Hjemmeskoling

Jeg talte forleden med en veninde, der fortalte de har valgt at hjemmeskole deres børn (6 og 3). Jeg spurgte, hvad det indebærer. Hun svarede, at børnene skal op til alm afgangsprøve. Og jeg spurgte nysgerrigt om de selv kan stå for samtlige fag. Det mente hun, de kunne. Dog kan ingen af dem tale tysk eller fransk - og kun elementært engelsk. Matematik mente hun hendes mand, der arbejder fuld tid kan tage sig af. 

Jeg ville absolut ikke være i stand til at hjemmeskole mit eget barn i samtlige fag. 

Altså, folk må jo gøre som de finder bedst. Min første tanke var blot, at det virker ret svært. Så nu er jeg nysgerrig - har i hjemmeskolet jeres børn?

Jeg undersøgte det engang, men blev ikke aktuelt da mine imod vejede tungere end for.. 

mmen der findes noget online undervisning for hjemmeskolede børn man kan købe i de fag man ikke selv kan undervise i..  

jeg kan godt lide ideen, men det sociale og at have nogen jævnaldrende at spejle sig i særligt når de bliver større synes jeg er enormt vigtigt. Så for os var det ikke det rette

Nej det ville heller ikke give mening for os. Ingen af os kan/vil sige job op. Og har heller ikke evnerne :-)

Mange af dem, der hjemmeskoler, gør det kun de første skoleår. Andre laver netværksgrupper, hvor de på skift underviser hinandens børn, så de forskellige fag tilgodeses. 
Det ville ikke være noget for mig eller mine børn, selvom jeg udmærket ville have kunnet dække det faglige, men selv som folkeskolelærer synes jeg, det er spændende, at nogle går andre veje og måske skaber et sundt og mindre stressende læringsmiljø. Børn og familier er jo forskellige. 

Jeg har ikke hjemmeskolet permanent - men jeg har leget med tanken, og så har jeg gjort det lidt når vi har været på lange rejser. Jeg finder det helt uproblematisk rent fagligt, hjemmeskoling er som regel bygget op om helt andre logikker og didaktiske tilgange end klassiske lærerbøger - og så er der masser af fokus på sociale fællesskaber med andre. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at jeg er helt overbevist om at jeg kunne skabe langt bedre læring for ungerne, end det er muligt at gøre i deres nuværende (og i øvrigt udmærkede) folkeskole.

For os ville det primært give mening i de små årgange, og mine erfaringer er at større børn ofte efterspørger en “almindelig” skole. Udfaldet for ikke at gøre det for os blev dels at vores børn havde stærke relationer til nogle af de kommende klassekammerater, gerne selv ville i skole og samtidig at vi begge er ret glade for vores jobs

Det giver mening det I skriver :-). Og er vildt imponeret over, at så mange kan dække alle folkeskolens fag . Fra engelske verber, verdenshistorie til Ohms lov. I er sgu seje

Anonym skriver:

Det giver mening det I skriver :-). Og er vildt imponeret over, at så mange kan dække alle folkeskolens fag . Fra engelske verber, verdenshistorie til Ohms lov. I er sgu seje

Jeg tænker, at de fleste med en universitetsuddannelse burde kunne dække det faglige uanset speciale (måske matematik undtaget), da en universitetsuddannelse meget gerne burde give indsigt i at søge og formidle viden.

Om man så har de pædagogiske evner er en anden sag! De bedste lærere jeg har kendt, var ikke dem, der vidste mest nødvendigvis - men dem der formåede at formidle den viden til børn med oprigtig interesse og respekt. Og den del var langt hen ad vejen ikke noget man kunne tillære sig, fordi det havde meget med personlighed at gøre. Derudover synes jeg ofte ikke, at jeg er særlig god til at være i lærer-elev forhold med mine egne børn.

Anonym skriver:

Det giver mening det I skriver :-). Og er vildt imponeret over, at så mange kan dække alle folkeskolens fag . Fra engelske verber, verdenshistorie til Ohms lov. I er sgu seje

Det tror jeg nu, at rigtigt mange vil kunne. Det meste kan læses op, og det er noget af det, der er så fedt ved at være lærer - man lærer selv en masse ved at lære fra sig. Elever stiller spørgsmål, som man ikke nødvendigvis kan svare på på stående fod, og så undersøger man det sammen. 
Selvfølgelig kan man ikke undervise i tysk, hvis man slet ikke kan tale sproget, men fx Ohms lov og verdenshistorien, som du nævner, kan man jo læse sig til på nettet. Ingen forventer af en historielærer, at han/hun kender enhver historisk periode ud og ind - men det er jo bl.a. det, man bruger forberedelsestid på som lærer at genopfriske/gå i dybden med. 

Jeg ville nok være mere tvivlende overfor, om alle vil være i stand til at lave en varieret undervisning med forskellige didaktiske tilgange - og overvejelser om evalueringsmetoder, metodik i det hele taget, pædagogiske tilgangsvinkler osv. osv. 

Panther skriver:

Jeg tænker, at de fleste med en universitetsuddannelse burde kunne dække det faglige uanset speciale (måske matematik undtaget), da en universitetsuddannelse meget gerne burde give indsigt i at søge og formidle viden.

Om man så har de pædagogiske evner er en anden sag! De bedste lærere jeg har kendt, var ikke dem, der vidste mest nødvendigvis - men dem der formåede at formidle den viden til børn med oprigtig interesse og respekt. Og den del var langt hen ad vejen ikke noget man kunne tillære sig, fordi det havde meget med personlighed at gøre. Derudover synes jeg ofte ikke, at jeg er særlig god til at være i lærer-elev forhold med mine egne børn.

Det sidste kan jeg nikke genkendende til! Mine børn kasserede mig som lektiehjælper og foretrak til enhver tid deres ikke udpræget boglige eller for den sags skyld pædagogiske far. Jeg underviser hellere 27 elever i 8. klasse end bare én af mine egne unger

Panther skriver:

Jeg tænker, at de fleste med en universitetsuddannelse burde kunne dække det faglige uanset speciale (måske matematik undtaget), da en universitetsuddannelse meget gerne burde give indsigt i at søge og formidle viden.

Om man så har de pædagogiske evner er en anden sag! De bedste lærere jeg har kendt, var ikke dem, der vidste mest nødvendigvis - men dem der formåede at formidle den viden til børn med oprigtig interesse og respekt. Og den del var langt hen ad vejen ikke noget man kunne tillære sig, fordi det havde meget med personlighed at gøre. Derudover synes jeg ofte ikke, at jeg er særlig god til at være i lærer-elev forhold med mine egne børn.

Jeg har en kandidatuddannelse i statskundskab. Men det gør mig ikke i stand til at undervise i fysik, kemi, biologi, geografi, fransk, tysk, diverse kreative fag etc. Og jeg synes da, jeg er ganske god til at søge viden.

Men kan høre jeg nok skal have mine skolepenge tilbage når ikke, jeg er i stand til det .

Ps. Hvorfor matematik undtaget? Man kan jo have en universitets uddannelse i matematik og/eller være god til matematik.