Gæsten1984 skriver:

Undskyld mig, men shit hvor smålig har man lov at være. Min mand tjener mere end 4 gang mere end mig, men vi har fra dag 1 haft fælles økonomi, og her 19 år senere synes han endda at par der opdeler sin økonomi så meget når man sammen har villa, volvo og vovse inkl børn er helt hen i vejret...

Er virkelig glad for jeg ikke skal spørge om penge hver gang jeg har købt noget til vores fælles hjem eller børn. 

Så du køber det du har lyst til helt uden at skulle spørge, vise kvitteringer osv?? 

*.* skriver:

Helt enig. 
min mand og jeg startede med jeg faktisk var den eneste med en indkomst i lang tid og jeg dermed forsørgede os. Nu tjener min mand også meget mere end jeg nogensinde kommer til, men vi har aldrig delt økonomien op uanset. 
det er en stor pulje, vi betaler alting sammen, sparer op sammen og hvad der er tilbage er fælles.

Vi har altid levet efter det er “vores” ikke dit/mit. Vi valgte at være sammen og være partnere i livet, vi valgte at skabe et liv sammen og få en familie sammen, alt sammen - så hvorfor skulle økonomien/indtægter/udgifter mm ikke også være noget vi har sammen

Så du køber det du har lyst til helt uden at skulle spørge, vise kvitteringer osv?? 

Anonym skriver:

Så du køber det du har lyst til helt uden at skulle spørge, vise kvitteringer osv?? 

Sådan tror jeg nu det er i langt langt de fleste forhold. At man stoler på hinandens dømmekraft ift brug af penge. Ellers skal man holde det helt adskilt. Jeg ville dælme ikke finde mig i at skulle have nogen til at godkende mine indkøb og se kvitteringer. Aldrig i livet… 

Mor11 skriver:

Sådan tror jeg nu det er i langt langt de fleste forhold. At man stoler på hinandens dømmekraft ift brug af penge. Ellers skal man holde det helt adskilt. Jeg ville dælme ikke finde mig i at skulle have nogen til at godkende mine indkøb og se kvitteringer. Aldrig i livet… 

Helt enig. Også uden fællesøkonomi er det nødvendigt at man stoler på hinanden og på at pengene bruges fornuftigt. Måske endda endnu mere.