Børn og mobiltelefoner

Min datter på 13 år fik en smartphone, da hun var 9½ år, og hun fik Snapchat for 2 år siden. Jeg var meget imod snapchat, men stort set al kommunikation mellem klassekammeraterne foregik på snap, og hun var den eneste uden, så hun fik lov til at få det.

Septemberbarn2018 skriver:

Min datter på 13 år fik en smartphone, da hun var 9½ år, og hun fik Snapchat for 2 år siden. Jeg var meget imod snapchat, men stort set al kommunikation mellem klassekammeraterne foregik på snap, og hun var den eneste uden, så hun fik lov til at få det.

Nysgerrig: hun fik lov af den årsag hun var den eneste der ikke havde det? Eller fordi du kunne se en værdi i at hun skulle have Snapchat som 11 årig?

Ved godt det er hårdt at træffe de her valg og vi lever i et fucked samfund ift brug af sociale medier etc. så slår ingen i hovedet. Synes bare det er så forbandet synd der ikke er nogle fælles regler om den slags i klasserne osv. 

Min dreng går i 2. klasse. Jeg ved ikke hvor mange af de andre der har mobiltelefoner. Men der er indført totalt forbud mod telefoner på skolen og i sfo. Han har et børne-smartwatch. Han kan kun ringe og modtage opkald fra numre vi har bestemt. Det giver os en tryghed når han selv cykler frem og tilbage til skole og fritidsinteresser. Han har spurgt om han må få en telefon, men jeg kan ikke se, hvad han skal med den, når han ikke må bruge den i skolen. 

Han får lov til at sidde med vores iPad 30 min når han har spist morgenmad og fået tøj på, og så igen 30 min når han kommer hjem. Han spiler Minecraft eller Roblox, eller ser på Youtube Kids. Vi taler meget med ham om, hvad han ser på og hvem han spiller med. Han må spille med de andre fra klassen. 

Han har ikke spurgt ind til sociale medier, men når han gør, får han at vide at det er når han er gammel nok jf aldersgrænser. 

Jeg tror vi har ret strikse regler ifht andre i klassen. Men jeg ved at vi gør det bedste for ham ved at sætte grænser. Jeg håber da at der er andre i klassen, der også sætter grænser. 

Jeg har en datter på 9 år, som også er begyndt at snakke rigtig meget om at få sin egen mobiltelefon.

Jeg har sagt nej, da jeg på nuværende tidspunkt ikke kan se behovet for, at hun har en. Vi har snakket om, at det giver bedre mening at give hende en mobil, når hun skal til selv at tage hjem fra klub og jeg ikke er hjemme, når hun kommer hjem. 

Så vil hun, på det tidspunkt, have mulighed for at få fat i mig, eller ringe at spørge, om hun må tage hjem til en veninde eller andet.

Hun har i forvejen en skoleipad (udleveret af skolen), som jeg mener de i forvejen bruger og misbruger for meget, med et forkert formål. Så hun har (ifølge mig) rigeligt med skærmtid. 

Mine ældste er 6 år og 7 år og de har et ur, de kan ringe til de godkende kontakter og så kan de tale (beskeder) ligeledes til de godkendte.

De har fået at vide at man som minimum skal kunne læse for at få en mobil, så tænker omkring de 10-11 år og så bliver den tilgængelig for forældre og alt der kan skærmes bliver skærmet. 

Minime2018 skriver:

Nysgerrig: hun fik lov af den årsag hun var den eneste der ikke havde det? Eller fordi du kunne se en værdi i at hun skulle have Snapchat som 11 årig?

Ved godt det er hårdt at træffe de her valg og vi lever i et fucked samfund ift brug af sociale medier etc. så slår ingen i hovedet. Synes bare det er så forbandet synd der ikke er nogle fælles regler om den slags i klasserne osv. 

I de fleste skoler er der jo ingen telefoner i skoletiden efterhånden, er der ihverfald i min søns skole. Hvad børnene gør uden for skolen kan skolen jo ikke gå ind og diktere. De kan rådgive og komme med anbefalinger. 

jeg har siddet til forældremøde med 27 elevers forældre hvor 2-3 stykker ikke har telefon/socialemedier og de andre har, og kan godt se det fra begge sider af. Men er du vimmer en diskussion det bliver når 2-3 stykker vil have dikteret et teknologi forbrug for 27 elever. Der må man holde sig på egen banehalvdel og sige “vi har valgt sådan her, men vi respektere at i har valgt anderledes”. Min søn har et par venner der ikke har socialemedier hvor kommunikation fx går gennem forældrene, men i den alder nu, laver vi ikke “legeaftaler” længere. Det er 9 ud af 10 gange børnene selv der planlægger det, og kan da godt se det er sjældent min dreng spørger om jeg lige kan ringe til x mor for at høre om de kan ses, er oftest mig der siger “hey det er da længe siden” og så laver en aftale hvor vi mødes til kaffe, tager i legeland eller lign. og ungerne hygger. 

jeg har ikke selv hverken snap eller lignende, og vil hellere læse en god bog, lave kryds og tværs, og lign. end at se tv. Men det er MIN holdning. Min søn har sin egen holdning, lige så vel som han mener fx hans far bruger for meget tid på socialemedier og han ikke forstår han gider. De danner jo sine egne meninger og jeg tænker i den teknologiske udvikling vi lever i, er det vores fornemmeste opgave som forældre i så vidt muligt omfang både at høre hvad børnene siger, og samtidig beskytte dem og lære dem at navigere i den verden der nu er. Vi går næppe tilbage til brevduer og røgsignaler, så vi må acceptere det er en kæmpe del af udviklingen og stort set ALT foregår digitalt nu (personligt mener jeg det er frygteligt) 

jeg afholdte min søn fra socialemedier i en længere periode for jeg synes det blev for meget (3 måneder) og jeg snakkede meget med ham løbende og kunne tydligt høre hvor meget det også påvirkede ham at være “udenfor”. Det gjorde også jeg gav mig på betingelse af vi opstillede nogen konstruktive regler for brugen, og jeg tror ærligt at lytte og sammensætte et regelsæt omkring det og barnet ved, at mor/far følger med og ser hvad der foregår på de medier, er bedre end et forbud hvor enkelte ender med at stikke ud.

nej “gruppepres” er ikke en undskyldning. Men at tage ansvar for tingene som de er og huske på hvordan man selv havde det (med andre ting da vi var yngre) og hvor meget det betød i den alder ikke at stikke helt ud fra gruppen, det er også vigtigt! 
Nu var mobiltelefoner ikke noget der var så stort da jeg var 12-13 år, men der var da andre ting som det rigtige tøj, sko, farve hår, måtte bruge makeup, hvilken skoletaske man havde, sågar i pigegruppen i den klasse jeg gik i om man havde sin egen hest! Det betød bare ALT i den alder. Unge mennesker er i en kæmpe udvikling og knokler med at finde dem selv og deres identitet i en verden der fandme forvirrer de fleste voksne mennesker, de har ikke brug for gammel kloge forældre der samtidig står og banker dem i hovedet og siger “så hvis dine venner hoppede ud fra en bro ville du også gøre det?” Ja man er en nederen forælder og det er en del af at være forælder.. men jeg tror også man skal vælge sine kampe; og nogengange lytte til barnet i det omfang der er realistisk og som minimum kunne sige til barnet “jeg hører dig”. 
vores verden er et stort teknologisk helvede.. og det skal vores børn også lære at navigere i.. så hellere lige så stille med mor og far der kan støtte og vejlede gennem det kaos, end at de er 15-16 år og får adgang til ALT og pludselig bliver der bare lukket af for mor og far fatter ingenting.. 

håber det giver mening? Er lidt splittet for jeg selv står på den ene side og på den anden side har givet min søn lov til lidt på betingelse af det er kontrolleret der er så mange perspektiver at tænke med i det spørgsmål  

håber tilgengæld på trods af alt; at alle forældre vælger det som de mener er rigtigt for deres barn, og så er det ligemeget hvad det er og hvad andre mener.. man kender selv bedst sit barn

StortOgSmåt skriver:

Min ældste er kun på vej mod de 8 år, så jeg er smerteligt bevidst om, at spørgsmålene omkring deres digitale liv nok kun bliver løbende mere komplekse. Men vi har valgt skærme og kommunikationsmedier ret meget fra siden de var små. De har ikke Ipads, ser begrænset fjernsyn, bruger ikke de voksnes telefoner…Det har indtil videre mest handlet om vaner - og det fungerer. De få heller ikke selv telefoner før om en del år, hvis behovet opstår. Heller ikke når de færdes alene eller er alene hjemme. 

Jeg ønsker at lære dem mere af den uafhængighed fra teknologien, som jeg synes vi er så mange i min egen generation som mangler - og indtil videre fungerer det godt. Faktisk tror jeg, at vores børns generation om nogle år kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke satte flere grænser for deres forbrug, når nu vi efterhånden ved hvor skidt det kan være. Lidt ligesom når vi ryster på hovedet over vores egne forældres forhold til at ryge indendørs, eller lade børn køre uden sikkerhedssele.

Når ungerne en dag får en telefon, bliver det en “gammeldags” aflagt slags. At lægge under for eventuelt socialt pres for den slags bliver skruen uden ende, og jeg ser det som en bjørnetjeneste at lade ungerne skulle navigere i den slags længe før de er klar - uanset om det gælder teknologi, nyt tøj, alkohol, eller hvad der nu kan opstå… Det er lidt en “sutteklud” - og hvis ingen af os tager kampen op, efterlader vi ungerne med alt for meget ansvar.

Det fungerer indtil videre. Det bliver formentlig ikke uden kant og knubs fremover, men det er okay. Jeg tør godt være upopulær og tage de valg, jeg mener er de bedste

Ej, du skriver lige alt det, jeg har tænkt og måden jeg har forsøgt at være og er over for mine børn. 

Jeg synes, det er så rart at høre fra nogle med samme synspunkter, for hverken i børnenes klasser eller i min omgangskreds, kan jeg finde nogen, der er af den holdning. Derfor føler jeg mig også alene og kommer til at tvivle på mine standpunkter.

Minime2018 skriver:

Nysgerrig: hun fik lov af den årsag hun var den eneste der ikke havde det? Eller fordi du kunne se en værdi i at hun skulle have Snapchat som 11 årig?

Ved godt det er hårdt at træffe de her valg og vi lever i et fucked samfund ift brug af sociale medier etc. så slår ingen i hovedet. Synes bare det er så forbandet synd der ikke er nogle fælles regler om den slags i klasserne osv. 

Tjah... Det var nok en blanding. Hun fik lov, fordi hun ikke fuldt ud havde mulighed for at være en del af fællesskabet, når legeaftaler mv. blev aftalt over snap. Det foregik ved, at én skrev ud i klassegruppen, om der var nogen der kunne lege, og de beskeder kunne hun af gode grunde ikke se. 

Nu bruger hun det ivrigt med alle sine veninder, træningskammerater og klassekammerater, og der har slet ikke været problemer - andet end en masse spamopslag med skøre videoer fra nogle drenge

Hun er ekstremt fornuftig, så på den måde var jeg ikke så nervøs, men jeg fik hende alligevel til at love, at hun ikke ville tilføje nogen, hun ikke kender, for det var her, min bekymring mest lå.

Min søn er 8 år. Han har haft en iPhone siden han var 5 år ca. men ikke en der kan ringes og skrives fra. Den har udelukkende været til brug af spil og youtube. 

nu da han er 8 år har han fået en messenger konto som hans far, jeg og mormor er på. Og det er fordi han synes det er hyggeligt at ringe til far og mormor når han savner dem. Eller mig hvis jeg lige skal over og handle og han ikke gider med. 
Der er ikke simkort i så den kører bare på wifi så ingen andre sociale medier udover youtube. 

DagGry skriver:

Hej alle. 

Vores søn er 10 år og er nu begyndt at snakke om en mobiltelefon. 

Som jeg forstår det ud fra seneste forældremøde har ALLE fra klassen en mobiltelefon og nogle har sågar Snapchat. 

Jeg er selv meget gammeldags og har det svært med skærme. 
Jeg er ikke amish, men jeg kan jo bare se, hvad sociale medier gør ved vores børn og unge. Jeg synes, man nogle gange fuldstændig lukker øjnene for, hvor skadeligt de sociale medier kan være. 

Jeg er ude efter sparring og for at høre hvilke regler I har derhjemme? Altså hvornår har jeres børn fået mobil ? Har det været en smartphone eller bare en simpel en, der kan ringe og skrive. Og hvornår har I givet dem lov til eksempelvis Snapchat? 

Jeg vil jo nødig lade min søn føle sig udenfor, men jeg vil heller ikke opføre mig som en lemming og bare give lov, fordi andre gør.

På forhånd tak for jeres input.

Vores børn har fået telefoner (smartphone) da de begyndte at gå til og fra skolen selv. Nogle dage er de hjemme 30-60min. før jeg eller far er hjemme. Jeg synes også det er rart at de har en telefon ift. når de skal til fritidsaktiviter som de selv cykler til og fra. 
derudover er det også rart når de fx vælger at tage på fodboldbanen en eftermiddag med nogle venner og de kan ringe hvis der opstår noget, som fx en dag hvor en fuld mand var ubehagelig. Begge har været 9 år da de fik deres telefoner. 
ift. sociale medier har jeg det ligesom dig. Jeg synes det er så ødelæggende. Men jeg har heller aldrig haft nogen former for sociale medier selv - jeg nøjes med baby.dk.
Vores den ældste er 12 år og har lige fået lov til at have Snapchat - fandt også ud af at hele klassen havde haft det i 2-3 år. Vi har en aftale om at vi godt må kigge i ny og næ og en aftale om at han viser os, hvis der bliver skrevet noget ubehageligt. Vores ældste er meget ansvarsbevidst og hviler godt i sig selv og vi stoler egentlig på ham, men jeg synes stadig det er vigtigt at følge lidt med. 
vores mellemste vil også gerne have Snapchat hvilket vi har sagt nej til og nok gøre nogle år endnu - han er lidt umoden og hviler ikke så godt i sig selv, derfor får han ikke Snapchat endnu. 
Ingen af dem har tiktok, Instagram og hvad der ellers findes. Det må de først når de er min. 16 år.