Hjemmeskoling

Mor og meget mere skriver:

Det tror jeg nu, at rigtigt mange vil kunne. Det meste kan læses op, og det er noget af det, der er så fedt ved at være lærer - man lærer selv en masse ved at lære fra sig. Elever stiller spørgsmål, som man ikke nødvendigvis kan svare på på stående fod, og så undersøger man det sammen. 
Selvfølgelig kan man ikke undervise i tysk, hvis man slet ikke kan tale sproget, men fx Ohms lov og verdenshistorien, som du nævner, kan man jo læse sig til på nettet. Ingen forventer af en historielærer, at han/hun kender enhver historisk periode ud og ind - men det er jo bl.a. det, man bruger forberedelsestid på som lærer at genopfriske/gå i dybden med. 

Jeg ville nok være mere tvivlende overfor, om alle vil være i stand til at lave en varieret undervisning med forskellige didaktiske tilgange - og overvejelser om evalueringsmetoder, metodik i det hele taget, pædagogiske tilgangsvinkler osv. osv. 

Jo man kan google sig til alt muligt på nettet. Noget er korrekt andet er ikke. Men ja, jeg troede egentligt det krævede langt mere at undervise. 

Jeg kunne hjemmeundervise vores søn, hvis det drejede sig om det faglige i alle fag. Jeg ville skulle opdatere min viden, når det drejer sig om fysik/kemi, biologi og geografi i de ældste klasser, dvs ikke i naturfag på mellemtrinnet. Og så tysk i hvert fald i 9 kl.

Andet ville jeg lige skulle læse op på.

Men min baggrund er også 20 år som lærer primært i udskolingen.

Det er ikke det, selv at vide stoffet, der er humlen - som det påpeges, kan man jo læse sig til viden om alt - det er formidlingen. De didaktiske overvejelser; at give barnet lysten og tørsten efter at lære mere, reflektere, til at udvikle sig både fagligt og som menneske.

Og ift hjemmeskoling så er der jo også det sociale aspekt; kunsten at samarbejde og indgå i gruppe.

Personligt kender jeg 2 børn/familier, som hjemmeskoler pga skolevægring/dårlig trivsel. En på fuldtid og en de dage, det bare er for svært. Begge børn er 'højere begavet'. 

Personligt var hjemmeskoling ikke inde i overvejelserne for vores søn. Han stortrives i de sociale fællesskaber, og så er det små klasser på den skole, vi har valgt. Det giver mig dog en ro, at skulle der opstå behov for en pause, en laaang ferie, eller en ny nedlukning som under corona, så kan vi som familie håndtere det.

TLO skriver:

Jeg kunne hjemmeundervise vores søn, hvis det drejede sig om det faglige i alle fag. Jeg ville skulle opdatere min viden, når det drejer sig om fysik/kemi, biologi og geografi i de ældste klasser, dvs ikke i naturfag på mellemtrinnet. Og så tysk i hvert fald i 9 kl.

Andet ville jeg lige skulle læse op på.

Men min baggrund er også 20 år som lærer primært i udskolingen.

Det er ikke det, selv at vide stoffet, der er humlen - som det påpeges, kan man jo læse sig til viden om alt - det er formidlingen. De didaktiske overvejelser; at give barnet lysten og tørsten efter at lære mere, reflektere, til at udvikle sig både fagligt og som menneske.

Og ift hjemmeskoling så er der jo også det sociale aspekt; kunsten at samarbejde og indgå i gruppe.

Personligt kender jeg 2 børn/familier, som hjemmeskoler pga skolevægring/dårlig trivsel. En på fuldtid og en de dage, det bare er for svært. Begge børn er 'højere begavet'. 

 

Personligt var hjemmeskoling ikke inde i overvejelserne for vores søn. Han stortrives i de sociale fællesskaber, og så er det små klasser på den skole, vi har valgt. Det giver mig dog en ro, at skulle der opstå behov for en pause, en laaang ferie, eller en ny nedlukning som under corona, så kan vi som familie håndtere det.

Igen - jeg synes bare, det er helt vildt imponerende, at så mange kan undervise i så mange fag!!

Jeg tænkte egentlig problemet med hjemmeskoling var det faglige - at de fleste ikke kan dække alle de fag, der undervises i i folkeskolen. 

Men så er jeg da blevet klogere - også på min venindes beslutning. 

Anonym skriver:

Jeg har en kandidatuddannelse i statskundskab. Men det gør mig ikke i stand til at undervise i fysik, kemi, biologi, geografi, fransk, tysk, diverse kreative fag etc. Og jeg synes da, jeg er ganske god til at søge viden.

Men kan høre jeg nok skal have mine skolepenge tilbage når ikke, jeg er i stand til det .

Ps. Hvorfor matematik undtaget? Man kan jo have en universitets uddannelse i matematik og/eller være god til matematik. 

Jeg skriver netop “uanset speciale”. Jeg er selv  blandt andet uddannet inden for et matematisk speciale. Det er blot min erfaring, at nogle mennesker kan have en heftig blokering udi den matematiske disciplin, uanset hvor belæste og begavede, de ellers er.

Og jo, jeg håber ærligt talt at de fleste universitetsuddannede kan læse, (nogenlunde) forstå og gengive et kapitel fra en geografibog fra 8. klasse :-)

Anonym skriver:

Jo man kan google sig til alt muligt på nettet. Noget er korrekt andet er ikke. Men ja, jeg troede egentligt det krævede langt mere at undervise. 

Det kræver netop også, som jeg skriver, langt mere end blot den rent fag-faglige viden. Og ja, hvis man er meget usikker på fx historie eller engelsk grammatik, så er det da måske en mulighed, at man bliver snydt af falsk information på nettet - men jeg tror da, at de fleste kan kende forskel på troværdige sites og mere mistænkelige på folkeskoleniveau. 
Man vil jo formentlig også investere i fagportaler eller bogsystemer som hjemmeunderviser, ligesom man efterhånden finder sit eget lager af troværdige og egnede sites, som i udgangspunktet ikke er tiltænkt undervisningsbrug, men egner sig glimrende til formålet.  

Anonym skriver:

Igen - jeg synes bare, det er helt vildt imponerende, at så mange kan undervise i så mange fag!!

Jeg tænkte egentlig problemet med hjemmeskoling var det faglige - at de fleste ikke kan dække alle de fag, der undervises i i folkeskolen. 

Men så er jeg da blevet klogere - også på min venindes beslutning. 

Altså jeg taler eksempelvis ikke særlig godt tysk, ej heller holdt jeg ret meget af fysik i skolen. Men jeg ville godt turde kaste mig ud i at lære begge dele helt fra bunden af sammen med et barn/en ung… igennem lærerbøger, oplevelser, eksperimenter, digitale hjælpemidler, forberedelse, rejser, osv… faktisk ville jeg synes at det var skide sjovt

Panther skriver:

Jeg skriver netop “uanset speciale”. Jeg er selv  blandt andet uddannet inden for et matematisk speciale. Det er blot min erfaring, at nogle mennesker kan have en heftig blokering udi den matematiske disciplin, uanset hvor belæste og begavede, de ellers er.

Og jo, jeg håber ærligt talt at de fleste universitetsuddannede kan læse, (nogenlunde) forstå og gengive et kapitel fra en geografibog fra 8. klasse :-)

Enig - jeg er psykolog og ville da sagtens kunne fortælle om oldtiden i Ægypten eller vulkaner efter at have læst lidt op på det. Det er jo ikke et højt niveau. 

StortOgSmåt skriver:

Altså jeg taler eksempelvis ikke særlig godt tysk, ej heller holdt jeg ret meget af fysik i skolen. Men jeg ville godt turde kaste mig ud i at lære begge dele helt fra bunden af sammen med et barn/en ung… igennem lærerbøger, oplevelser, eksperimenter, digitale hjælpemidler, forberedelse, rejser, osv… faktisk ville jeg synes at det var skide sjovt

Lige med sprog synes jeg, man kan komme til kort i udskolingen. Jeg har fransk som linjefag, men har ikke undervist i det i 25 år, og jeg ville ikke længere kunne tale frit og spontant om løst og fast, selvom mit passive ordforråd er stort, og jeg stadig har godt styr på grammatikken. 
Jeg underviser nu - uden at have linjefaget - i tysk på 5. og 6. klassetrin, og det er ikke svært for mig. Jeg var superskarp til tysk i gymnasiet og har grammatik-klæbehjerne, men har sagt nej til at undervise i det fra 7. klasse. Igen har jeg ikke troen på, at jeg ville kunne tale frit og spontant om forskellige emner - og slet ikke føre elever til afgangsprøve i det (hér skal man i dén grad kunne føre og styre en samtale). 
At undervise i et sprog kræver, at man er mange skridt foran eleverne, særligt i de ældste klasser. Men som begyndersprog - kein Problem. 

Panther skriver:

Jeg skriver netop “uanset speciale”. Jeg er selv  blandt andet uddannet inden for et matematisk speciale. Det er blot min erfaring, at nogle mennesker kan have en heftig blokering udi den matematiske disciplin, uanset hvor belæste og begavede, de ellers er.

Og jo, jeg håber ærligt talt at de fleste universitetsuddannede kan læse, (nogenlunde) forstå og gengive et kapitel fra en geografibog fra 8. klasse :-)

Jeg underviste nødtvungent i matematik for virkeligt mange år siden, selvom jeg kun er sådan middelgod til det, og i slutningen af (elevernes) 6. årgang måtte jeg erkende, at længere kunne jeg ikke være med. Det er ikke fordi, jeg ikke har styr på brøker, division, procenter etc. etc., men jeg er netop sådan en “rutine-matematiker”, som har lært bestemte algoritmer og fint kan bruge dem - og når der så er elever, som bruger andre algoritmer, kan jeg ikke gennemskue, hvordan de “fungerer”, og hvad der evt. går galt for eleven i en udregning. 

Jeg tror, at det er dét, der adskiller os “til husbehov”-matematikere fra dygtige matematikere - sidstnævnte kan hurtigt analysere og forstå andre metoder, fordi de har en mere overordnet forståelse, overblik osv. Og så kommer der vektorer, anderledes talsystemer og diverse andre finurligheder ind i undervisningen de sidste år - nej tak herfra. Det er bare ikke nok selv at kunne forstå og praktisere det. 

Måske er det sammenligneligt med, at jeg aldrig nogensinde skal spekulere over, om der skal nutids-r på et verbum, eller om det skal skrives “af” eller “ad”. Har man det ikke på rygraden, men skal analysere og gennemtænke det først, kommer man hurtigere til kort, når man formidler det til andre. 

Mor og meget mere skriver:

Lige med sprog synes jeg, man kan komme til kort i udskolingen. Jeg har fransk som linjefag, men har ikke undervist i det i 25 år, og jeg ville ikke længere kunne tale frit og spontant om løst og fast, selvom mit passive ordforråd er stort, og jeg stadig har godt styr på grammatikken. 
Jeg underviser nu - uden at have linjefaget - i tysk på 5. og 6. klassetrin, og det er ikke svært for mig. Jeg var superskarp til tysk i gymnasiet og har grammatik-klæbehjerne, men har sagt nej til at undervise i det fra 7. klasse. Igen har jeg ikke troen på, at jeg ville kunne tale frit og spontant om forskellige emner - og slet ikke føre elever til afgangsprøve i det (hér skal man i dén grad kunne føre og styre en samtale). 
At undervise i et sprog kræver, at man er mange skridt foran eleverne, særligt i de ældste klasser. Men som begyndersprog - kein Problem. 

Jeg er ikke uenig med dig ift. at tillære et fuldt nyt sprog - men min besked var baseret på en forestilling om, at skulle starte et mindre barn op på sproget (som jeg selv allerede har kendskab til og taler begrænset) helt fra bunden - her ville jeg faktisk være ret overbevist om, at jeg (såfremt det var mit eneste fuldtidsarbejde at hjemmeskole) ville kunne tillære mig sproget i processen på en måde hvor jeg hele tiden var tilstrækkeligt langt foran barnet. 

Og så til tråden generelt - som hjemmeskoler kan man jo sagtens bruge udefrakommende ressourcer i de situationer hvor man fagligt kommer til kort - et sprogkursus, en rejse, en hjælpelærer, et elektronisk læreprogram, osv.