Noget om julegaver

Anonym skriver:

Tak for din besked. Jeg er ikke sur eller indebrændt, faktisk, men kan godt forstå, man kan opfatte mit indlæg sådan. Jeg er egentlig bare ked af det og skuffet. Som du selv skriver, så har min mand jo ikke gjort det med vilje. Så det er ikke sådan en ‘helt ærligt, du kunne sgu da godt lige…’ 

Det er heller ikke indholdet i gaverne. Men følelsen af, at der ikke var nogen, der havde lyst til at bruge tiden på at finde noget til mig. 

Altså, jeg kan jo sagtens selv høre, at jeg lyder utaknemmelig. Det er måske lidt for svært at gøre rede for nuancer og følelser osv i det her Forum. Det handler ikke om ‘gaven’ men om den manglende omhyggelighed… altså, det handler om, at jeg ikke føler mig værdsat… 

 så selvom jeg sagtens forstår min mand - og jeg ved hvordan han er - og han har så mange gode kvaliteter osv - og jeg elsker ham - så synes jeg stadig, det ikke var spor sjovt, at der ikke var nogen, der havde haft lyst eller tid til at gøre noget ud af at give mig en gave… lige sådan med børnene - altså, jeg er slet ikke sur over, at de ikke har lavet noget. Men jeg ville bare være blevet så glad, hvis nogen havde brugt tid og energi på mig.

Altså, min mand havde skrevet ‘gavekortene’ på linieret papir og lagt dem i en hvid kuvert. Der var ikke kræset for nogen detaljer. Og det var jo ikke ‘praktiske ting’ - det var een lille ting, som jeg lige så godt selv kunne have købt i Føtex. Dette bare skrevet for at sige - at nej, det var vitterligt ikke en gave, han havde brugt lang tid på hverken at lave eller at overveje. Heller ikke selvom vi får tid sammen uden børnene. For når vi engang imellem er ude, er det jo altid ‘ude at spise’ - ej, det er sgu svært at forklare… men vi har snakket om, at vi skulle opleve noget sammen også - prøve noget nyt og anderledes. 

Men det er svært at skrive, uden at jeg netop kommer til at lyde indebrændt og sur - men jeg er faktisk bare ked af det.

Ja okay, jeg kan godt forstå dig og ville også selv være skuffet hvis han ikke engang havde tænkt over hvor det skulle være, eller finde et reelt gavekort!

Håber du kan få det nævnt på en god måde!

Havde du skrevet en ønskeseddel?

For udfra det du skriver har du jo netop fået noget ?

Praktiske ting er da også godt, en middag ude fantastisk, så du har jo fået gave ?

Fået penge af bedsteforældre er da også en gave ?

I vores familie giver de voksne ikke hinanden gaver. Min mand (og børn) gav en parfume og en bluse til mig, det var lækkert 

Så fik jeg også en masse er de famøse hjemmelavede gaver, både smukke og mere kreative af slagsen, men igen tanken tæller og det handler om at børnene lære at give fremfor at få, det handler jo ikke så meget om hvad der er bag papiret

Jeg ville nok udvise lidt mere taknemlighed, fremfor at være utilfreds og jaloux på andre 

Hvad gav du din mand ?

Fortvivlet skriver:

Havde du skrevet en ønskeseddel?

For udfra det du skriver har du jo netop fået noget ?

Praktiske ting er da også godt, en middag ude fantastisk, så du har jo fået gave ?

Fået penge af bedsteforældre er da også en gave ?

I vores familie giver de voksne ikke hinanden gaver. Min mand (og børn) gav en parfume og en bluse til mig, det var lækkert 

Så fik jeg også en masse er de famøse hjemmelavede gaver, både smukke og mere kreative af slagsen, men igen tanken tæller og det handler om at børnene lære at give fremfor at få, det handler jo ikke så meget om hvad der er bag papiret

Jeg ville nok udvise lidt mere taknemlighed, fremfor at være utilfreds og jaloux på andre 

Helt enig.. 

Jeg får fx ikke gaver fra min pap-bedstefar.. Det har jeg ikke fået i mange år - mine børn får en gave fra ham, som min mor køber (og så overfører han penge til hende).. 

Så jeg synes da, at det er flot, at du stadig får gave af dine bedsteforældre.. 

Og ja det var hjemmelavede kort, der var skrevet i hånden - bevares han kunne da godt lige have gjort det ordentligt og lavet et flot hjemmelavet computerskrevet gavekort.. MEN du fik jo sådan det lidt det, du havde brug for! Altså han har været opmærksom på dig (det er en gave i sig selv ) og set, hvad du manglede af praktiske ting, samt han har hørt, hvad du havde brug for rent mentalt (en kæreste-tur), og så har han givet dig de ting.. Det er da super flotte ting! 

Jeg tror mere, at det hele handler om noget andet end gaverne.. Og handler det kun om gaverne, så ville jeg mene, at du er ret utaknemmelig..

Jeg kan egentlig godt forstå dig. 

Jeg tror at det havde været noget andet hvis han havde skrevet "Gavekort til restaurant X den xx/xx-2024 og børnepasning er aftalt med farmor".

For ellers er det lidt svært at vurdere om det nu er din julegave eller om I "bare" har en paraften, næste gang i er ude sammen. Det samme med det praktiske, der skal laves. Med mindre det er fordi han kan noget helt særligt og du har ønsket en speciallavet hylde eller hvad ved jeg, så svarer det vel lidt til at du havde givet ham et gavekort, på at du vasker tøj den næste måned. I er jo partnere og så hjælper man vel hinanden med hvad end der nu skal laves?

Jeg ville prøve at nævne det for ham på en forsigtig måde, altså at du virkelig er glad for at han har tænkt på noget hvor i kan have partid, men at han gerne må arrangere pasning og bestille bordet 

Jeg har heller ikke fået julegaver jo, en af mine forældre og en af min bror og så hjemmelavede af børnene. Jeg står også for gaver til børnene, niecer og nevøer…. Og for nogle år siden havde jeg det som dig. Men nu har jeg stiftet fred med det, og glædes over børnene får det de ønsker sig. Og så tænker jeg der kommer en tid, når børnene bliver større at de tager ud og køber en gave til deres mor

Tak for alle jeres svar. Jeg er glad for, at der er nogle af jer, der forstår mig, og også fint nok at blive udfordret - jeg synes faktisk jeg kan bruge de lidt ‘spidse’ svar til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg mener. Selvom jeg synes, der kan være en tendens til at indlæg herinde bliver læst, som fanden læser Biblen.

Selvfølgelig handler det ikke om selve gaverne - og det handler på ingen måde om pengegaver fra vores forældre (altså børnenes bedsteforældre, ikke vores) eller om jalousi over for min søster, som jeg holder meget af og under alle de skønne gaver, hun kunne ønske sig. Jeg skrev det bare, for at beskrive den følelse jeg fik, da jeg sad der og alle andre åbnede gave efter gave. Jeg synes egentlig, at jeg er forholdsvis tydelig i mine indlæg omkring, at det ikke er indholdet af gaven - men følelsen af manglen på omsorg fra min mands side - når vi netop har talt meget om at vi ikke får værdsat hinanden nok for tiden, og han ved (for vi har været sammen i mange år) at sådan noget som en velgennemtænkt julegave virkelig taler lige ind i mit kærlighedssprog - og så har han ikke haft overskud eller tanke på at gøre sig umage. Og jeg kender ham - det her er ikke en gave, hvor han har gjort sig umage… det er jo netop det, der skuffer mig.

Men igen: Jeg er ikke sur på ham - jeg ved godt, at han ikke har haft overskuddet til at gøre noget ud af det - jeg ved godt, at vi begge er kørt trætte for tiden. Jeg blev bare ked af det, fordi jeg selv så julegaven som en oplagt mulighed for at vi netop kunne give hinanden lidt af den opmærksomhed vi savner fra hinanden, og det havde jeg også håbet, han gjorde.

Min mand og jeg har talt lidt om det i dag - han kan jo sagtens mærke, at jeg ikke var glad, og han syntes heller ikke selv, det var en fed gave at give. Når børnene er puttede vil vi prøve at se, om vi kan komme lidt dybere ned i, hvad det hele bunder i, og hvad vi kan gøre ved det.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. Jeg er glad for, at der er nogle af jer, der forstår mig, og også fint nok at blive udfordret - jeg synes faktisk jeg kan bruge de lidt ‘spidse’ svar til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg mener. Selvom jeg synes, der kan være en tendens til at indlæg herinde bliver læst, som fanden læser Biblen.

Selvfølgelig handler det ikke om selve gaverne - og det handler på ingen måde om pengegaver fra vores forældre (altså børnenes bedsteforældre, ikke vores) eller om jalousi over for min søster, som jeg holder meget af og under alle de skønne gaver, hun kunne ønske sig. Jeg skrev det bare, for at beskrive den følelse jeg fik, da jeg sad der og alle andre åbnede gave efter gave. Jeg synes egentlig, at jeg er forholdsvis tydelig i mine indlæg omkring, at det ikke er indholdet af gaven - men følelsen af manglen på omsorg fra min mands side - når vi netop har talt meget om at vi ikke får værdsat hinanden nok for tiden, og han ved (for vi har været sammen i mange år) at sådan noget som en velgennemtænkt julegave virkelig taler lige ind i mit kærlighedssprog - og så har han ikke haft overskud eller tanke på at gøre sig umage. Og jeg kender ham - det her er ikke en gave, hvor han har gjort sig umage… det er jo netop det, der skuffer mig.

Men igen: Jeg er ikke sur på ham - jeg ved godt, at han ikke har haft overskuddet til at gøre noget ud af det - jeg ved godt, at vi begge er kørt trætte for tiden. Jeg blev bare ked af det, fordi jeg selv så julegaven som en oplagt mulighed for at vi netop kunne give hinanden lidt af den opmærksomhed vi savner fra hinanden, og det havde jeg også håbet, han gjorde.

Min mand og jeg har talt lidt om det i dag - han kan jo sagtens mærke, at jeg ikke var glad, og han syntes heller ikke selv, det var en fed gave at give. Når børnene er puttede vil vi prøve at se, om vi kan komme lidt dybere ned i, hvad det hele bunder i, og hvad vi kan gøre ved det.

 

Jeg synes egentlig at du reflekterer fint over, at det netop ikke handler om materiel forkælelse, men om at styrte rundt og gøre ting for andre i ugevis, for derefter at føle sig overset eller ikke værdsat. Jeg går ikke ret meget op i gaver - men jeg går op i omtanke og omsorg, og jeg ville egentlig også forvente at en grandvoksen mand kunne svinge sig op til at finde en måde at vise lidt betænksomhed overfor sin elskede, mere end en lap papir og en dåseåbner fra Føtex.

At dække sig ind under at man “ikke er romantisk” er jo et valg man træffer - omsorg kan man da altid udvise. Det lærer jeg i øvrigt også mine børn - julen er vores fest, ikke deres alene - og omsorg og omtanke for andre er vigtigt for mig uanset alder. Vi giver ikke store gaver som sagt - men at gøre ting for hinanden, lægge lidt tid og omtanke i at glæde andre - det forventer jer fra både små og store. Godt at I skal have en god snak når ungerne er puttet, om hvordan I fremover kan gøre hos jer. Det kunne måske lyde som om farmand i det hele taget kunne komme lidt mere op på førersædet og tage del i julen? 

Stort kram. Jeg forstår dig godt. jeg tror gaverne fra din mand var landet anderledes hos dig, hvis det var mere konkret. Fx en bordreservation på en dato. Men det han giver, er lidt let købt og kan bare hurtigt gå i glemmebogen - eller, endnu værre, blive din egen opgave at sørge for - vælge restaurant og booke bord.   For at vende den lidt og gøre den mere positiv, ville  jeg kigge i kalenderen med ham, finde en ledig dato og skrive “date” ind, og sige “jeg glæder mig til at blive inviteret ud den dag”. Så må han altså sørge for resten  

De praktiske opgaver. Tja. Igen. Let købt. I er vel forhåbentlig fælles om hjemmet, så det er vel ikke en gave til dig, at han vil gøre noget praktisk

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. Jeg er glad for, at der er nogle af jer, der forstår mig, og også fint nok at blive udfordret - jeg synes faktisk jeg kan bruge de lidt ‘spidse’ svar til at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg mener. Selvom jeg synes, der kan være en tendens til at indlæg herinde bliver læst, som fanden læser Biblen.

Selvfølgelig handler det ikke om selve gaverne - og det handler på ingen måde om pengegaver fra vores forældre (altså børnenes bedsteforældre, ikke vores) eller om jalousi over for min søster, som jeg holder meget af og under alle de skønne gaver, hun kunne ønske sig. Jeg skrev det bare, for at beskrive den følelse jeg fik, da jeg sad der og alle andre åbnede gave efter gave. Jeg synes egentlig, at jeg er forholdsvis tydelig i mine indlæg omkring, at det ikke er indholdet af gaven - men følelsen af manglen på omsorg fra min mands side - når vi netop har talt meget om at vi ikke får værdsat hinanden nok for tiden, og han ved (for vi har været sammen i mange år) at sådan noget som en velgennemtænkt julegave virkelig taler lige ind i mit kærlighedssprog - og så har han ikke haft overskud eller tanke på at gøre sig umage. Og jeg kender ham - det her er ikke en gave, hvor han har gjort sig umage… det er jo netop det, der skuffer mig.

Men igen: Jeg er ikke sur på ham - jeg ved godt, at han ikke har haft overskuddet til at gøre noget ud af det - jeg ved godt, at vi begge er kørt trætte for tiden. Jeg blev bare ked af det, fordi jeg selv så julegaven som en oplagt mulighed for at vi netop kunne give hinanden lidt af den opmærksomhed vi savner fra hinanden, og det havde jeg også håbet, han gjorde.

Min mand og jeg har talt lidt om det i dag - han kan jo sagtens mærke, at jeg ikke var glad, og han syntes heller ikke selv, det var en fed gave at give. Når børnene er puttede vil vi prøve at se, om vi kan komme lidt dybere ned i, hvad det hele bunder i, og hvad vi kan gøre ved det.

 

Jeg er nu stadig nysgerrig efter at høre hvad du gav din mand?