Vi er uenige

Anonym skriver:

Kun til det jeg køber som er til vores madpakker og dagligvarer osv. Ikke til aftensmad da jeg handler til aftensmad seperat fra de andre ting.

Men f.eks vil han gerne vide hvis jeg vil købe lidt ekstra til børnenes madpakker. Det kunne f.eks være en müslibar inden jeg tager ud og handler. Hvis jeg bare gør det uden at han ved det bliver han sur.

Og så vil han også se hvad jeg handler til mig selv. Om det er noget han kan gå med til at betale til eller ej. Hvis ikke, skal jeg jo ikke tage pengene til det fra madkontoen som vi er fælles om, men tage fra mine egne penge fra lønkontoen. 

Du er godt klar over der er en volds form der hedder økonomisk vold? Plus kontrol ? 

For mig lyder det lidt som det er det du er udsat for og nu længere man er i det nu mere rykker ens grænse sig uden man enlig ligger mærke til det. 

Kunne lidt forstille mig at det nok ikke er det eneste hjemme ved jer han gerne vil styre? Men som bare er blevet normalen så lige nu har du fået øjnene op for denne ene ting som du 100% kan se der da ikke kan være rigtig og det har du også ret i det ikke er på nogen måde at du ikke må spise mad der ikke lige passer ham for så er du en dårlig person og fremmed for familien pas nu på du ikke mister dig selv helt

anna111 skriver:

Du er godt klar over der er en volds form der hedder økonomisk vold? Plus kontrol ? 

For mig lyder det lidt som det er det du er udsat for og nu længere man er i det nu mere rykker ens grænse sig uden man enlig ligger mærke til det. 

Kunne lidt forstille mig at det nok ikke er det eneste hjemme ved jer han gerne vil styre? Men som bare er blevet normalen så lige nu har du fået øjnene op for denne ene ting som du 100% kan se der da ikke kan være rigtig og det har du også ret i det ikke er på nogen måde at du ikke må spise mad der ikke lige passer ham for så er du en dårlig person og fremmed for familien pas nu på du ikke mister dig selv helt

 

Der gik lige et sug igennem mig efter, at jeg havde læst dit skriv her 
Jeg er godt klar over, at der findes flere forskellige former for vold, men har aldrig skænket det en tanke om at jeg kunne være udsat for økonomisk vold  

Jeg er forvirret, skuffet, ked af det og er i afmagt  

Jeg har så svært ved at forstå hvis det endelig skal være, at det er en form for vold, magt og kontrol jeg er i…jeg er overbevidst om, at det slet ikke er hans hensigt. Altså jeg tror ikke, at det er meningen, at han vil gøre mig ondt. Kan man godt det? Altså være en voldsudøver uden selv at vide det??

Anonym skriver:

Kun til det jeg køber som er til vores madpakker og dagligvarer osv. Ikke til aftensmad da jeg handler til aftensmad seperat fra de andre ting.

Men f.eks vil han gerne vide hvis jeg vil købe lidt ekstra til børnenes madpakker. Det kunne f.eks være en müslibar inden jeg tager ud og handler. Hvis jeg bare gør det uden at han ved det bliver han sur.

Og så vil han også se hvad jeg handler til mig selv. Om det er noget han kan gå med til at betale til eller ej. Hvis ikke, skal jeg jo ikke tage pengene til det fra madkontoen som vi er fælles om, men tage fra mine egne penge fra lønkontoen. 

Selv min 10-årige skal ikke vise kvitteringer hvis hun køber noget. Jeg ville godt nok blive fornærmet af bare antydning af, at blive kontrolleret sådan, som voksent menneske, og endda en, der tjener mine egne penge! Synes det lyder ret vanvittigt det der.

Jeg bliver virkelig bekymret for dig, når jeg læser hvad du finder dig i …og hvor udstrakt grad du tilsyneladende har vænnet dig til mistro og kontrol.

Ikke på vilkår, om jeg kunne drømme om at lade andre blande sig i hvad jeg spiser, handler eller bruger penge på - og skulle nogen, nogensinde, afkræve at jeg fremlagde dokumentation, ville jeg tage det som udtryk for ekstrem ydmygelse og mistillid.

Vi er en fælles familie - vi bruger penge hver for sig og sammen således at alle tilgodeses bedst muligt. Men vi har ikke regler for hinanden - og vi har slet ikke kontrol!! 

Anonym skriver:

Kun til det jeg køber som er til vores madpakker og dagligvarer osv. Ikke til aftensmad da jeg handler til aftensmad seperat fra de andre ting.

Men f.eks vil han gerne vide hvis jeg vil købe lidt ekstra til børnenes madpakker. Det kunne f.eks være en müslibar inden jeg tager ud og handler. Hvis jeg bare gør det uden at han ved det bliver han sur.

Og så vil han også se hvad jeg handler til mig selv. Om det er noget han kan gå med til at betale til eller ej. Hvis ikke, skal jeg jo ikke tage pengene til det fra madkontoen som vi er fælles om, men tage fra mine egne penge fra lønkontoen. 

Du er udsat for psykisk vold,løb og det kan kun gå for langsomt.

Han er jo ikke rigtig rask.

Er det virkelig hvad du vil lære jeres børn??

Hos os kan vi godt finde på at spørge hinanden, om den anden synes, at det er en god idé at købe den og den ting.. Men vi prøver også virkelig at spare på pengene, så vi hurtigere kan få et hus.. Men det er jo ting som fx den ukrudtbrænder, jeg lige har købt.. Der skrev jeg til kæresten, om det var den, vi skulle have og så prisen på den - men det er jo fordi jeg ikke aner, hvad der er godt og hvad en god pris er.. 

Altså i dag har jeg fx været ude med datteren, og her har jeg købt slik til ungerne, som bliver taget fra madkontoen.. Det gider jeg ved gud ikke skulle snakke med kæresten om - han er ligeglad.. 

Vi er dog enige om, at mad udefra til frokost og slik/chips til os selv betaler vi af egen lomme.. Men hvis jeg køber ind til Hjemmelavet sandwich til frokost, så bliver det taget fra madkontoen.. Og nej vi skal ikke fremvise kvitteringer, fordi min kæreste fx har købt fisk til sin frokost, eller jeg har købt muslibarer til eftermiddag..

Min mand tjener omkring 3x så meget som mig. I starten delte vi fælles udgifter (forbrug og mad), mens han betalte sit hus.

I dag har vi fælles økonomi, men hver vores konto og hvis nogen spørger til den andens forbrug, så er det udelukkende nysgerrighed eller for at høre, hvor meget der er at gøre med denne måned.

Man behøver ikke have 100% fællesøkonomi i et forhold, men man skal have 100% tillid til hinanden og gensidig respekt! 

Her mangler det sidste vist... Du er et voksent menneske med styr på dit liv. Hvis du vil købe en myslibar, så køb for fanden en myslibar! Til dig selv, til ungerne eller til den hjemløse foran Fakta. Du. Bestemmer. Selv.

Og hvis han har et problem, så er det ikke dit, men hans! 

Hvis du efter denne tråd får mod og selvtillid til at tage snakken med ham igen og forsøge at sætte foden ned, og du mærker modet svinde ind og dig selv blive mindre, når han slet ikke kan se det fra din side, eller du pludselig føler dig dum for at holde stejlt på din mening... Så overvej om du skal være sammen med en person, der får dig til at føle dig lille, usikker eller som om din mening er mindre værd. 

Du. Bestemmer. Selv!

... Følte den kunne tåle en gentagelse.

Anonym skriver:

Kun til det jeg køber som er til vores madpakker og dagligvarer osv. Ikke til aftensmad da jeg handler til aftensmad seperat fra de andre ting.

Men f.eks vil han gerne vide hvis jeg vil købe lidt ekstra til børnenes madpakker. Det kunne f.eks være en müslibar inden jeg tager ud og handler. Hvis jeg bare gør det uden at han ved det bliver han sur.

Og så vil han også se hvad jeg handler til mig selv. Om det er noget han kan gå med til at betale til eller ej. Hvis ikke, skal jeg jo ikke tage pengene til det fra madkontoen som vi er fælles om, men tage fra mine egne penge fra lønkontoen. 

Prøv lige at læse alt det du selv har skrevet og svaret på og forestil dig så det er din veninde der har skrevet det, hvad ville du så råde hende til? 

Det lyder helt sindssygt i mine ører. Min mand og jeg har haft fællesøkonomi fra dag ét. Vi har aldrig delt dit og mit, vi har brugt det vi havde i fælleskab. Trods jeg havde to børn med mig ind i vores forhold. Min mand har ALDRIG tænkt at vores økonomi skulle deles. Han har spædet til 100% til både mine børn og mig. Han har altid tjent mest og arbejdet mest. 

Jeg har været under uddannelse, jeg har haft nedsat tid, for at vores familie havde nogle nemmere hverdage. 

Jeg handler primært ind og jeg spiser sundt som dig, men køber slik m.m. til børn og mand. Jeg spørger aldrig om “lov” til at købe noget. Det er kun store ting vi taler om, fx køb af nyt TV, sofa m.m. 
Men jeg skal fandme(undskyld) ikke spørge om lov til at købe en bøtte skyr til 20kr. på tilbud. Det skal han og I have noget hjælp til. For det er helt af sporet. Det er ikke normal adfærd i min verden. Han skal ikke styre dine indkøb! Ikke med de ting du beskriver. 

Hjælp dig selv og gør noget ved det! Sådan skal dit liv ikke være.

Som de andre siger så synes jeg også det lader til at han måske er lidt misundelig fordi han siger at det du spiser er pjat. Og må jeg spørge hvorfor børnene ikke spiser sundt og varieret sammen med dig? Det er jo ellers det gode at gøre, og det han spiser er måske ikke helt så godt.

Men herhjemme havde vi en lignende situation, men hvor min mand spiste for 1000-2000 kr ekstra om måneden, så det fik han lov til at betale for, men vi har ikke fælles økonomi overhovedet, og handler egentligbegge to for ca. lige meget. Men jeg tænker hvor meget kunne du dog bruge på det, at han nægter at betale for det.