“Forkerte” juleaftenstraditioner

Tullebadulle skriver:

Hvad med din mand - savner han aldrig at fejre jul med sin familie.

Jeg har ikke nogen mand. Så det giver helt sig selv. 

min søns far og jeg gik fra hinanden officielt da han var 4 måneder gammel. Så han holder jul på skift mellem os hvert år. 

hvis jeg får flere børn med en ny mand en dag. Så kan det ikk udelukkes at tingene bliver anderledes. Men det er ikk noget jeg har skulle tage stilling til endnu 

Husker tydeligt at jeg satte mig på en stol da vi kom og det åbenbart denne dag er en, hvor vi venter på alle står ved en stol og så sætter vi os samlet til bords. Der følte jeg mig akavet og det er slet ikke hvad jeg forbinder med jordnær familiehygge som sådan en dag er for mig. 

Nu er det os som holder jul, så vi bestemmer lidt selv hvad vi gør.

Men første år havde svigermor samlebøger med og insisterede på at vi skulle synge rundt om bordet. Det var så akavet plus at hun lod stakken med samlebøger ligge. Så vi havde dem til næste år. Behøver ikke at sige at  "samlebøgerne er blevet væk" og vi har ikke sunget siden

Men det eneste jeg savner er franske kartofler juleaften, da det er noget af det eneste jeg kan lide af julemad men kan jo bare købe dem, så savner dem tydeligvis ikke nok

Husker Aller første jul ude. Der havde de luftet ud inden vi kom. Inviteret til kl 17 30 der var INGEN levende lys og ingen duft af mad. Det var en spøjs oplevelse.. Selv min kæreste syntes var tam da jeg italesatte det. 

Jeg har kun holdt jul hos mine svigerforældre et par gange. De sidste 10 år har vi holdt det hjemme, og så er vores forældre kommet på skift hvert andet år. Så bliver det som vi og børnene gerne vil have det. 

Men første gang hos mine svigerforældre følte jeg dengang var helt forkert. Jeg husker det som om jeg slet ikke havde haft jul det år, og måtte slæbe mig igennem et helt år før jeg fik en 'rigtig' jul hos mine forældre igen.

Det var inden der kom børn i nogle af vores familier. Hos os plejede vi at bruge lang tid på julemiddagen, derefter lang tid på at danse om træet og laaang tid på at pakke gaver op. Vi pakkede op én af gangen. Den var ofte over midnat inden vi var færdige.

Hos mine svigerforældre skulle det hele gå så stærkt. Min svigermor stod stadig i køkkenet og sagde at vi måtte sætte os til bords og bare begynde, mens hun gjordet det sidste færdigt. Som om vi bare skulle spises hurtigt af. 

Bagefter sang vi en enkelt sang og så havde min svigermor på forhånd fordelt gaverne i en bunke til hver. Papiret blev flænset af, og så var den juleaften ovre kl 20, og mine svigerforældre gik til ro kort efter. 

De havde spurgt mig på forhånd hvad jeg gerne ville have at spise. De fik altid and. Jeg er vild med flæskesteg og ikke så vild med (en hel) and, da jeg synes det bliver så tørt. De ville gerne virke inkluderende ved at tage hensyn til mine ønsker. Men flæskesteg kunne vi altså ikke få. Det var de altså for fine til at få i deres familie, måtte jeg forstå. Så juleaftensdag fik jeg fortællingen om hvor længe min svigerfar havde stået i kø for at få gås/kalkun (en eller anden fugl) hos slagteren for min skyld. Øh jo tak for ingenting. 

Nu er der jo børn at tage hensyn til, og meget gør vi for deres behov, så julen betyder ikke det samme for mig som tidligere. Bare vi hygger os og børnene er glade. 

Og mine svigerforældre er generelt søde og dejlige, men det der med som ung voksen pludselig at skulle holde jul på en helt anden måde kan altså godt være svært. 

Åh jeg husker også tydeligt den første jul med min svigerfamilie

Maden var tør flæskesteg og medister, for “der er jo ingen grund til at stå og bøvle med and/gås eller lignende”   (Jeg kommer fra en familie, hvor mine forældre elskede at lave god mad). Vi skulle alle sidde og vente på, at min svigerfar bad bordbøn; i en familie som vel og mærke er totalt antikristne til dagligt, så det virkede enormt mærkeligt for mig.
Og så skulle alting bare gå så hurtigt; de gider ikke gå mere end en enkelt runde eller to og der skulle hele tiden skyndes på børnene, når de pakkede gaver op og bare gerne ville have lov til at lege med det, med det samme.

Det var så mærkeligt, for jeg forstod aldrig hvad det var man skulle nå, og de sagde hele tiden at “børnene kan jo ikke så godt vente”, men der var kun mine børn og de har aldrig haft svært ved at vente

Nu holder vi selv julen og så kommer svigerforældrene hvert andet år, men i mit hus holdes julen altså som vi gerne vil og ikke som hverken mine eller min mands forældre gjorde 

Fortvivlet skriver:

Nu er det os som holder jul, så vi bestemmer lidt selv hvad vi gør.

Men første år havde svigermor samlebøger med og insisterede på at vi skulle synge rundt om bordet. Det var så akavet plus at hun lod stakken med samlebøger ligge. Så vi havde dem til næste år. Behøver ikke at sige at  "samlebøgerne er blevet væk" og vi har ikke sunget siden

Men det eneste jeg savner er franske kartofler juleaften, da det er noget af det eneste jeg kan lide af julemad men kan jo bare købe dem, så savner dem tydeligvis ikke nok

Det lyder mærkeligt - hvad var det for nogle samlebøger? 

Felguard skriver:

Vores traditioner herhjemme som folk synes er "forkert" 

 

- vi spiser ris alamande til frokost, typisk i kombination med før eller efter pakkespil. 

Så man fri for at skal forsøge at presse en god ris alamande ned efter alt for meget and. Og det giver tid til gaverne bagefter uden stress. 

 

- EN er hovedansvarlig for at dele gaver ud, typisk været mig. 

Skiftevis fundet en gave til en person der endnu ikke har fået, læser op fra hvem, og vi alle ser gaven åbnes. Derefter en ny gave findes.

- pakkeleg, hvor der eksistere 2 hadernisser. 

Sidste års hadenisse vinder skal have dem med til pakkelegen, og de heldige vinder af dem, SKAL have dem stående fremme hele året !! 

Og ja, de er møg grimme ��

 

- vi har ikke levende lys på træet, på grund af vores hunde. 

- der er MASSERE af juleslik og småkager efter aftensmad til pakke åbning. 

Vi har nu levende lys på træet til trods for, at vi selv har to hunde og ældstesønnen én. De holder sig altid til at gå med om juletræet bagved os - og vi puster alligevel lysene ud til sidste sang, “Nu’ det jul igen”. 

IenFart skriver:

Risalamande uden mandelstykker? Så kan man da i hvert ikke kalde det risalamande. Ikke for at være streng over for mine forældres risalamande, men de hakker mandlerne for fint efter min smag. Der må gerne være noget at tygge i

Det er år siden vi fejrede hos svigerfamilien pga. nogle udfordringer i familierelationerne. Men som jeg husker det var der ingen dans om juletræ eller salmer.

Så vi jeg husker det skulle gaver åbnes en af gangen. Gud forbyde det - det tager jo tusind år

Jeg er sikker på min hustru i starten fandt jul i min familie lidt mærkelig.

Vi gik om juletræ, sang salmer og åbnede gaver før maden.

Der har aldrig været flæskesteg til vores juleaftener. Det har været and, gås eller kalkun.

Ingen franske kartofler.

Efter vi har fået barn og familien er blevet for stor til at alle er samlet, så er vi bare en lille forsamling hos mine forældre. Og nu spiser vi julemaden til frokosttid, så juletræ og gaver når det er blevet mørkt, og konfekt mm endnu senere. Men det er stadig skide hyggeligt og alle er godt tilfredse.

Njahh, med hensyn til risalamande er jeg absolut fortaler for masser af (grofthakkede) mandler, men rent sprogligt betyder “á l’amande” “med mandel”, altså entalsform - “med mandler” ville hedde “aux amandes”   Så i den forstand er fransklæreren hér splittet - mandelsplittet  

123nn skriver:

Husker tydeligt at jeg satte mig på en stol da vi kom og det åbenbart denne dag er en, hvor vi venter på alle står ved en stol og så sætter vi os samlet til bords. Der følte jeg mig akavet og det er slet ikke hvad jeg forbinder med jordnær familiehygge som sådan en dag er for mig. 

Sjovt - vi bruger altid at stå ved en stol og sætte os samlet, når det er særlige anledninger med gæster. Måske lidt højtideligt, men det må juleaften også godt være for mig.