Jeg forstår dig godt - jeg er også mest til glat. Både ved mig selv og min mand.
jeg barberer mig, og det ser mine børn. Jeg taler da ikke med dem om det? Hvorfor skulle jeg det? De må hjertens gerne spørge og så skal jeg nok svare på, hvorfor jeg gør det. For det handler ikke kun om sex. Jeg bryder mig ikke om at være behåret - slet ikke ved menstruationstid. Jeg synes det er ulækkert og derfor barberer jeg mig.
Jeg håber mine børn føler sig frie til, at gøre hvad de finder bedst - netop fordi vi ikke gør et nummer ud af det og tænker der er nogen dårlig signalværdi i, at barbere sig. Min datter ser da tusindevis af forskellige tissekoner i fx svømmehallen - og hun har aldrig stillet spørgsmål, men (forhåbentlig) konstateret at der er plads til alle. Ligesom at hun heller aldrig har stillet sprøgsmål ved folks påklædning, udsmykning, påsatte negle osv. - og måske har hun netop ikke stillet de spørgsmål, fordi vi som forældre aldrig har påtalt noget som rigtigt eller forkert 
Blot en tanke 
Præcis!
vi taler heller om det og mine drenge ved da udenmærket at der er tissekoner og tissemænd med hår. .. ligesom at andre klipper håret kort på hovedet. Der er plads til alt. Ikke kun hvordan kroppen er, hvis vi intet gør.
Jeg fortæller heller ikke mine børn, hvorfor jeg vælger at farve hår (det er jo egentlig også ikke at acceptere at man bliver gammel). Min mand fortæller heller ikke, hvorfor han barberer sig.
Jeg synes det er mærkeligt,at man ikke finder et kompromis. De kan begge stå på deres ret til behåring eller til ikke at give oral. Men det giver da ikke et godt sexliv…. Hvad er der sket med at møde hinanden og give sig på nogle punkter (begge veje). Der har også lige været en debat, omkring konen der kun ønsker missionær stilling og hurtig sex. Skal man bare stå fast på dette? Jeg tror man kommer lang ved at prøve at forstå hinanden og møde hinanden i de forskellig behov. Og er man så forskellig at man skal gøre knuder på sig selv hele tiden, skal parterne nok bevæge sig videre.
Anmeld
Citér
