Anonym skriver:
Hvis personen havde spurgt til råds som i tråden her, så jo så svarede jeg selvfølgelig lige så ærligt 
Kæresten havde sagt han ikke ville have børn, ligesom ts havde sagt at hun gerne ville. Begge var idioter og knaldede uden at have fundet ud af hvad de så ville gøre hvis ts så blev gravid. Begge har da dummet sig, og ja kæresten har selvfølgelig dummet sig mest, da det var ham som ligesom havde mest at risikerer
Nej. Kæresten havde sagt han ikke var afvisende overfor børn? Er enig i, at de nok kunne have taget en længere snak om “hvad nu hvis jeg så bliver gravid”, men nu fortalte hun jo sådan set kun om deres ene samtale. Måske det har været på tale siden og han har givet udtryk for andet? Vi ved det ikke.
Men synes virkelig det er usmageligt og umodent, at blive ved med at sparke til en der tydeligvis har brug for en hånd på skulderen og lidt omsorg og empati. Man behøver ikke være enig. Men lige nu ligger ts på gulvet i midten, med fysiske smerter fra aborten, psykiske smerte fra svigt og sorg over hendes nye opdagelse af mandens personlighed og så får kun da også lige spark fra alle sider herinde. Særligt din kommentar var virkelig uempatisk.
Håber du arbejder på at snakke pænere i 2024. Både virtuelt og i virkeligheden så, hvis du mener du også ville sige til en veninde der grædende i alle hendes smerter kom til dig: “er det rigtigt? Nå men du ligger da som du har redt. Hvor er du umoden og barnlig. I passer sammen, så bliv endelig hos ham.”. Jeg tror ikke at du ville være i min telefonbog længere end til den dag, hvis du var min veninde.
Det handler ikke om at man ikke må være ærlig eller uenig. Det handler om måden man servere tingene på og måden man har et behov for at sparke lidt samtidig med. 
Anmeld
Citér