Tullebadulle skriver:
Det tror jeg ikke de nødvendigvis gjorde. Min pointe er faktisk ikke, om man skal eller ikke skal have fuldskæg, fuld busk eller glatbarberet….. eller om min oldemor gjorde et eller andet.
Min pointe er, at man i et parforhold også lægger mærke til hvad der tænder ens partner og ikke bare “jeg bestemmer selv”. Jeg ville heller ikke få en tatovering, hvis min mand hadede det.
Men når du skriver, at du synes, der er kommet en “jeg bestemmer selv over min krop i alt - så jeg har dusk under armene og forneden og på benene..” - så lyder det i høj grad som om, det i dine øjne er en ny og potentielt risikabel tendens. Risikabel, fordi man så må påregne, at partneren kan finde én mindre attraktiv. Det lyder faktisk, som om du mener, at det er helt forståeligt, han kan have det sådan - og mindre forståeligt, at man beholder dusk under armene, hår på benene osv., “bare” fordi man selv bestemmer over sin krop.
Jeg har absolut ingen issues med, at nogle kvinder har det fedt med at fjerne behåring fra kroppen, men jeg har det meget stramt med, hvis nogle gør det uden at bryde sig om det, og hvis der virkelig ligger en reel risiko for at møde seksuel afvisning fra mandens side bag.
Hvis manden synes, at kvinden skal rage håret af hovedet, fordi det tænder ham, ville det være absurd at hævde, at selvfølgelig kan hun lade være, men så må hun også kalkulere med, at han ikke synes, hun er så attraktiv. Han kan jo ikke gøre for, at han foretrækker hende skaldet …
“Jeg bestemmer selv” må og skal trumfe alt andet, hvis alternativet er, at man ikke selv har det godt med en given forandring af kroppen. Undtaget manglende hygiejne og lignende, selvfølgelig.
Vi taler jo ikke om at gøre noget ekstraordinært eller ekstremt ved sin krop - vi taler om at undlade at gøre noget ekstraordinært ved den. Og dit ordvalg får det til at lyde, som om fx hår under armene er et påfaldende eller kontrært fænomen.
Anmeld
Citér