Graviditet og førtidspension

Anonym skriver:

Hej. 
Er der nogen der er blevet gravid efter i har fået en førtidspension ? Oplevede i nogen kommentar på det? Og sagde kommunen noget? 
Jeg et i starten af 30’erne og er nervøs før hvad folk vil tænke, når vi vælger at få et barn mere.. 

Jer som ikke er førtidspension, hvad er jeres ærlige mening omkring det? 

på forhånd tak for svar 

hvor du får dine penge fra er uvigtigt..

det vigtigste er at du kan varetage et barns behov og forstå at tilsidesætte dine egne behov i ofte meget lange perioder...

jeg forstår godt din bekymring for hvad andre mon tænker for der er godt nok meget negativitet ude i verden.. men at være førtidspensionist handler jo "bare" om at du ikke kan varetage et arbejde.. det betyder jo ikke nødvendigvis at du ikke kan passe et barn..

IenFart skriver:

Som udgangspunkt tænker jeg ikke så meget over det. Som andre i tråden så må jeg gå ud fra at de begrænsninger som ligger til grund for pensionen ikke går ud over børnene og at partner/netværk kan kompensere.

Jeg må dog indrømme jeg studser hvis jeg støder på folk på pension/fleksjob, som vælger at få mange børn. Det er muligvis ikke så pænt af mig da der kan være mange grunde til pensionen, men det må jeg stå ved. Jeg tror dog godt jeg forstår mekanismen. For nogle er det et stort identitetstab eller personligt nederlag hvis man ikke kan arbejde på normale vilkår og ved at sætte et masse børn i verden så opleves det måske som en succes som kan opveje det andet. Det er dog nok ikke altid den mest fornuftige løsning - men det er vist en helt anden snak.

Som udgangspunkt er jeg enig i dit skriv. Men husk at børnene kan være født og lavet inden et liv ændres og/eller omstændighederne ændre sig. Således at en person kommer på Flex eller førtidspension efter de har fået mange børn. 

Min mor har fået fp efter vi børn var kommet til verden - det eneste jeg syns har været enormt pinligt og også har sat sig i mig er når andre har spurgt mig hvad mine forældrene arbejdede med - ja, hun arbejder ikke. 
jeg har haft brug for en forælder at spejle mig i, én der tog afsted på job kom hjem med inputs, én der havde bedre forståelse for hvordan det er at have fuldtidsjob og børn. At mit eget hjem kan sejle indtil børnene kommer i seng.. 

Derfor er det enormt vigtigt for mig at mine børn kan sige at mor (jeg) er *******. 

Mrs. D skriver:

Som udgangspunkt er jeg enig i dit skriv. Men husk at børnene kan være født og lavet inden et liv ændres og/eller omstændighederne ændre sig. Således at en person kommer på Flex eller førtidspension efter de har fået mange børn. 

Helt bestemt. Det kan være mange ting man ikke ved. Af samme grund forsøger jeg efter bedste evne ikke at dømme.

Ikke på førtidspension men i slutningen af mit 3. ressourceforløb. Efter barsel fik jeg FTP.

Vi havde gjort os mange overvejelser og planlagt, så meget som muligt.

Min mand har eget firma, så han kunne (og kan) tage en kontordag og arbejde rundt om lur/om aftenen. Dette blev nødvendigt.

Og så stod den ene lejlighed tom i vores hus, så min mor nemt kunne tage en overnatning/blive og min mands onkel i samme by, var også klar, hvis jeg fik brug for et hvil, mens der blev trillet m barnevognen. Dette blev ikke nødvendigt.

Vi havde haft min læge og fys ind over, som begge sagde go. Min læge fik i øvrigt ret i, at jeg havde det bedre under graviditeten end normalt.

Vi købte os til rengøring; det gør vi til dels stadig. Min søster lavede mængder af mos, da sønnike begyndte på det. Take away er glimrende alternativ i hvert fald, sålænge der fuldammes.

Det gjorde ondt, da min sagsbehandler lavede en underretning på mig. Den blev lukket til den indledende samtale. Som min mand påpegede, så er det ikke mig, men os, der skal være forældre. Det var som om, det slet ikke var tænkt ind, at han slf er/var en del af vores barns liv, og slf også var primær omsorgsperson for vores barn. Det blev til mødet hurtigt klart at sagsbehandleren fra familierådgivningen var lidt pinlig over sin 'kollega', at der i det hele taget var lavet en underretning på mig, for vi havde jo overvejet det nøje. Jeg har før min arbejdsulykke bl.a. arbejdet m anbragte børn, så min omsorgsgen og evne til at tilsidesætte mig selv for børn er særdeles veludviklet.

Synes det hårdeste var under corona-nedlukninger/udbrud i børnehaven, for da sov junior jo ikke længere lur. Da han var baby, kunne jeg selv lægge mig sammen med ham.

Nu som skolebarn hviler jeg mest muligt og er 7-9-13 altid henne og ligge i sengen, lige inden jeg henter. Og så er jeg som kronisk smertepatient ret 'død' i øverste etage, når han først er puttet.

Kan jo læse at andre har været ramt af deres forældres psykiske sygdom, og jeg tænker, at det ikke kan sammenlignes med min fysiske selv om, idet mine begrænsninger er af en anden art ( no go til f.eks. at cykle, hoppe på trampolin, bære/løfte ham - vi droppede barnevognslur i haven da han var ca 9 mdr, så jeg ikke skulle bære den ekstra gang - bygge snemand/kælke, høre musik dagligt, sidde dårligt/længe til arrangementeri bh/skole).

Han havde deltidsplads i dagpleje, og også i sfo'en. I bh var udgangspunktet maks 6 timer.

Jeg har ikke fra andre fået nogle kommentarer om det med at blive/ være forældre som førtidspensionist. Tænker det også har noget med dem, man omgiver sig med, og hvordan man er som forælder. 

Jeg er - på jysk - en ret god mor, og vores søn får det bedste fra begge sine forældre.

Anonym skriver:

Min mor har fået fp efter vi børn var kommet til verden - det eneste jeg syns har været enormt pinligt og også har sat sig i mig er når andre har spurgt mig hvad mine forældrene arbejdede med - ja, hun arbejder ikke. 
jeg har haft brug for en forælder at spejle mig i, én der tog afsted på job kom hjem med inputs, én der havde bedre forståelse for hvordan det er at have fuldtidsjob og børn. At mit eget hjem kan sejle indtil børnene kommer i seng.. 

Derfor er det enormt vigtigt for mig at mine børn kan sige at mor (jeg) er *******. 

Det kan jeg på sin vis godt forstå, men det er lidt trist, at det er sådan. Dog tror jeg, den modsatte situation er sværere - at være det voksne barn, der har fuldtidsarbejdende forældre, men som selv må leve et liv på overførselsindkomst pga. fysiske eller psykiske begrænsninger. 

Mor og meget mere skriver:

Det kan jeg på sin vis godt forstå, men det er lidt trist, at det er sådan. Dog tror jeg, den modsatte situation er sværere - at være det voksne barn, der har fuldtidsarbejdende forældre, men som selv må leve et liv på overførselsindkomst pga. fysiske eller psykiske begrænsninger. 

Min mor klare sig ret godt og vi har aldrig økonomisk mærket at hun var på pension - tvært imod. Det er mere forståelsen i hvad det vil sige ikke at nå i bund med vasketøjet, at der kan rode i haven, at bilen ikke altid lige er nyvasket og støvsuget. Jeg har ikke samme tid til det som hun har.. 

Anonym skriver:

Min mor klare sig ret godt og vi har aldrig økonomisk mærket at hun var på pension - tvært imod. Det er mere forståelsen i hvad det vil sige ikke at nå i bund med vasketøjet, at der kan rode i haven, at bilen ikke altid lige er nyvasket og støvsuget. Jeg har ikke samme tid til det som hun har.. 

Det er selvfølgelig også ærgerligt - og lidt mærkeligt - at din mor ikke har forståelse for dét. Jeg mener dog stadig, at det må være langt sværere for mennesker, der aldrig får en uddannelse og ikke kommer på arbejdsmarkedet, og hvis forældre ligesom du selv tillægger det stor værdi at have en identitet i form af en jobtitel, ikke at kunne leve op til dette.
Du nævner jo selv din skam som barn/ung over at fortælle andre, at din mor ikke arbejder - dér hjalp det nok ikke rigtigt at kunne sige, at din mor til gengæld altid havde en ren bil og styr på vasketøjet. Dét at have et job tillægges større værdi end at have en pæn have - og for rigtigt mange, der ikke kan være på arbejdsmarkedet, men fx ender på førtidspension, er det forbundet med en tung følelse af ikke at leve op til forældrenes forventninger om at “klare sig godt”. 
Du kan “forsvare” vasketøjsbunkerne og den rodede have med, at du har et travlt liv med fuldtidsjob og familie. Som førtidspensionist med en ren bil og et pænt hjem vil omverdenen, også mange forældre, stadig mene, at der “mangler” en meget vigtig faktor i form af en jobtitel. 

Anonym skriver:

Hej. 
Er der nogen der er blevet gravid efter i har fået en førtidspension ? Oplevede i nogen kommentar på det? Og sagde kommunen noget? 
Jeg et i starten af 30’erne og er nervøs før hvad folk vil tænke, når vi vælger at få et barn mere.. 

Jer som ikke er førtidspension, hvad er jeres ærlige mening omkring det? 

på forhånd tak for svar 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg faktisk ikke rigtig noget om det. Ud fra min egen personlige holdning og faglige baggrund (jeg har arbejdet både som socialrådgiver og dagplejemor) er jeg mere bekymret for de børn, der kommer fra hjem hvor forældrene arbejder så meget at de er i institution dagligt fra åben til luk. 

Jeg kender selvfølgelig ikke baggrunden for din fp., så der kan jo være en reel bekymring vi ikke kender til, men det ville i sig selv ikke være noget der stak ud for mig. 

Anonym skriver:

Ærligt . Så ville det undre mig .

At man ikke kan arbejde, men godt gennemgå en graviditet der jo er slid for kroppen.  Og overskue et barn derefter.

Jeg går udfra at man kun får en pension når alle andre muligheder er udtømte.  Og så ville det undre mig at man så har overskud til et barn

 

Så hvis du fik valget at enten var du mor ellers havde du et arbejde, ville du så vælge arbejde?

For mig er hele min verden mine børn, min krop kan ikke begge dele. Hvis jeg er på arbejde er min krop ødelagt smertemæssig i flere dagen efter og jeg kan ikke være den mor jeg gerne vil være eller den mor mine børn fortjener.